BREV TIL: Gunnar Bech FRA: Paul Diderichsen (1962-04-23)

↩

23.»i ril 1962

Kåre GB, ’-et gode vejr. den k&re frille ti førroiaantikkens prosahistarl« har ttitt s* meget tf »in påskeferie fet Jeg first i t).ften fi 114 til tt tanke »»ver 4in infinitte«rl •„ til at prsve på at formulere negle af mine anal*»abetragtnInger* Je* kan lerfor ikke nå et arbejde »i„ in®1 i negle uf le prob- lemer,hvis ldtsnln* i praksis fax at bliver mulig ) eller i let miniate lettet vaaentlig) vel lin mctodei men jeg er gsnake klfc.x* ever at luetviens viergi first eg fre&uest afhanker *t len hjælp man htr tf len vel fremstil ingen tf le konkiete sprog- brugeretier. Jeg må in*»krank« mig til negle mere elmene ».»pc synspunkter,asm lu,s* vilt Jeg f«r3t*r, selv føler 41*. no*fit usikker »ver f»r.

Arbejdet barer ty- elig pre* fef *#t va-re blevet til unier arbejdet ud ganske bestemte,eg specielt tyske problemer (f»ræer &m gu liebenler •«, sitren sierben el#n uøgelgen »ver infinttivæarket er feltet wivvet fef lit »riste udkast Jremgftr let at lu

kra under-

. / •

UlVi«ut til

infinite,®*,

er i fserl laed al fare tage yderligere udvidelser,mon at 4 isse vil kr®ve en dybere inltraut&vn t let teoretiske „rundlag f-r

»et*# iiaa.

'J&f 4« ns styrke bestyr øjensynlig i si l^n er blevet tilpas- »et til et enormt materiale o* bar vrsl sig v«ueja<et til at ordn« #g ir ska*ve lette. Vetos svaghed beror p& at -en „Ir ud fra. visae traditionelt eller vilkårligt a»<sti ilede kat c- „erier*ulen at s« cte disse 1 relation til almene principper for etablering af grammekatete»iler,definition af styxel—

ae xa.m.

sammenstillingen af de & *infinitte former” i § 1 er Jo i haj grad problematisk! de 2 t*1n in åen for Javer status

Ållv*ede

~ C halses j« i 2.«« 5.status sammen tine veti

stammens udtryk (eller ,*m man vil:, ved synkretisme 1 visse tilfslde)»medens

der i £x 1.status hverken synes at vare ne«»et i udtryk eller indhold dcx forbinder dem. X£xh«ilaXA*x.xJi**Jfct Je* forstår 4a o*så at du nu er tilbøjelig til at mene at 2.trin må behandles 8E.i en med adjektiverne,»em de * rabiat i sk (i fiektien o* syntaks) står tå nær.

Men ofcså de 3 statue i 2*trin synes kun at heldes sammen bøjnin* i tempus,modus o* persen. Men dette udelukker vel ikke at man kunne tphue dem s*K*fitulralt" fermer inden fer eti eller flere af disse serier (hvad man je o*aå har forsagt,måske uden større held) o*. det er i al fald nappe tilstrækkelig basis fer épstiliin*, af en kategori. Jferaentlis by*,*er du på det faktum at de kan "ombyttes på samme plads*,når det"styrende**« rbum embyttes, men dette emtales så vidt Jes husker ikke,o* der ta«e* derfar heller ikke stillin*, til,hverdan de i det hele skal indføjesa i Verbalsysternet. Li*e så lidt får man at vide efter hvilke re*,ler feransti'llede elementer kan epfatteu s em bsjninfc«fe*mer. 0*så præpositionen jsu (e*. fransk £t «*, a) kan £ optræde under betingelser der lianer "styrelse* i en eller anden furs tand,#* de perifrastiske fermer (der i samme § epfattes asm syntaktiske dannelser) kunne vel med samme ret inddrages i tempussysternet (hvad enten dette nu i tysk kan etableres på „rundla* af sty- relse eller ej). - I øvrigt „ives der heller in*en begrundelse t af,hvorfor man Jbcju vrager den traditionelle opfattelse at participium (o*, supinum) samt infinitiv (perifrastiak) er tempusbøjet,eller at de er en art msdi (nevneiaåde,tillægsmåde) der defektiverer bøjning i perts« (•*, numdrua). T4ne operationer med O-morfeaer i § 4 sfl. forekommer mi*, ik e indlydende,men vsver ikke et diskutere dette neder~ dræ*tige spørgsmål.

