\
/'
28/11 47
- ’.J
u.
Faere Prof> hamme rich,: Tak. for det interessantd nye Indlag i Di.g.u.->s ionen om ae gramme^iske Forbindelse sar ter. • Jeg. tror, at de fleste af de. Problemer,Be fremdrag vil kunne løse s,hvis man anU^ut.i en lidt strengere systematisk \ " ' *' ‘ ' ' " "J e r .Betragtning, og j e^ akal jan ty de, i hvilken Letning/lidf større Subti-
o
ger
%
Iltet turde vare fornøden* eneste
Jsnysiscf s: Pan: d,e t/foreli CL, en dm Defici t ionsgrundia£ (hvis, De vil degrade-
re Deres eget gode forslag til slot at' væf« ep uf orpl ig tende bi.ti ed-
lig Karakterisering,er der nemlig overhovedet ikke giy.g.i nogen klar Definition), vil formentlig., alle - logiske muligheder for at Karakte- risere Velensforholfet mellem ,to Led vare- udtomt. Det der s i aar til- bage. er da .helheder,hvor der. inke er Koligheder for at tilføje et Led, til altet a To,tailed.Laar disse indgaar i. en stirre 8arm.unhang shear. de., al tsar. uddn. egentlig F^rbinaelse; xued let -nyrige. De bedste Ixx. er - som De npvnex - Jdappx fnlerj ekt.ion, , /okatiy og Iterativ h i i . . (Kvia man. da ikke med Hf elmslev vil kndkatalysere et dubjek.t ■ : ■-...' «n. ..o ' ■ ' A -3 : .1. s Imperativen og .jejto. Imperativ til Vokativen);, der til Jtou >pf visse '* exu s a u v e r b i a L e r * : Han. dom jo ikke;., her vil der. n.^ppe kunrip t i i f ø - Jes,.noget side- e ller underordnet Led til js (desværre fx., vil en. ny adverbial Besteinmelpé uden direkte forhold tfl j o). XwdsxlAjfex Indsætter vi i Stenen, for en Indskudssætning som. - ved au- eller Han har - jeg tror tro Gange - bedt mi,, gaa,er ,Ind3kua^le,duet,Selv- korrektivet ikke noget Totalled son de o v;c ige.Mart maa altan; skel- , , ne m,ellem Leddets, ipdre Bygping ja&xsUrk(.TotaIled. eller en af de tre helet ioner) og dels ydre Funktion ,(Indskuds led,). Endvidere synes pares :Begr ,p. Differential,ion at omfat te-"to for- s.'.e .-lige *oihqld: ae le r-oasa pingen meg lem forbindel ser iåstx',hvoB
til
være
! x a i
Forholdet udtrykkes ved et særligt Ord (Konjunktion eller Prop. ) et ..oriem (fx. De pi kiv eller Foryunktiv)
eller
og For i., inde .Loer,
2hvor ciet kun udtrykkes ved. Ordenes Klasse (Adjektiv : Jubstentiv; Verbum Adverb i ura osv. ) ;aels Modsætningen mellem e.ile di se bu de (far Tilfælde) ,hvor raorf ulogisk . fensartedv Led er forbUhdnB i Nexus (Traume: Schåume )• eiser Hypotnxe (-Oene-rt.il' Pidrej VdWLb ende li«; den logiske PeutVlisor vore tre R<jLe t iwns<- t«W Gamma, dvs. hvhrken/eiler). Ud i ff1 ron t i er e t betyder altebå’hos hefte i^kke 1) ikke betegnet ved særligt Sprogelement kj overhovedet Ikke frem- ,, uJcans i; err.e af den sprdglige* Form 3) neutral i Forhold til de tre For- a:hverken/eller, b:bnade/og bin il;., e carter/ 4) optrædende s bi a indskud * Parentes * Judgøreime et Totallet . • Svaghetren ved Deres.'Opstilling LP -■ de ' •'Kbjti'^lest-é#'*; Jpior-bih: 'dis es-
J -
Ål
iil
JSXU3 Jks'is)
iilasn rsi
n
J Ji
.* i..
