23.april 1962
K&re GB,
Set g«?c'e vejr.den kære famille t»g farxamantikkene prwaahistarie har taget s* meget ».f min påskeferie at jeg tiåret i etten f?-i tl<* til at tænke i ver din infinitteaxi til *>t prjve pS ».t formulere negle af mine ansda^sbetragtninger. Jes kan derfar ikke n.ft. at arbejde mig ind. i negle &f de prate- lemer,hvis løsnin* i praksis farst bliver mulig )eller i det ’ mindste lettes væsentlig) ved din metadti men jeg er ganske kl*.r aver at met /dens værdi faret •* frearnest afhænger af den hjælp man har af den ved fremstil -.ingen af de kankiete a pr eg,- br-tgaregler. Jeg m- indskrænke mig til nagle mere almene ks$x synspunkter, a •»» du, s* vidt jeg forstar, selv føler di*. neget usikker ever for.
Arbejdet bærer tydelig præ*, af at være blevet til under
arbejdet mod ganske bos Lemte, eg specielt tysk.« pr* bl emer (farmer s em gu li« ten der *h sit*en bl ti teen tisn.). *:rg under¬
s*5gtl«en aver inf ini ti vatr ket er feltet gigvet udvidet til
af dit »lotte udkast fremgfti det at du
9*--w*tiige infinite,«*.
er i færd med ad faretage yderligere udvidelser,men a disse
vil kræve en dybere in*. txgngv« t det tearetisre „rundlag fVr
met*den. If evident styrke bestyr »j en sy ni tg i at «wn er blevet tilpas- set til et enormt materiale #* har vist sig ve*e*,»et til at ordne *„ be ak**ve dette, l'elia svakned beror pft. at en »år
ud fra. vi aae trad itianelt siler vilkårligt anstillede kate-
^erier,ude« at a«ct-e disse i xelatian til almene principper far etablering af grimim*«* „k«, katego* ler, definition af a tyr el-
:;e la.ia.
a oar jj e n a t i 11 i nfc t, n af de 6 »infiniite farcer* i § 1 er ja i haj grad problematisk* de 2 t*in inien far hver status
Allw*eiEfe
22 e holdes jo i 2.0*. 3.3tatus sammen sine ved (eller ,om man vilsved synkretisme i visse tilfælde) .medens der i tx 1. status hverken synes at vatre no*,et i udtryk eller indhold der forbinder dem. K£xte«±iju:;«x:jjftug^ Jefc forstår da ®*så at du nu er tilbøjelig til at mene at 2. trin må behandles aa ; .en med adjektiverne,som de grammatisk (i flektion o*, syntaks) står så nær.
stammens udtryk
Men •s.så de 3 status i 2. trin synes kun at holdes sammen bøjning i tempus,modus og persen. Men dette udelukker vel ikke at mm kunne opfatte dem 3*^aHfteutrale,, fermer inden far et eller flere af disse gorier (hvad man jo o*aå har forsøgt,måske uden større held) og det er i el feid næppe tilstrækkelig basis ftr opstilling sf en kategori. Foxmentlifi bygger du på det faktura at de kan ■"ombyttes på samme plads*,når det*styrend«*ine rbum ombyttes, men dette omtales så vidt jeg husker ikke,»g der ta*es derfor heller ikke stillin,, tll,hvsrdan de i det hele skal indføjes* i v>-rbælsysternet. Lige så lidt får man at vide efter hvilke reeler foranstillede elementer kan opfattes sera bøjnin^afosiaer. Også præpositionen zu (o* fransk de. og a) kan £ apt rade under betingelser der likner *styreiae" i en eller anden forstand,tg de perifraatiake fenner (der i sciume § opfattes som syntaktiske dannelser) kunne vel med samme ret inddrages i tempussysternet (hvad enten dette nu, i tysk kan etableres på fcrundl? * sf ety- relae eller ej). - I øvrigt gives der heller ingen begrundelse af,hvorfor man ±jdc* vrager den traditionelle opfattelse at participium (04 supinum) samt infinitiv (perifrastiak) er tempusbøjet,eller at de er en art modi (navnemåde,tillægsmåde) ''er defeitiverer b;jnin* i peraitn («g numdrus). Tine operationer med 0-msrfemer i ) 4 efl. forekommer mig ik e indlydende,men j;eg vever ikke at diskutere dette neder- dr**tite spørgsmål.
