Indhold
- MED KUL OG KRIDT SKITSER (FORAAR 1872)
-
DIGTE
- DIGTE
- NYT LIV
- EN FORPOST
- PAA FJELDET
- HAMMERSHUS
- POULS VISE (Af en utrykt Fortælling)
- FORAARSSTEMNING
- I DE LYSE NÆTTER
-
HAVET
- DU KLANG, SOM EN GANG VAKT
- MENUETTO
- ENGELSKE SOCIALISTER
- ØSTERLANDSK (Kysten ved Tanger)
- MUNKE
- NATTEN PAA DÆKKET (Af en utrykt Fortælling)
- DRIKKEVISE
- DEN 28DE NOVEMBER 1871
- NOVEMBERSTEMNING (1870)
- UDE OG HJEMME
- KOM MUNTRE GUTTER
- JAGET
- KING MOB
- SKIPPEREN SYNGER
- EFTERAAR
- DET SICILIANSKE ÆSEL
- SANG
- LANDSKNÆGTENS VISE
- ITALIENSK (Catania)
- HØJT VIOLINENS STEMME KLANG
-
PYRAMIDEN
-
ET STJERNESKUD
- EN NUTIDSVISION
- PARKET OG GALLERI
- KÆLDERMANDEN SYNGER
- DA BYGEN KOM OP
- UNDER GRANSKOVEN (Til min Hustru)
- NAVNLØS
- JEG SYNGER MINE SANGE
- I STORM OG STILLE EFTER AAR 1874
-
DÆMPEDE MELODIER (EFTERAAR 1875)
- DÆMPEDE MELODIER (EFTERAAR 1875)
- TIL MESTEREN
- I MELLEMAKTEN
- HVAD DER HÆNDTES PAA STRØMMEN
- VAARSANG
- I BRESCHEN
- SNEDKERSVENDENS VISER
- FRA VERDENS-KUNSTUDSTILLINGEN
- IMPROVISATION OM BORD
- WILHELM MARSTRAND Død den 30te Marts 1873
- AD LIBITUM
- SKIBSROTTER
- SONET
- FRA KLITTEN En Hverdagshistorie
- FISKEREN SYNGER
- EN STRANDVASKER
- I KJØGEBUGT
- FREGATTEN FREJA
- LANDNAMSFART
-
LUTHER I WITTENBERG
- HJEMKOMSTEN
- VAABENSMEDEN
- OKTOBERDRØMME
-
ET AFTENBILLEDE
- MISERICORDIA
- DEN SIDSTE SORTE-FODS KLAGESANG
- FORBI! Efter Gieyres Maleri i Luxembourg Les illusions perdues
- KRIGSBILLEDER
- LÆGEN PAA VALPLADSEN
- DA TAAGEN SÆNKED SIG
-
MED HØJ HORISONT
Alle forekomster
JEG SYNGER MINE SANGE
✂
Jeg synger mine Sange
Ud af mit fulde Bryst; -
Jeg slugte aldrig Noder,
Jeg synger, som jeg har Lyst.
Jeg vilde ej lærd docere
For mine smaa Rebeller,
Jeg vilde ej være Bussemand, -
Jeg kunde det ikke heller.
✂
Jeg syntes, der var nok af
De pæne Børn i Verden,
De stille, forpryglede Drenge,
Med gammelmandsagtig Færden.
Jeg syntes, der var Trang til
Lidt mere Liv og Varme,
Lidt Hidsighed i Blodet
Og inuskelspændte Arme.
✂
Nuvel, fra Stuens Vægge
Jeg slipper et Kuld af Drenge,
Som aldrig fik af Stokken
Og aldrig lod Ho'det hænge.
Det kniber maaske med Lektien,
Der skulde maaske "gaas efter" ;
Jeg stoler ikke paa "Lektien",
Jeg stoler paa Drengenes Kræfter.