ved det negative træk,at de savner

kat«-

Jeg tør ikke si*e,ei» atatuarektion er hornene* i gleasemstikk forstand (eg m det overhovedet vil karm« opfattes som en raerfemkategori efter denne teori). Men man burde vel i § 5 have gjort epaa-rksero på at hele HJ.s elegante msrfmayutm vil bryde som en,hvis status akal indlemmes, lette er naturligvis ingen af*4ren*« indvending,de det biat vil betyde at tysk har et mor- feasystem aam afviger fra den type af indeeurtpaisk aam KJ. siger til i sin overligt. Langt alvorligere er det problem der melder sig i § ?,nemlig em st; tu» (eg Stufen?) er indheldsatørrelaer. Man får nemlig intet svar på det enfoldige apir^wiiål,hyerkxdsnxsxfcxdswHsx dan disse indholdsstørrelser manifestere« semantisk. Ganske vist kan indheldsstørrelser være latente (semantisk umanifeste- rede eller sammenfaldne),men i alle hidtil kendte tilfalde har man de* fundet tilfælde hvor man kunne tillægge dem en betydnin* I genus,fx.). Kår de aå tilmed i mange tilfalde tg»å har formanten O/bliver de rigtignok ne»et eky*gea*tige. Så vidt Jeg kan se,minder status (navnlig xu) langt mere om hvad sk træder obligator! HJ. kaldte kennektiver.dvs. størrelser der indkxfcdJt* under givne betinge Iser,tg(derfor) Ikke nar noget semantisk indhold. Hj. har ganske viset måttet opgive sin oprindelige definition ef konnekstiver.aiiuR »g narikke erstattet den med en ny og bed- re,men Je* tror fakt sk at det er størrelser af denne art vi her har at gøre med. Argumentet i § 9 »tk.3 er »eget farligt! hvad kan der ikke kernme ud af at opstille kategorier på grundlag af parsUtllai- sme i forkanterne'? (bo©k;beok-s // rumrun-s osv). Pis«« indvendinger er de* ^nxexe i relation til din metode; den vil kunne gennemføres selv em man opfatter statue som kennektivf«nemsner,t* uafhængigt af,hvordan man i det hele

opstiller vrebalsystemet.

I § 17 indres de famøse 3bfcgJK±*sbedstegn C»«m Je* uf teicniake grunde må ersatte med kelen). 1 stk. 3 betyder V^jV1 blet: if ter 4t symboliseringsregler vi har indfort,vil eb størrelse der altid,set fra et andet synspunkt vare ut betegne

betegnes V# ®oi» V1. I § 19 indføres en ny anvendelse,nemlig at sutte ii*,hc<8te*n

mellem et ord i en bestemt tekst eg de signaturer dette ord eller led må betagne« med iflg. de ep«tillede reeler . jut xx&xXt^mtk^XA4nxii»XKSxxmR4^XM^XAJtMaiÅXMXMmkkt-4it k gunkllaiiutx s iilkabffiK./;aiåAX±>;;-:Ja*U«gim».KxeiixgxxkJ. Strengt l' ta*et burde haben være *ent»*et foran hvert af de tre lighede- tegn,idet det farste lighedstegn angiver en "bete^nelsearelutien** >: medens de te sidste blot angiver at det i den foreliggende sætning er det samme ord der i henhold til systemet har de angivne signaturer.

3.Kapitel. § 22: Hvordan skelner man iflg. denne definition mi. subjekt og prædikativ? Stk. 2: Eet forekommer mig me*et farligt at føi*e tradi- tionen deri at man Orat opstiller no*le størrelser ’•intuitivt** og dernæst finder dtsse ’•logiske" (dvs. semantiske??) atørrel- sera *formeltosproglige funktioner*. Men hvis man forstar *le*iak£ i dets oprindelige betydning er det 1 ke en intuitiv og endnu mindre en semantisk »tørrelse, men et udtryk for en tranaformationsregel: hvis vi omskriver den "skjulte* eller "infinite* sætning med en finit aætnin* (udtrykket for en logisk dom),i&xx vil det pågældende ord (led) blive subjekt. I denne praksis har der dog været en væaentll* uklarhed, som Jeg ikke ved om nogen *raaaaatik klart har ta*et stilling til. * et siges nemlig ikke udtrykkelig om den jiågidt "logiske"

