Tirsd.d.2?/o 47
Kjere Eli, Jeg kunde ikke naa at svare dig pau din sidst giosaematiske Epistel aas tidligt,at du kunde have Svaret inden dit Foredrag,ug jeg kunde nappa heller oplyse noget af Betydning, Visse Ting havde jeg aller> berørt i mit andet Brev,andre har jeg udtalt mig om i mine afsluttende Bemærkninger til Koilokvi erne,dax aom vi ikke naaede til Ende med i Torsdags og altsaa fortsætter med i Overmorgen.Jeg vedlægger sidste ( Del af mine Kotater. her bliver da næppe synderlig meget tilbager, at svare pas*. Hvad Funktionerne# kganxJt Adæquatio med den sproglige Ananlyse an- belanger,vil Mj. fornoden tlig svare,at der ikke forligger andre Mulig* heder,og deri kan han abstrakt set have Ret;men det forekommer migat som jeg vist ved flere Lejligheder har anført at der inden for Kom- bination maa skelnes mellem en Funktion •som Regel1* og en Funktion •som Regel ikke1', skal vi sige hvad der rundt regnet ligger over 90 og under 10 Erfaringsmæssigt gaa'r de fleste grammatiske Regler ud paa noget aaadant.og det har som Regel ikke vist sig muligt ved en nærmere Præcisering af Betingelserne at faa disse Yderomraader reduceret til rene Konnekioner eller rene Inkompatibiliteter (dette sidste,overordentlig vigtige Begreb synes slet ikice at vart udnyttet efter Fortjeneste i EalkylénJ* liers firser jeg,at disse Funktioner og forenkle 'i mange Tilfælde virkelig har gjort det muligt at præcisere *>*&*&*. Formuleringer og jgxabiaxaJtxkxxxx og at stille Problemer,som man hid- til har overset.Det nar ogsaa slaaet mig,at de fire Muligheder i Soli- dari tetsinddeligen (bedre:Reciprocitetsiodddlingen?) ikke nøjagtigt modsvarer de fire Muligheder i Selektionsinddelingen. Det er jo den dobbelte Retning i Selektionen,der muliggør Opstillingen af de fire; ved Solidaritet kan der principielt nappe vare Tale om andet end
mange
2a
Solidaritet : Ikke-3ol®daritet, eg deni date Kategori deles saa i meste 0rag&ng±xxKlekxxx3alKkX±aiixkHJt.fiSjøx±*xxfiaxiickxx*k«ii£.K.ki)aKaxx i de fire Selektionsdefinerede ;de der hverken haxx.&eijak.i i .hkx« iiJaxx er selekterende eller selekterede :aaa da være kombinerede (de Indde- lingen vel næppe kan komme til at registrere inkompatible). 30m du ser af mine Kollokvienotater,deler jeg ikke helt din Op- fattelse jb.H. t. Opstillingen 1 . tegoriernejman findex Ikke føi Enkeltst^rreiser,der er selekteret af et eller andet ;men man finder Dele .. ed eb eller andet fælles Kendetegn og mellem iIk Del« med &&å Kendetegnet x og Dele med Kendetegnet y konstaterer man de pågældende Funktioner. Om Substans og Mening endnuxkun dette: Ka&r H j. hævder at /Me- fælle#,« torerne kan skifte,sur førei til ,at Substansen er Konstant ( selekteret), '’ormen Variabel (selekterende), medens man nrar til det modsatte Resultat, nr ar man bemærker,at a en samme Form kan manifesteres i forskellig Sprogbrug. JUtaxmakxgKhagxxx t ■„ 228 i Forelæsningerne havde jeg opr. xxykx rettet pa a samme Rrade som af dig foreslaret,iaen senere her jeg opdaget ,at Fej- len lig., er i at "Apodosis kaldes "ikke-f aldende*; dette sk al rettes til faldende;sao bliver uet rigtigt. Ak een taf snittet p.20tf. har a altid ayntfesder vr.r no^et (du mug.,;ent ved« har sikkert Ret i at der skal læses Stavelsesenhe d p.209£;men det kan næppe være Meningen at blande pier« nheder ind her)* Mystikken begynder allerede i den foregårende Op.(p.205). Det angives,at vi her naar ned til kenematiske Nexier;det underfor- strås nu rigtignok hele Tiden,at denne Bestemmelse foret pr.- et senen Proceduren Trin afxAxajguux vil blive endeligt motiveret;men ns. ar Havnet nævnes
maa vi have Lov til at kikke;og aom du vil se,nmur du sammenligner Delinitionsudstillingen i mine Kollokvienotater p.
