Drachmann, Holger Uddrag fra I STORM OG STILLE EFTER AAR 1874

↩ Der er løbet meget Vand i Stranden siden Ørneskipperen første Gang saa' Lyset, og der er løbet meget Saltvand af hans Oljeklæder, siden han første Gang begyndte at fare som egen Mand om Bord i sin Jagt. Det forstaar sig, at han ikke altid har faret med denne Jagt. Fra ungt Menneske af gik han paa de lange Rejser, som oftest med fremmede Nationers Skibe, og vi kunde lade ham fortælle mangt et opbyggeligt Eventyr fra disse Togter. Vi kunde lade ham i sit uforligneligt malende, men ikke altid for uindviede letfattelige Sprog meddele f. Eks. sit Skibbrud i den kinesiske Sø, den Gang da den store Hamborgerbark stødte paa "et Koralrev eller saadant Djævelskab", og da samme Skib fortsatte sin Fart efter Stødet, men ti Minutter senere puttede Snuden ned ad og fortsatte i denne skraa Stilling, indtil Skrog og Rigning var gemt af de stille, dybe Vande, og Besætningen i 289 Morgensko og Underbukser og uden Vand eller Proviant drev tre Dage omkring i Storbaaden, indtil de endelig kom i Land paa en Ø, - hvor saa Malajerne oven i Købet vilde stikke dem med Knive.