ved det negative træk,at de savner
kate-
3Je* tør ikke sige.om atatusrektion er homenex i glaasentfctiSk forstand (og em det overhovedet vil kunne opfattes aom en merfemkategeri efter denne teori). Men man bur««« vel i ^ 5 have *J®rt epaa-rkeero på st hele HJ.s elegante merfemsystem vil bryde sem:- en,hvis status akal indlemmes, lette er naturligvis ingen afgørende indvending, de det blet vil betyde at tyak har et mer- feasystem sea afviger fra den type af indeeuropaiak aom KJ, siger til i sin oversigt. Langt alvorligere er det problem der melder sig i i 7,nemlig ©m status («g Stufen?) er indholdsstørrelser, Man får nemlig intet svar på det enfoldige apørgsm&l,imrtxdnagxixdKitMX
dan disse indholdsstørrelser manifesteres semantisk. Ganske
vist kan indholdsstørrelser være latente (semantisk umsnifeste- rede eller sammenfaldne},men i alle hidtil kendte tilfælde her man d«g fundet tilfælde hver man kunne tillægge dem en betydning (genus,fx.). Lår de så tilmed i mange tilfalde også har fex&anteu 0,bliver de rigtignok neget skyggea*tige. Lå vidt jeg kan se,minder status (navnlig ru) langt mere ®m hvad ak trader obligator! j. kaldte konnektiver.dvs. størrelser der indJtx&ftxs under givne betingelser,eg(derfor) ikke har noget semantisk indhold. ':j. har ganske visst måttet opgive sin oprindelige definition i t k«nneKstiver,auw og naxiJtke erstattet den med en ny og bed- re,men jeg tror fakt ak at det er størrelser af denne art vi
her her at gøre med. Argumentet i § 3 stk.3 er meget farligt« hvad kan der ikke komme ud af at opstille kategorier på grundlag af per&Ueliisi- arne i fermanterne’ (boakrbeek-s // runsrun-s ®av). Lisae indvendinger er dog perifere i relation til din metode«
den vil kunne gennemføres selv era man opfatter status sera
kønnektivf®noiaener,«g uafhængigt af,hv rdan man i det hele
opstiller vrebalsysteraet.
4I § 17 indføres de famøse k*xK±s*hedstegn (søm je* af tekniske grunde må ørsåtte »ed kelen). 1 stk.3 betyder blott Mt ter de symbøliseringsregler vi har indfort,vil eH størrelse «ier sitid,set fra et andet synspunkt være at betegne
betegnes V0
?1.
sern
I | IS indføres en ny s nver.delse,nemlig at sætte lighedstegn
mellem et er# i en bestemt tekst ©g de signaturer dette er# eller led må betegnes me# iflg. de opstillede reeler . ka Jutaxl±j|ka t^agnrx^iaxxjttxengJLxk&gRkxiaxxibixskall jdLtMM&x» lilkxkaK,as%xx±jcitxJtka.xjskfiuexpsl:xk£le.isiuixv;eAr;ggxx8Å Strengt
taget burde haben være gentaget foran hvert af de tre ligheds- tegn,idet det første lighedstegn angiver en "betegneløesrelation* medens de te sidste biet angiver at det i den foreliggende sætning; er det samme ord der i henhold til systemet har de
1
sngivne signaturer*
3.Kapitel. § 22* Hvordan skelner man iflg. denne definition ml. subjekt og prædikativ? Stk. 2* ©et forekommer mig meget farligt at følge traåi- tionen deri at man først opstiller nøgle størrelser "intuitivt*1 eg dernæst finder -Usae "logiske* (dvs. semantiske??) størrel- sera "formelt—sproglige funktioner*. flen hvis man forstår *l«gisk2 i dets oprindelige betydning er det i ke en intuitiv »g endnu mindre en semantisk størrelse, men et udtryk for en tranaformationsregel: hvis vi omskriver den "skjulte* eller "infinite* sætning med en finit sætning (udtrykket for en logisk dem),£%xx vil det pågældende ord (led) blive subjekt. 1 denne praksis har der d®te været en væsentlig uklarhed, aem jeg ikke ved om nogen grammatik klart har taget stilling til. T'et siges nemlig' ikke ua trykkelig om den jijfcjpdt "logiske*
1
■
t
\
i