s
3fortræffelige Redistributionsskema,skal en kenematisk Nexi være et kenematisk Syntagme, hvor.i der indgaar en Karakteraekvena; s aa vidt jeg kan forstae»maatte det være nok at sige et Syntagme,da dette de- fineres som en Sum,hvori der indgaar Taxcraer af begge simple Under- arter under een og samme Art(dvs. heade Modulationer og Akcenter),og d tilmed en Sekvens ikke synes at kunne betaa mellem Karakterer (aer er simple Under&rter)men malkern if. Def af heterosubtypisk enhed er en Sum,hVori der indgaar taxemer af af begge simple subtyper (Terminussen Karaktersekvens mangler da ogaaa i Definitionsregisteret) Det skulde altsa; vise sig,at de kenematiske Størrelser,vi her naar til og aom selv (if, en næppe holdbar Terminologi)siges at have indbyrd s Kombination*,at der i dem indgik basde Akcenter o*, Modula- tioner. Som Ixx. navnes Verslinier og Punktummer»men det er uklart,om disse angives at have noget,der kan kaldes kenematiske Modulationer,da Interpunk- tionstegnene p.SOG øverst synes sammen med Pauserne at regnes for Signaler »medens der længere nede registreres Funktioner mellem dem hvorefter de direkte udelukkes ved den tidliger. omtalte (formentlig uholdbare) Def. af 3igan.ier.og .1 s ae Fald vel narmest maa vare MoÅu- lationer? - Men i samme AAndedrag siges det,at den paagældende Opt- ration ikke kan forekomme,naar der Tale x&M om en talt Text med Modu- lationer;man mas deffor nok spørge,om der i en saadan Tekst over-ho- vedet vil kunne tales om l’exier,eller om det ikke først er ,naar He- xier deles i Nexus med hver sin Modulat ion,at Delingen til G III?
mas opsættes
I
Vi kramer nu til Op.n»l 7. Med Overspringelse af kenematiske Nexus (burae de ikke
nævnes her med Henvisning til GIXI?) springer vi lige over i de kenematiske Syntegmatierx og Syntagma terner;disse
defineres i Modsætning til Nexier og 1,'exus som«ikke -minimalt.henii, minimalt Syntagme.hvori der ikKe indgå«r en Karaktersekvens * Her optræder altsa;, igen dert uhjemlede
y-
,XfiU5X Terminus Karaktersekvens
l
t
4og Syntagrae synes at anvendes paa en Maade der strider mod Mm« den ovenfor kommenterede Def. * Nej .undskyld, jeg hor taget Fejl:Syntagmet skal indeholde baa.de Temater Konstituenfeer og Exponenter,Sekvensen skal indeholde baade fugale og centripetale Karakterer (og kaldes for sar viat med Rett e t Xaut ologiak Karaktersekvens). Ved at gar fra Mexi til Syntagma ti gøar vi altsae fra et Syntagme der indeholder begge Typer af Karak- terer til et Syntagme,der kun indeholder den ene af dem . (Denne Ret- ttelse faar ikke Konsekvenser for de ivrige Bemærkningex xiXxJLazxi angr: ende Berettigelsen af at registrere Nexier i forrige Op,). ■n iere: p.208 mat Jeg 1 Henn. t. mine Bemærkninger t ti Koli, og Graf, hævde,at det ikke giver nogen mening ner at tale om Kombination da der kun Køn blive mulighed for de to andre Funktioner.dnaar vi registrere to Kategorier med harver sit Kendetegn . Bemærkningerne om Lexier mea vel forstens saaleci.es,at Solidaritets* (bedre :Recipro- e citets-)Lexier registrere uafhængigt af Selktionslexierne,der jo £ registreres iden Op. ,der gear forud for den,hvori der konstateres Modul etioner. dKxxxKdxRadxaJtlkaLtxaKciix Em s te Op. :de 4 f/rate Cr'- p, 20v .. m vist vare Fej 1; vi har jo ikke endnu i forr. Op. registreret bele ttende Bit ry• . i det
Karakterer
centri-
men
følgende ma- noget vare galt,men her kan jeg ikke finde frem tri en •tematisk betragtet) fornuftig Mening. In Overlapping di neres jo (03Gp79)
som en suspenderet Mutation mellem to i’unktiver ; men er &tKj» Koiomut at ionen mel-era Stark tryk o^ Bitryk suspenderet her?