t '

i£

nødvendigvis bar være i aktiv farm. Man bruger #«rf*r ikke sjælden "logisk subjekt" ara det juuUJfc led (helst objektet) , der ville blive subjekt ved aktiv vendi* af en passi# (finit eller infinit)»#tnin*,altså med betydningen"®*««®* (i ordets videste betydningfiaed*mfgttende: han fik kl*). lenn« dobbelthed synes du på, en eller anden måde at fået med fra dit intuitive ud- *&n*apunktf i*>et li* frem sidestille "logisk subjekt* •* "»gens* sera ækvivalente udtryk. $ 23? Her øges f«rvirrin*en ved e* tilsyneladende uskyldi** indfor else af (vilkårlige,men hensi*tamæsgi*e?) symboler. k Hvis du mener *subjekt" eller *a*ens* (og det fremgår ikke en„an* klart hvilket du si*ter til "intuitivt*)»bør du ikke bru*e forfee*3taverne fra de kasus hvori disse semantiske (?) størrelser un^er givne ("normale" e ler"le*iske") omutændi*- heder står. V«re diskussioner har viist,hv«r let det fører til misforståe ser. § 23, s, 32$ Her i rar lighedstegnet efter min menin* mxxmx en tredje funkti«n. Set udtrykker nemlig *vil ved omakrivnin* til en finit satsning i aktiv få den syntaktiske funk ti «n aubj,obji osy, i ferheld til V*. I så fald har vi her ikke med intuitivt-semantiske eller "lo*iske* størrelser at gør«, men med "formalt-sproglihe" eller "funktionelle". I så fald bliver refleksivprøven i § 25 ikke en "formal- sproglig begrundelse" (hvilket un»*teli* også ville udvide begrebet "be*rundelae" ud over al rimelighed),men et formelt- sprogligt forhold,der str i et bestemt forhold til transform*- og som derfor tionare*lerne,**a kan udnyttes i den sproglige beskrivelse. $e senere"re4i>nere*ler* o* ligninger kan alta" føres tilbage til det simple forhold at det refleksive objekt ved et verbum

altid repræsenterer det samme designatum som det led der ved transformation til en finit sætning (i aktiv) vil være subjekt (henh. stå i nominetiv),eg derfor står i samme person o* tal (en styrelse der er obli*atorisk,dvs, ikkt semantisk motiveret ved "fest refleksiv1’). (fortsættelse følger).

24/4 Så vidt je* ser,drejer det si* em *definitien«str«te*i"s Mr n her i tysk det ferheld et trensf emat i en til finit aktiv sæt- nin* »* transf oriaatisn til *f« st refleksiv* altid »iver same værdi fer $n (ferdi refleksivet altid kongruerer med nominative t i en finit aktiv satnin*). M Er der nu tilfælde nver man kern .er til et sikrere resultat ved at benytte "omvejen" ad refleksiv- prsven,eller bør man ikke definere (efter sit pålydende) asm det led der kern.<er til at stå i nem.(på eubjektpladsen) i en finit aktiv satn in* (eg eventuelt anføre refleksivprøven sem et p«da*o*iak hjælpemiddel i tvivlstilfælde,hvis s danne skulle kunne optråde). I »ft. fald synes den højst dubiøse *bevisførslee* i i 28 at blive overflødig; den synes (som af SpM påpe*et) at bero på en uforsvarlig tvetydi*hed af li*nedate*nene o* identitets- be*reoet. Efter min mening (som je* do* ikke er sikker på at kunne føre strengt bevis for) er resultatet på en eller anden måde smuglet ind i definitionen af Hn,idet dette dels er det intuitivt opstillede *lo*iske subjekt1* eller "semantiske a*ens* (alias: det led der bliver subjekt ved transformation til finit aktiv sétnin*),dels "formalet* lineres" ved refleksivets kon-

*ruens.

først knytte et par bemærk-

Fer at præcisere min tanke ,vil å&ka kny***

til fremstillingen § 28 stk. 3 ff

dernæst til GBs omdelte

•»

fesx&uleriag. 1 s H3

er en føl»e (*Fel*lich*) af definitionen. Li*hed.ste*net

betyder:"i den foreli**ende sætning må iflg. vore symboliserings- regler kkAåt det »amme ord (ich) symboliseres både som o* som H^. I den flg. sætning (om auffordern) ser det ud som om men beviser hvad man vidste *im vøraus*. 1 li*nin*en Afc» H2 bemærker man st N er defineret ved et formelt Kriterium (re- henstår som intuitivt defineret.

