KÆLDERMANDEN SYNGER

✂ De rummesterer svært omkring paa Jorden,
Og alle Vegne vil de flytte Skilter,
De taler højt i Syden og i Norden,
Og skønt den meste Tale rigtignok spildt er,
Og skønt jeg synes, det maa ofte knibe
For at faa Grunde til den Dom, de fælder,
Og ... Naa, ja ja. Jeg stopper mig en Pibe
Og synger om den gamle Sæbekælder.

✂ Det gamle Skilt, den gamle Fjerding Sæbe
I Vindvet staar og trækker mine Kunder,
Og skulde og lidt Snavs ved Skiltet klæbe,
Nuvel, det er da heller ingen Under,
Det har jo staaet der fra Arilds Tide,
Min Fa'rfa'rs Faders egne salig Hænder
Har selv sat Sæbefjerdingen til Side,
Og Fjerdingen skal staa, til Sæben ender.

✂ Vi lever her i Kældren lunt og stille,
Saa fjernt fra Livet og fra al Forandring,
Vi slide vore Klæder, som vi ville,
Og følge ikke Moden paa dens Vandring.
Den gamle Salmebog og Paraplyen
De komme frem, naar Lejligheden byder,
Naar Præsten præker, naar vi skal i Byen
Og Luften paa en dygtig Skylregn tyder.

✂ At Huset over os er skørt og daarligt,
Det véd vi nok; det har man sagt saa længe.
Men Herregud! det repareres aarligt
Og stives af for mange, mange Penge.
144 Nu siger Folk, som har sig deri blandet;
"Min gode Mand, byg da et nyt langt heller."
Men Herregud! saa blev vort Hus et andet,
Og hvor blev saa den gamle Sæbekælder?

✂ Nej Huset staar nok. Det har ingen Fare,
Og vi vil blive i den gamle Kælder.
Og ingen Udgift vil vi nærigt spare,
Men stive Huset af, saa tidt det hælder.
Og styrter det og Kælderlivet ender,
Saa vil vi ikke klage eller flæbe.
Vi har jo gjort vort Bedste. Vore Hænder
Vi vasker roligt i vor egen Sæbe.