og i sea Fald :domineret øf hvad? Dø det desuden faktisk er Bitryk- ket der foreligger,mat- ret vel vare dette der implicerer Stark trykket
og i, ,.e omvendt? Endelig ser det underlig ud,at Implikationen er Sig- nal
for en Indgaaen;man vilde vent , t den U Sig selv uforklare 'e) Indgaaen •
var domineret af denne Denne Dominans kan maaske være
i
: i
5O '
af pierems tisk Natur (saadan raaa din Tanke vist snarest udtrykkes). Det Forhold,der skal udtrykkes,maavel vare dette,at Modsætningen kenetBRtxsae mellem Stærktryk og Bitrjik kun er relevant i Syntagmatier,der in- deholder mere end k&x een &(piererne tisk?) Ordenhed; i Syntagma ti er der kun indeholder een Ordenhed,implicerer Starktryk Bitryk;men hvor- dan dette oversættes til streng Glosserne,tik,man ZJCZtZ&HZ f.. jeg me- ner WF - vide.
I Virkeligheden akulde man vente et helt andet Resultat af den- ne Operation,nemlig at men registrerede Selektion mellem Stærk-tryks enheder aom Konstanter og Svagtryksenheder som Variable o^ lod det hele g; f: til G XII. Ker finder vi da (veu Afbildning?) at en Del Svagfcryks enhed er ’(nemlig alle Sammensætningsled) har Substitution til S de tilsvarende 3t-rktryksenheoer (samme Ord ajamxkimpiiix uden for Sammensætning),medens andre (fx. -bejae) adskiller sig fra alle andre Vnh.ed.er af same Orden ved ikke at være Tegn;paa den Kaade kan man tænkes at komme af med hele denne Kategori. lin sarlig Betydning faer Bitrykket som Basis for de Styrelsesf erhold, der be-s terner Akcen- ten som Eksponent. I den følgende Op. kunde man maaske have ventet at manskuide hver af de to Kategorier af Trykenheder i Akcenten og det øvrige; men en saadan Deling (der man tte vel være Solidaritet,da vi jo har baseret Inddelingen p<* ; disse Kriterier) syned ikke at finde Sted, hvorfor det er gar lefuldt,hvordan Eksponenterne kan dukke op i Redis- tributionen.
1 Stedet fortsætter vi efter samme Recept;aen hvordan vi ne r i en ren tfdtrykaanalyse kan vide at vi skal dele og Bolden,men over- føre sammen og Lege- ,ses ikke umiddelbart.Ej heller er det i *-r» om den omtalte Overlapping kun g sigter til Tryktabsforbindelsen laa 1 Skuffet hvor l«a
maaske hellere burde have varet
6Onsd. d. 28/5 Den uafsluttede Parentes fra i G&ar Aftes er en Afsporing,der maa handles særskilt,og nu arriverede med Morgenposten dine opbyggelige Pinsebetragtninger, der yderligere af spor er min Tanke, bi. med det Husxa skud,at Apostlenes Tungetale Pinsedag vel maa have varet en Slags Konnotatorfri ’’Mening*; Fænomenet ;aaa vart en LttkJterbidaken for den Kalkyle.der bilder sig ind at kunne forudse alle mulige Ken da jeg også; har meget andet wt bestille,maa jeg atandnaftigt afholde.,mig fra alle Udsvævelser,du frister mig til,og afolytte émxii den Tankerække,der ,vilk-årligt,men forhaabentligt hensigtsmæssigt, var for .’.iset som Indholdsmening for mer vær ende Formning. S&a ma« jeg tygge Drøv paa dine skarpsindige Udredninger nogle Dage,før jeg sva¬
be-
Tilfaldel
rer.