'£

fieksivets kongruens).medens A

Men hvorfra har vi vor "viden" am koefficienten" til suffer- "lig med" og ©r "antagelsen* A** Is ikke blet en mekanisk* an- c f "intuitive* aymboli»ringsrega.wr 7 Msg

ÅKXRX o em’

vendelse af vore ner ikke at det er tilladeligt at bruge den almindelige alge- bra asM når alle symboler er så ugtauneftsigtig« aam her. Pefinitionen af AR i »test© »tk. på s. 37 ("bisher*) stammer

me-

ikke med den ferei^oige def. s.ak 31,hver A snarest er intui- tivt-sementisk defineret som el sætningsled (ikke blot aam enx kasus). Pat behsvor derfor ikke nogen "erweiterung* o« en sådan fremtvisages ikke af vore "regneoperationer*,men Ki ligaer i de traditionelle transforu«tiener©gier der er grundlaget for intui luioaen. § 26 4, i ver altså lake nogen formal definition eller kriterium på A,i analogi med formalfef. af H fg de to signaturer er derfor af forskellige logisk karak-

ter.

GBs opstilling af 4/4 62 begynder med nogle såkaldte "kon- klusionaregler*. Så vidt je» ser,er det blot de sædvanligt deflntioner af tra sitivitet og symmetri.

le dernæst faldende "identifikationsregler* ville jeg kalde "brugsrcgler" eller definti ner for de anvendte signaturer (men XR.l lader mi«, i stikken i tilfælde som wir sind tinfeohe Leute). Man »er ikke hvorfor det er n^dvendi^t at give forskellige del initoner af S K #n (* ir. 1 synes at være overfl^dig- og IR 4,vil være ©verfljdig,hvis man definerer N ud fra transformation til finit aktiv sætning. GR.1-2 kan jeg kke oversætte til et sprog som min alge- braisk utrænede hjerne kan forstå. Pramissen taå vel sige så meget som* Hvis man anvender den her foreslåede symboli- sering,og hvis de relationer der angives ved vore ligheds- tegn er symmetriske «« transitive,så vil man ku. ns genera-

ligeledes

■f

.1*3*

til keeff. ved

keefficienten x ved finit verbum liaere fra aHx£joiiJt>uisURi»^UjL<tKKxiailiHtt-'i.«|K,>:i*mve.»Atx

infinit verbum (•*, emvendt).

indekserne. Man sift vel maje« med at si^e at de bete*- * ner en aaym et risk e* transitiv relatien? Mine indvendinger kan altså samles i en enestes er det ikke

Efter dette kan man •*«£ ap^rtees er det din menin* at du Jaar *ivet andet **, mere end et evenaftde praktisk netatlenssystem,ved hjalp af hvilket man »ed n»*,le få be*staver kan angive kjuxx2zxxxxAXR*iJUi rana- •«» styrelses!^rheld i en *,ivcn s* tn in*, ** karakterisere et verbum ud fra dets kenatru«ctienamali*ueder,dele um, (i leksika •4 »rajuma tikker) sera en ultra-shert anvisning*dels 1 en fckx* funktionel klassisfikatien af verberne. Oiver din meted© nye deflni- tiener eller Kriterier på *afh*n*i*hed*,"styrelse"? Hr den en"al*e* bra" der tillader e*entlise ”re«neeperatlener" eller sem inde- helder almene bidras til en forbedret spe tillin*, af den spre*li*e kembinatienslare 1 Bjelamlevs eller Span*Hs ferstand? M.a.e.s er det din tanke at dit store arbejde ud ever en dybt- sående rede*,Jiel e fer de tyske verbers jcenatr$utienaf »rnold ^iver nye bidras til den almene *ram;.atik?

Ku kemiker mine *«i»ter,e* Jes »å slutte

for i das*

Venli* hilsen