Drachmann, Holger PAA FJELDET

PAA FJELDET

Jeg tænkte at drage paa vinget Fod
Langt bort fra de hjemlige Skove;
Jeg tænkte Erindringen stille stod,
Ej fulgte med Skib over Vove.

Men, ak, jeg drog over vilden Sø,
Og steg paa de højeste Bjerge -
Mindet i Brystet vil aldrig dø,
Ej Rustning dets Saar kan afværge.

Det Skjold man finder i Verden ej,
Som Mindernes Hug kan afbøde; -
Slagen jeg ligger paa Fjeldets Vej,
Ustandseligt Vunderne bløde.