Altsar?: Tilfældet l,-.o kan ikke være analogt med de øvrige S vagtry ko ord, do lao har mistet Trykkef’ps- Grund uf* indholdeiuasuig Sammenslut- ning med i Skuffe.medens ;»e øvrige Ord kun kan have ?uldbryk,naar de er x'r tis/ fremhæves, ha-- iuuutexftilsaa--Jiar jtxykj.d.ex: x xnaax er sao ledes klart paa Linie med Bi trykkene, i forrige Operation,idet Stærktryk og Svag tryk er kommutable inden for Åd. Syntagmer der indeholder mere end eet Ordutryk (siul. jUslatUajpai* xa stod * op med stod ’op),mon ikke kan •- »Ord. Kan Der heraf - hvad i -.li jeg ikke før nar vwret • • * paa, at det tryktabende hed i Tryktabshelheder (som jeg har foreaiaaet at kalde Grupper jaed Knhe tstryk) har Bitryk.na&r det staar sidst,Svag- tryk,naær det staar foran det trykbevarende Ledthvis man ■ ikke vil formuler ex Reglen oin Jtødtab og Ttødvindigg paa en m uhan .de, at man undgå ar ot betragte Stødet sot. Kendetegn pa>- Bi tryk (for anden Mulighed« for at skelne d« to*Arter af Tr ktab findes vel i^æe ?). Da det imidlertid ikke fremgaar.at Kj. særlig tænker pea dette ene hc.,synes Overlappingen at være af en anden Art end end ovenfor,
7(nu slap det gode Papir op,og jeg maa nøjes med Gennemslag 1) end ingenlunde mere begribelig. S.210 undrer man sig over afOrdudtryk1* med Spatier imellem i e Skriften optræder i denne Operation,da. Legtøj allerede blev delt i i den følgende Op. s*3n kommer m&n til at tænke pa. »om ikke B.itrykket i Sammensætningsled spiller en lignende Rolle som Binde- stregen og altsaabør opfattes sora Konnektiv. Endelig plejer Hj. at sige at Syllabemer (som sart antydet i Navnet) grosso modo svarer til vore Stavelser,dvs. Saa meget aom kan udtales alene i et Svar:Sagde du Krone eller -ner? medens det her synes at være Ord. Vi afslutter dermed Solidaritetsinddelingen uden at have re- gistreret en eneste Solidaritet (bortset fra de dubiøse Konnotatorer og eventuelt Signaler og Konnektiver,der ligeledes skal udskilles); det maa siges at være et trist Resultat af en Analyse,der betegner 3ig selv som Hensigtsmæssig. Rettelse til p.5,næstsidste Afsnit:p«241 i Porelæsn. deles de selektionsdefinere ;e Syntagmaterner i Tema og Karakter is tik,hvoraf Karakteristikken betragtes som Konstant). Til sidst for at afrunde HiJUasdjafc Problemkredsen et Par Bemærk ninger til Selektionsanalysen. S.215 hævdes Selektion mellem Overskrift rent indholdsmæssige og Restenjmen dette er jo noget ganske andet end de/Selektioner,der
om
s '1, og
!,4ner 1 *
ellers er Tale om.Hvis vi tænkte os en Litteratur,hvor et Tekststykke aldrig stod uden Overskrift
,inaatte der vel vare Solidaritet? - Og er det i øvrigt ikke et kenematisk Forhold? Det er i al Fald ikke rigtig kommensurabelt med de øvrige plerematiske "Dele. Det er heller ikke indlysende,at man først bag efter indkred- de Dele,mellem hviiien Selektionen bestaar;de pronominale Hen-
der
visninger opiattes jo aldeles xakfiKj&axAxumi dd el bar t. Atter vil Hj . Indføre en vilkårlig Ordning 1 Ting,der fænomenologisk er emtidigt givne. — S.222 kommer
sac.* aen aldeles overraskende
Bemærkning om at iaelektione finder Sted mellem Kategorier ’»hvordan det kan forliges
^ **• ^ f 4- if
8Analysen p.228 fastholder Hj. ikke .aere,.Idet han snarere vil opfatte for faldende Tone som Signal Nexien (?) eller maaske snarere for Enheder af »tørre Omfangstigenae Tone man. da være jsjrøuuijx for kenematiak Protasis-nexus (?),medens Apodosis ixke har noget Signal (?). Men naar disse Tunen samledes udgåar af Ananlysen,er det vel overhovedet tvivlsomt,om vi har kenematiske Kkstenskarakterer og dermed kenena- tiske : exus - og hvordan skal det saa gaa. med Redistributionen? Ina- vendingen nederit pac- Siden imødegåas ved. det mærkelige Ræsonnement na at Selektionen indgaas af de Dele,Siganieme er Signal for og ikke af i..;m lerne selv. Den sidste Passus p.228 strider mod de Resultater vi er kom: et til i Kollokvierne: $sn Periode kan meget vel ende med ikr.t-otigende Tone.
i
Ku' er jeg ved at blive blød og jeg mon opgive at koim..e gennem* •te sidste Operationer,-;«.-.'.' indeholder ..: il.lit,e vanskeli ., -rob.lei.cr . a t I Begyndelsen af Juni ventes Hj. hjem, og han har de. lovet boo vare en Række dpm. fra ’7F, Bj er rum og mig; komiker du hjem, skal du være en vel- kommen Deltager« Vi man- saa prøve at skare igennem saa han ikke kni- her uden om med Forbehold otø Formaliteter.
♦
1
i