5nødvendigvis bør være i aktiv fora. Han bruger derfor ikke sjælden "logisk subjekt" om det mxixi led (helst ebjektet) , der ville blive subjekt ved aktiv vendi* af en paaaltf (finit eller infinit)s*tning,altså me*' betydnin*en*©genu” (i ordets videste betydning,laedomfattende? lian fik klø). Penne dobbelthed synes du på en eller anden måde at fået med fra dit intuitive ud- gangspunkt, idet li*, frem sidestille "logisk subjekt" o* "ft*enaw son ækvivalente udtryk. § 23? Her 0i.es forvirringen ved et tilsyneladende uskyldigt indfar else af (viHerlige,men hensigtsmæssige?) symboler. k Hvis dumener "subjekt” eller "agens* (©* det fremgår ikke en .an* klart hvilket da .i*ter til "intuitivt”),bøi du ikke bruge■ forbogstaverne fra de kasus hvori dieae semantiske (?) størrelser un^er givne ("normale" e ler"logiske”) omstandig- heder atår. Vore diskussioner har viist,hv»r let det fører til misforstås ser. § 23,a,32s Ker her lighedstegnet efter min xaenin* ax.sc.Kx en tredje funktion. Set udtrykker nemlig "vil ved omskrivning til en finit sætning i aktiv.få den syntaktiske funktion su'bj, obj. osv. i forhold til V*. I sA fald har vi her ikke med intuitivt-sema::tiske eller "logiske" størrelser at gere* men med "formalt-sproglifee" eller "funktionelle*. I så fald bliver refleksivprøven i § 25 ikke en "formal- sproglig begrundelse” (hvilket unægtelig også ville udvide begrebet "begrundelse" ud over ti rimelighed),men et formelt- sprogligt forhold,der et; r i et bestemt forhold til transformå- og aom derfor tionsre*lerne,iUBt kan udnyttes i den apr©gli*e beskrivelse. Pe senere"re*neregler* o*, ligninger kan alts' føres tiib»*e til det simple forhold at iet refleksive objekt ved et verbum altid repræsenterer det samme deai*nstum som det led der ved transformation til en finit sætning (i aktiv) vil være subjekt
i
:
;
(henh. stå i nommstiv),og derfor atår i samme person o* tal (en styrelse der ex obligatorisk,dvs. ikke semantisk motiveret ved "fast refleksiv”).
(fortsættelse føl*trj.
i
"4
624/4 SS vi #t jeg ser, Irej er let sig ®m »lefinitiensatrategi": Ma n har i tysk let forhold at trensf©mation til finit aktiv sæt- ning og transf©mation til »fast refleksiv* altil giver same rærii fer 8n (forli refleksivet alti# kongruerer me# nominativet i en finit aktiv autnin*,). M Er ler nu tilfælle hver man kerner til et sikrere resultat vel et benytte “omvejen'* ad refleksiv- prøven,eller bør man ikke definere Hn (efter sit pålydende) som let le# ler kerner til at stå i nem, (på subjektpli-isen) i en finit aktiv sætning (og eventuelt anføre refle .sivprøven s em et pædagogisk hjælpemiddel i tvivlstilfælde,hvis s-.danne skulle kunne optræde). I sft fal# synes len højst- dubiøse "bevisførelse'* i S 28 at blive øverflaligj len synes (som af SpH påpeget) at bere på en uforsvarlig tvetydighed af lighedstegnene ag identitets- begrebet.. Efter min mening (s®m jeg #*g ikke er sikker på at kunne føre strengt bevis far) er resultatet på en eller anden måle smuglet in# i definitionen af H11,idet dette dels er det intuitivt opstillede "logiske subjekt" eller "semantiske agens* (alias: det le# ler bliver subjekt ved transform«tien til finit ; tiv sitning), dels »formalierinerea* ved refleksivets kon-
K)
:
P
ruena.
først knytte et p&r bemærk-
Fer at præcisere min tanke ,vil jstaJUi kajOU*
til fremstillingen § 28 stk. 3 ff
dernæst til OBs emdelte
* #
f ©rmulerito*.. Jtl »»3
er en følge {"Følglich") af definitionen. Lighedstegnet betyder:»i len foreliggende sætning må lflg* vore symboliseringa- regler bå*s let samme erd (ich) symboliseres både asm tg sem Hu, 1 len flg. sætning (»» aufferdern) ser det u# som em , <31 man beviser hval man vidste "it* voru-us*. I ligningen AS
bemærker man at If er defineret
ve# et forae.it kriterium (re- henstår aom intuitivt defineret.
