SKIBSROTTER

✂ "I Aberdeen laa vi,
Og sejlklar var Skuden;
Fiks saa' hun ud fra
Hælen til Snuden."

✂ "Nydelig pyntet
Til Nordsø-Legen;
Ingen skulde tro, der
Var noget i Vejen."

✂ "Der mumledes rigtignok
Et og andet
Af Folk som saa' hende
Ligge paa Vandet."

✂ "Naa! Folk har nu altid
Saa ondt for Tænder,
Naar det gælder en Skude,
Som ingen kender."

✂ "Og Folk er saa kloge,
Og navnlig Skotterne; -
Men selvsamme Nat gik
Fra Borde Rotterne."

✂ "Og tre Dage efter,
Da Tiden den led ad
Aften, saa laa vi med
Masterne nedad."

✂ "At sligt kunde hænde,
Jeg vilde forsværget;
Til Bunds gik vi alle,
Kun jeg blev bjerget."

✂ "De Satans Rotter!
De véd sig at hytte;
De lugter naar Tiden
Er til at flytte."

✂ "Om Flæsket saa hænger dem
Lige for Snuden:
Naar Timen er kommen
Saa gaar de fra Skuden!"

✂ Saaledes fortalte
Den vejrslagne gamle,
Og gav sig saa til i sin
Lomme at famle.

✂ "Se her, kan De se, dette
Billede viser
Hvordanne "Fortuna"
I Søen forliser." -

✂ Jeg saa' paa "Fortuna",
Og tænkte paa Skotter,
Paa Havnen, paa Storm
Og de kloge Rotter.

✂ Ja, Skibsrotten véd nok
Sin Tid at beramme; -
Der er Rotter i Land,
Som har lært sig det samme.