Drachmann, Holger JEG SYNGER MINE SANGE

JEG SYNGER MINE SANGE

Jeg synger mine Sange
Ud af mit fulde Bryst; -
Jeg slugte aldrig Noder,
Jeg synger, som jeg har Lyst.
Jeg vilde ej lærd docere
For mine smaa Rebeller,
Jeg vilde ej være Bussemand, -
Jeg kunde det ikke heller.

Jeg syntes, der var nok af
De pæne Børn i Verden,
De stille, forpryglede Drenge,
Med gammelmandsagtig Færden.
Jeg syntes, der var Trang til
Lidt mere Liv og Varme,
Lidt Hidsighed i Blodet
Og inuskelspændte Arme.

Nuvel, fra Stuens Vægge
Jeg slipper et Kuld af Drenge,
Som aldrig fik af Stokken
Og aldrig lod Ho'det hænge.
Det kniber maaske med Lektien,
Der skulde maaske "gaas efter" ;
Jeg stoler ikke paa "Lektien",
Jeg stoler paa Drengenes Kræfter.