Li • , i - : i é Ur;l »hvordan 1%1'flhfei'Kompiek- siVet skal opfat tes-. Man kån- nemlig' ved ah ' Katbgor iopfe-t 111 ihg som HtelmslevsJ,-dg' Nrdndals hhvb- KTomenter,tiér kan optrærlei %kade/og e.llbr hv‘erkeb/eller?a{ fx. Sonantur,?er snart er Ltavei set op-, sn.-i.rt ikkejj o is tm'ri karr Love Ledvder i Forhold til eet Led' erekeLataktiske, ix -urr) oid t il et sneet bverbrujsnede- (Verbum i Ford. til hub], og eller i F.t.eetLed over- i Forh.t.et andet underordnet o-bj J (Adj . i: For-h. t. Dub bl. og -Adv. ■)•■; endelig kan mink - soia jeg p-rriote have Selektions elmenter (fx. kon og Der i vat i v), ner be- tro gte.t som Led er so 1 .i dr r iske, Keksk»ta-t akt i ske Mandig:intet af Led- ctenh karf in d tage - XKelhede-ns Plods)-. - lien er uernogen „'ulighed for at K.X to Led set under samme Synsvinkel kan- vakre1 paa- een Ghiig V.
- i i
y
X l
O Oil
-chili J
i i
h
-ViSi
parataktisk og Kypotakt mk foffb yh.dn.éJ Jeg kdirif.enterer hævn-te Exx.i 1 jr"id.ehrdnin£ uden Konjuiakyiføh-'-er bu bliver Sideordning.Len rent
)*X
•iy h
ni ox
ni j
sagligt kan Tx. to- asyndetisk forbundne Sætninger stad i et ensidigt -Forud-sætriingsf dih-blJd- -tl-'l irinandS n' (klarest i én logisk Slutning <ov.n .Desuden .kan-■•■undertixfcn flere Totalled s tora :véd Siden af hinanden (det ar,vel nærmest det, De tænker pr. a med *OvWgari:.,Sf). é) Apposition i •• ■ .u-vis- man vil 'være- -konsekvent, in .. - rok es til
-10 1
;
.1 •
iio
V »Si
I4-
3at væreMFavn pra Forbindelser af to Betegnelser for samme Genstand;
ft
«
snarianne Forbindelser falder uden for vore Helationadefinitioner
l« o
■
(hvis jaan da Ikke vil give dem Plads* under Paratakse, aom en sier lig
Type: Tautotakse); de har trd Teethe dagrader: Pause »Fuld tryk paa be^-
ge Led og Tryktab e ler anden Reduktion af det ene;men man kanxai-
LJ
It? 111
i
I Korn,ak al
dr i g raed Sikkerhed udnævne det ene Led til Overled* S ;m X>■> V*’ ci | ri"3 V ,10 it Jb 6 du se optræder Imperativ (Totalled) som Adverbial (som Ledsætning). ~ ■. ■■ \ j ■ ri ; Imperativ plus Vokativ er enten ren Nexus eller Samstilling af to
<
o
1
Totaliedx i *Exéta.xe’ . 5) I Tilfældet Kom ned o^leg! kunde man unægtelig se en Forening af Parat* Og Hypot, ; it .esua :Han' aidder og læser - Han lærer og spille J li\ '..'.-'i 70 ;0'i - T : t j. O i ■ ; g itL ’ O j. T~7~ ■■ vjX 10 Men det er dog et Spørgsmaal;om man ikke her skal regne og for en Konj.der - i Talespr. er neutral i H.t. Modsætn. Stxttxxx -Pe. ratak.se: Hypo takse,saa at Sammenfaldet iigger i Konjunktionen,ikke i selve j-j'jz mos j . .''o.',. ;.3,' • dsiol Jii'Ud eniga ioiiiifim PoV Forbindelsen. Tager vi Mig og.stjæle 1 med,kan og alts; m ogsaa fe- tegne Katatakse. 4.) Fed Analysen’ fif Objektforholdet, synes mindst ttre forskellige
i
Li
*
■* ..
yt
i s. n J
Forhold et være sarmeriblandét: a) Jeg mar f;-s tholde, at der e-r en r©*» I . . levant Analogi mel Left, g arm, el Mand1 og strikkede Strømper ;iland og akxi v ! ' .or ■ 'bo"' t: T ■; j . ^' m. bi ae. strikkede- kan alene-have samme Funktion som de peagæidewde Helheder; ...si a 101 hvis man ikke vil kalde dette Forhold Hypotaxe»man man kalde det noget andet,men asa maa man opstille en ny Definition af Hypotakse. . e.sisd igHplIl b)paa den andén Side er der dtn Forskel ,at vi har Verber (Fx. &m,e eje,hedae oli)der i finit Form
j*
s
$
som ,K&tegori betragtet er solidarisk med et fåkJ«.kJ:x:£il.KXxfeædikakix Romen, idet de ikke kan optræd« alene) medens vi næppe har Nominer,der pr; tilsvarend1 Pande kræver et Ad- jektiv. c)Forholdet mellem ■geia.-.e-l og Mand er deskriptivt,ligesom og Zx regnes med en Modsætning mel-
i Forb. Mandén er g;;.el ,meddns Forholdet Strdmjoe er f elat ionel t. Der maa alt s;, a lera den rent formale Analyse
i 1 -
efter de tre Valensarter og en
4c.
