Drachmann, Holger FREGATTEN FREJA

FREGATTEN FREJA

Med Pres af Sejl for Dronningvind,
Som kørtes den af Heste,
En dansk Fregat ved Downs løb ind:
Den vilde Strædet gæste.

Og Freja var Fregattens Navn;
Det førte hun med Ære.
Og hun var gjort fra Spejl til Stavn
Just som hun skulde være.

Hun pyntet var fra Dæk til Fløj
Med lutter gode Klude,
Og førte med sig i Konvoi
En Flaade agter ude.

Og Chefen kigged ind mod Land
Fra Skansens høje Trappe,
Og Chefen var en Hædersmand,
Og han hed Peter Krabbe.

"Nu blier der Løjer, skal man se,
Nu gør vist Britten Knuder;
Jeg tæller en og to og tre
Opbraste Orlogsskuder."

"Ja, der er hele seks saagar,
Og alle viser Tænder; -
Nu, klar ved Skuddet, Gutter klar;
Og vis, at vi dem kender."

"Vort Flag er Borgen for, at her
Er ingen Kontrabande;
Og den, som gaar vort Flag for nær"
Han faar en blodig Pande." -

Og Skuddet gik, og Røgen fo'r,
Og Kuglen hørtes pibe;
Da blev der pebet "Klar" om Bord
I hvert af Brittens Skibe.

Og Lag mod Lag blev vekslet hvor
Kanoner kunde bære,
Og Freja talte stolte Ord
For Flagets gamle Ære.

Og Freja holdt ej op at slaa,
Saa længe Evnen rækked;
Først da hun synkefærdig laa,
Gik Flaget ned paa Dækket.

Saa førtes hun som Vrag i Land
Med Huller gennem Kroppen,
Da hejste Fjenden højt paa Stand
Det danske Flag i Toppen;

Og svor en Ed, en britisk Ed
Ved de latinske Guder:
"Vi glemmer ej, at "Freja" stred
Mod seks af Englands Skuder."

345