flekaivets kongruens).medens A
7Hen hverfra har vi var ’"viden** eai koefficienten** til suffer- fcKxnx ”lXg med" kern? eg er "antagelsen* A^s Hw ikke biat en mekanisk« an- e vendeiae af vore "intuitive" 6ymb»lisringarcgi<»r ? •»e* rie- ner ijtke at det er tilladeligt at bruge den almindeligt alge- bra aasji når alle symboler er så ugenn«a»igti,.e s am lier. Pefinitianen af An i sidste stk. på s. 37 ("bisher") skammer i, ikke med *$en f^reijoige def. s. ak 31,hver A snarest er intui- tivt-aømantlsk defineret uam et sætningsled (ikke blot sam en& kasus). Pet behøver 1erfar ikke ns«,en "erweiterung" »t, en sådan fremtviengea ikke af vare "regneoperationer",men rS ligger i de traditionelle transf©matianaregler der ex grundlaget far intuituioaen. § 2b giver altså ikke nogen famal defi. nitian eller kriterium på A,i analogi med fermalfef. af S is <3e t® signaturer er derfor af forskellige lag i sk karak-
i
ter.
GBs opstillin*, af 4/4 62 begynder med nagle såkaldte "kan- klusionsregler". 3A vidt jeg ser, er det biat de anJva.nlige defintioner af tra aitivitet og symmetri.
De der Hirst følgende "identif ikptionsregler* ville jeg kalde "brugsretter" eller definti-ner for de anvendte signaturer (men IR.1 lader mig i stikken i tilfalde earn wir sind einfaciie Leute). £**3*4«fedt£ i ^^l^iUxxJttirkXæxAljeJtxjif xHx*4..35. je-; lian aer ikke hvo i far let er nødvendigt tt give forskellige definitener sf ir K jjn
ligeledes
(k IR.1 synea at være everfløéig- o* IR 4,vil være overflødig,hvis man definerer K ud fra transf arma. ti an til finit aktiv sætning. GR. 1-2 kan je* lcke oversætte til et sprog 3am min al*e- braisk utrænede hjerne kan farstå. Pramissen må vel sige @å meget sera: Hvis man anvender den her fereslåede symbali- sertng,og hvis de relationer «>r angivea ved vore ligheds- tegn er symmetriske «g transitive,så vil man kunne genera-
■
r
86
koefficienter. i ved finit verbum til koeff. ved li sere fra «ix^icRiJbcx*tKiuR^i±ixitKxi*£iait^.a^xiia»KaKAlx inftnit verbura (»k omvendt).
e
er farlig;indefcartr den ikke at uan kan foretage alle mulige addictions ©* iaultipli&atiensruanøvrer med
Bemærkning 6
indekserne, .fan a» • vel nøjes med at sifce at de ueteg- ar rier en asym..$tri«k og transitiv reis tisn? Mine indvendinger kan altså samles i en eneste; er det .ikke
»taeget simpler« % klarere at definer« A,U og X> ud fra kasus ved transform;. tiaten til finit aktiv setning?
. fter dette kan man **a apørfce; er det din mening at du har givet andet og mere end et overmåde praktisk netatlonesyatem,ved hjalp af hvilket man med. negle få bogstaver kan angive KkxxKraaxavUUi&jjcg ren*- .©* styrelaeaferhold i en given sætning aa karakterisere et veroum ud fra dets k©natrukti©ns»aligneder,<iels auc* (i leksika «.*, gramma tikker) a om en ultra-short anvisning,dels i en xijtu funktionel klaesiafikation af verberne. Siver din metode nye iefini- tioner eller kriterier pft •afhængighed","styrelse'’0 Sff i*« en',aljfce# bra1' der tillader egentlige "regneoperat ioner" eller som inde- holder f-lmene bidrag til en forbedret opstilling of den .sproglige kombinptionalare i Hjelsmlevs eller <3pangHe forstand? M.a.®.: er det din t;nke at dit store arbejde ud over en dybt- gående redegørelse far de tyske verbers konstryktioneferhold giver nye bidrag til den simene grammatik?
-
[f
Ku kommer mine gæster,og jeg må slutte
for i dag.
Venlig hilsen