Drachmann, Holger ØSTERLANDSK (Kysten ved Tanger)

ØSTERLANDSK (Kysten ved Tanger)

Se, hvor hun staar ind under Buskens Grene,
Som Hinden i Krattet hvem Hjort endnu ej fulgte,
Ser Du, hvor Løvet bøjet blidt til Side
Viser os alt, hvad Sløret ellers dulgte?
Bækken er bly, dens blanke Bølge haster
Skyndsomst bag Busken og hopper over Roden,
Sitrende søger den nu at glemme Synet,
Den Gang dens Vande væded Marmorfoden.

End er hun kysk som Bækkens blanke Bølge,
Den mindste Raslen vækker Kindens Rødme,
- Men hvis hun kendte Omarmelsens Sødme,
Tro mig, hun higed mod dens Lyst at følge!

Solen gik ned; snart vil den slanke søge
Sit Leje bag Tæppet, som hører hendes Sukke,
Porten vil hun stænge og Døren vil hun lukke,
Ak, og Nattens Time vil min Længsel forøge.

Hellige Profeter, og I Alverdens Guder,
Luk mig Paradiset, stæng Elysiums Porte,
O men lad mig finde i Natten den sorte
Saligheden bag ved hendes Vindues Ruder !