Drachmann, Holger Uddrag fra I STORM OG STILLE EFTER AAR 1874

↩ "Hør nu, min Dreng," vedblev Olsen, idet han greb efter Bogen, som han havde lagt bort. "Nu skal Du lade mig være i Fred. Jeg har her taget Holberg for mig, og jeg sidder just lige midt i Henriks store Monolog i "Maskeraden", hvor han søger at bringe Leander til Fornuft. Holberg er s'gu dog den eneste danske Forfatter, som man kan have noget Udbytte af at læse. Jeg tror, at jeg før har gjort ham Uret, og denne Uret vil jeg nu af bedste Evne se at gøre god igen. Men jeg kan tænke, Du havde ventet at træffe en rasende Roland, som havde udgydt sig i vilde, zerrissene Deklamationer! Bah! gaa hjem, min Dreng, gør ligesom jeg, læs Holberg; eller hvis Du foretrækker samtidiges Selskab, saa kan Du jo finde samtidige nok, baade store og smaa Aander paa den Kafé, hvor Du plejer at søge. Der kan Du jo saa fortælle, hvorledes din indre Mission hos den store Olsen er lykkedes."