(endnu)
; JLUV4 J t;U :».
O.K ' 3 S X J i l
oo 'la 'idel .»feuiaioM a deraf ae. firlænge i semantisk Analyse,hvis Forhold "ikke/kan defineres
j
■
iyjsattox Jaleh yiov ic paa g*,c objektive og præcise Marde. ooi dirisri isfeiijj aafeaPi ayfe svi^ liv ylki ab nacn siv (Pas S. 2 synes De ved Lapsus gentagne Gange at skrive KParatakae
noi'JiiU
iseiairud
■x
li ui.'U
X
i.
; {oa4 5Join
' ■ : ' ' | . for Hypotakse)
; uo.os’iyebsni%T
s
oi j
-
- .i.Qiftil Oli
s fii nota; sne .ton la noidxjxfe&H ti ofen s is i » dsXi^iT go feoJ oa 5) Bijunkt ionen: Vej er. til Pyen vil jegfe foreslå a at analysere •• byiiiakk i8 feow aiqfe analogt med Pagen og Vejen »saaledes at Præp. og« Konj, siges at »afes! Hrøe) IsidiovfeA mos (feoIIsioT)' vi Jaisqarl isbaUqo ae nfe udtrykke Relationen mellem de to forbundene Led; on mån ‘Sra vil ^nxJlilearøE tolls buks'A. rtsi nolao is vliaibV enlq viieisqml kalde lelatorernes' d o b b e 11 s i <ITg e~"FoT bindelse Bljunktion, e af under
• *9X lioxi! «
xfesrl.s JoT ordnet De tydning; men jeg kan .ikke tre, at det er praktisk ; t opfatte gnintio'i ns se ^ilsJgmnn rtsa sfennk ’pol .-o' bon mol Odhl-f/llll I (I forholdet som analogt med derPar^rudndske Konstruktion. - en meget loaisl go
-J .ui.p ^0 l kiv-U .1X8 K - g-arm el Hand h o iol . jO o n jSi X 5ka i3u a if D l aa.u aso.« laaoiajjx uden at vi af den Grund føler Trang til åt opstille en hy Relations- .■..VILA'S. . jC Å. J » ; i: 1.011119«
, •-•-'•ji; «Joqv.! go .JtvxsG le er rørg gammel jo underordnet Hand og overordnet meget
j o nob is
u3 A
•i
; o ak. il si a
IbT i
13,b. tctol
8 r t. l,«9noif)fnwtnoX i is^il • iéfelslno , iloqvH, Ved Polaritet synes Le at forsten det samme 'som Russell (bedre) .iV iv i9gaT .naslsfenlcfi .sedsiBlii on *3d Perea afslutt éndePeff• af Kypotaxe og Parataxe vii næppe kunde iB' n-auA-r een "filosofi ske * . Jkafea..(alx s&o (. j^kke- sprog- lige) Vodsatning mellem’ Determination og Prædikat ion (og Paratakse, - .Aider gerne ^skulde defineres. pas; earnm e Grundlag)' - Øgnvorxian formu- lere en Lef.,der paa een Gang er ikke-sproglig og dog indeholder ■ Re 3 teimo fisen "ud. trykt i ; d el .sproglige- plan"''f; -Ir .,de* . i kke heri en Rest af len SeinMemfr aneling aT"*Forra og Substans'^, sora er Rovedskax- vanken ved den - aldre Gram, o.tik.?- Be: ... e Delt -mas analyser es: .men hver for sig.
.uu a XX« 'a o
•>a
k h 1 d c r Asyi m e t r i.
a
3 &i> •$£•)!
«
9>ki
J IV
<
Ved venlig Hilsen ro yilxfeqo rum o
i.jyfens is
* C'
>n
)
Deres
> i ('■>
nsfens rtsfe
, i o*
1 ISfe vXI0 3
ao a mi v lin XI
A
Z.ZXA
/
fe
1 3au J. 3
X
os! x
i
ti
j
*
j i'jv:i.i'; ^fesssk
ni yqq->ut i
X
' t
rla ii>!
Xoi{ior*! (
. V J. i . 4 3
aS)j£. ^$0 -i-j.: -ih i j -
i
1101}ItHM v c* *i O ^ 3fto 1 J 9l9% 19 OQ- iblX8
x
i
id'
»
a
■f
au
i o J