Nye- og Siælebodernes samt Wartovs Matroners retmæssige og ivrige Harme over Greverne Struensee og Brandt og deres Complot, samt alle deres Vota samlede til at fælde Dom over dem.

Nye- og Siælebodernes

samt

Wartovs

Matroners

retmæssige og ivrige Harme

over

Greverne Struensee og Brandt og deres Complot,

samt

alle deres Vota samlede

til

at fælde Dom over dem.

Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Höecke. 1772.

2
3

1. Nyeboeders Matroner og Sieleboeds med

Tilhobe sig samlede alle;

De Koner i Vartov og hinked' afsted,

En retmæsssig Iver dem kalde.

Stor Hvisken ey var,

Til Ordet de târ,

Og strax de paa Talen begynde:

Grev Struensee, Brandt,

Som alle er vant For deres Meriter at ynde.

2.

Nu Theevandet kogte, og Kopperne stod.

Til Tieneste, alle paa Bordet,

Mens Thee-Vandet løb nu som Rhiinstrømmens

Flod,

Den Ældste saaledes tog Ordet:

Vi samlede er'

Tilhobe nu her,

Ey Tiden unyttig maae drives;

Vi eenige maae

Tilsammen raadslaae, Og ikke, som Vane er, kives.

4

3. Den Struensee nu er jo lænket i Baand Tillige med Brandt og Hans Broder. Jeg vilde ret ønske, med denne min Haand, Udi deres Hierter at rode.

Den Skielem han er,

Han havde saa nær Vor Konge, den Gode, forrasket:

Jeg kunde ret see,

At Hundene de

Med alle hans Indvolde jasket.

4. Ja Grethe, saa raabte nu Anneke-Moêr, Den Truelsen jeg ogsaa hader;

Til hannem hos mig saa stort et Had

boer,

At jeg i hans Blod mig kan bade. Han vilde jo havt Vor Zepter — Ja skaft Af min Kost, hans Ryg skulde banke; Jeg skulde vist ham Give Last og Skam,

Uden engang derpaa at anke.

5

5.

Jesper Nielsens Karen med tandløse

Mund

Ham bandte og skieldte saa saare; Hun soer, at han var langt værre end en

Hund,

At han vilde saa mange bedaare. Havde jeg ham her,

Saa gammel jeg er,

Jeg vilde den Struen lemprygle;

Og vilde han mig Saa barmhiertelig

(Det hialp dog ey) om Naade trygle.

6. Paa Truels begyndte en anden nu saa:

Jeg selv kunde afhugge Hoved.

Han vilde vor Konge forraade, og staae Ham imod, som han dog ey har loved; Det var jo stor Nød,

Og næsten vor Død,

Vor Konge, den Gode og Fromme! Gud signe ham nu,

At han os ihu

Med Kongelig Naade vil komme!

6

7.

Ellen Jensens, som fyldte 70ve Aar, Hun soer, at hun aldrig sligt hørte; Hun fældte derover saa mangen en Taar, Som viiste, at Hiertet det rørte.

Den Struels og Brandt,

Som begge var vant Over os saa haardt at regiere,

Nu bundene er;

Os alle det her Vist glæder, tillige med flere.

8.

Johanne Baand-Kone, som vanker

omkring

Saa mødig med Krammen at sælge, Begyndte at tale om selvsamme Ting, For Taarer hun knap kunde svælge. Hun soer paa sin Siel,

At Tøffelens Hæl Til hannem for god ey skal være;

Jeg maatte ey gaae Med Kram at kiøbslaae De Haandfaste vilde mig bære.

7

9.

Birthe Svendsens, som stedse har tient

sit Brød

Med Spaadom i Kasse, begyndte At svære saa dyre ved Liv og ved Død, At Struels til Ondt altid skyndte. Jeg har det tidt seet,

Naar Grumset, bereedt.

I Koppen var kommet, og dreyet Tre Gange omkring,

En saadan slem Ting Tilforn ey Dannemark eyet.

10.

Judithe (fra Vartov) hun stønnede ud Stakaandet, at aldrig hun kiendte Saadan en Mand, som sig turde giøre

til Knud,

Hun ivrig paa hannem saa skiendte: O gid han dog skee Al Spot og al Spee,

For os, som han haver bedrøvet!

Han stræbte jo, at Han kunde vor Skat,

Vor Konge den beste, berøve.

8

11.

Kirsten Davids, som paa Hoppelængden

boer,

Hun ogsaa sit Votum tilførte:

O gid han faaer Skam! Han os alle

tilsoer

Ulykke; men Himlen os hørte.

Vor Konge saa god,

Med Familiens Rod,

Han vilde tilhobe udrydde:

Men Gud hannem slog,

Og Magten borttog,

Hvorved han os alle mon fryde.

12.

Hver ærlig Matrone sit Votum gav nu, Af Kierlighed til deres Konge;

De vilde Struels selv rive i tu,

Og skiere af Munden hans Tunge. Den Falkenschiold med Og Brandt al Fortred De ønske, tillige med andre.

De raabte nu saa :

Dem Ondt overgaae!

Vor Konge han længe regiere!