↩

Velmeente

Glædskabs-Tanker

til

vores dyrebare Monark

Kong Christian den Syvende, Arve-Printz Friderich og Dronning

✂ Juliane Marie,

✂ i Anledning af den 17 Januarii.

✂ Kiøbenhavn,

✂ trykt hos L. N. Svare. 1772, boende i Skindergaden i No. 76.

2

3

✂ Nu sang man saa det skald,

✂ Og Bierges Gienlyd hørte Ved Dragens store Fald Og deres hiins tilførte.

✂ Hver af dem Hoved-Mand,

✂ Som Landet vilde qvæle,

✂ Og vi udi den Stand

✂ At vore Danske Siæle,

4

✂ Var udi saadan Qval,

✂ Som Sind og Sands forqvakler.@Vi ønsker, Konge! tael!

✂ Retfærdighedens Fakler Fortære disse toe

✂ Som Mørkheds Ravne-Unger,

✂ Du, vi i Tryghed boe

✂ Hver Patriot udsiunger.

✂ Da Gud og Dig den Tak,

✂ To Guder kan fortiene,

✂ Naar løs fra dette Pak

✂ Vi Bønner vil foreene, Til vore Guders Priis

✂ Den store Gud ey glemmes,

✂ Men først paa vores viis I Hiertet Tak bestemmes.

5

✂ 5 Men Du vor Jordens Gud, Staaer dernæst først paa Listen Og dette er et Bud,

✂ Hvorom er ingen Tvisten. Gud hører vores Bøn

✂ Og bøyer Guders Hierter, Juliane, Friderichs Søn Skal lindre vore Smerter. De vover Liv og Blod

✂ Og Snaren sønderriver,

✂ De Toe i Gabet stod

✂ Men Seyer-Herre bliver.

✂ Thi Gud var Deres Skiold.

✂ Fremfører Deres Tale. Vi takke Tusindfold,

✂ Som ikke kan betale

6

✂ 6

✂ Med anden Mynt end Tak

✂ Vor Helt, Heltindens Gierning, Her ey er Qvinde-Snak,

✂ De kaste ikke Tærning Om, hvem der først skal gaae

✂ Til Kongen og Ham vække, Allene ønsker saa:

✂ Gid Vores Trop ey trække Paa Skuldre ind og ud,

✂ At Troeskabs-Eeden glemmes Forhindre det, o Gud!

✂ Da Vores Anslag fremmes.

✂ I saadan Troe De gik,

✂ Og alle Ting udførte,

✂ Til mindste Punkt og Prik,

✂ De Kongens Hierte rørte.

7

✂ 7 Han ey i Tanke tog

✂ Sit Navn at underskrive,

✂ Et Raad saa snilt og klog Som evig vil forblive Dig Dronning og Din Søn Til varig Ære-Minde Af hver en Stand og Kiøn Skal ingen faae i Sinde At glemme Kongens Navn Syvende Christian,

✂ Til Danskes, Norskes Gavn Vor største Danske Mand, Som paa Sig Selv giør Vold For Folkets Gavn at fremme, Tak, Tak ti tusind fold!

✂ Vi aldrig Dig forglemme.

8

✂ 8

✂ Tænk ikke Høye Siæl

✂ At andre faaer Din Ære, Vi andre rose vel,

✂ Men Du skal eene være Den, hvortil Du er skabt,

✂ Regent, Stormægtig eene, Thi ellers har vi tabt.

✂ Regier Du ey allene Med uindskrænket Magt,

✂ Dog Viises Raad betragter Og eet til andet lagt,

✂ Taer deraf hvad Du agter Er got til vores Vel

✂ Og gavner Dine Riger, Af Gud ey andre Træl Ey Sceptret fra Dig viger.

9

✂ 9

✂ Til Lykke da paa nye

✂ Med begge Dine Riger! Herefter Ondskab flye

✂ Fra alle dem som kiger

✂ Ind i det Konge-Sind

✂ For hvem du aabner Hiertet Som Avnerne for Vind Bortfiyver, strax lad SnærtetAf en retfærdig Pidsk

✂ Dem jage bort fra Thronen, Du skiønner er pollisk

✂ Og eftertragter Kronen. Jeg meen, regiere vil

✂ Og Magten fra Dig tage, Hvo vover dette Spil, Død, Fængsel lad ham smage.

10

✂ 10

✂ Nu har Du Manddoms Aar

✂ Og meer end før kan skiønne, Hver Dag nye Got vi spaaer,

✂ Med Troeskab vi belønne.

✂ Vi vover Liv og Blod

✂ For Dig, vor store Konge! Og siunge Eyegod,

✂ Saa det i Skyen ronge.

✂ Blant Danske Konger stor

✂ Den Roes Dig ingen nægter, Men vi dog alle troer

✂ Du større blier herefter Ved Herrens vise Raad

✂ Og Mænd udi Conseilet, Hvis trygge Raad og Daad Vi falskelig har speilet

11

✂ 11

✂ Ey forhen i et Speil

✂ Som dennem kan flatere,

✂ Ey nogen uden Feil Og ingen reflectere Paa troe Mænds mindste Feil,

✂ Naar Ondskab ey regierer For Falskheds fulde Seil,

✂ Som sønderriver, snærer Alt hvad som kaldes got,

✂ Om Skin af Got end giøres Af Grunden Falskhed, Spot, Hvorved dog andre føres Fra Ærens rette Maal

✂ Og Landet dermed skades, Imens Vellystens Skaal At drikke dem tillades.

12

✂ 12

✂ Som Tydste, Franske Kneb

✂ Af Hiertet digter, tragter Og i et kort Begreb

✂ Vor Danske Mænd foragter. Men got er Alting giort;

✂ Thi da de spotter Faren Det heder: skynd jer fort!

✂ Og de løb ind i Snaren, Til andre stillet var

✂ Og herved fik at vide,

✂ Hver Dansk er ei en Nar Og Tydsken ey maae ride Paa troe og Danske Mænd,

✂ Men sig at lade nøye Med Kongers Danske Læhn, Og ikke uden Føye

13

✂ 13

✂ At giøre Æren Vold Og søge at tilsnige

✂ Sig uretfærdig Told

✂ Af Konge-Gunst, som lige Maae deles Ud til dem, Fortienester har inde,@For Dagen har lagt frem De ikke ere blinde Af Ære Syge meer,

✂ Som hine falske Græver Og mange andre fleer

✂ Ved deres Fald dog bæver Udaf en billig Skræk,

✂ Hvad før er skeet, betragtet Fra størst til mindste Træk Er dette ikke agtet.

14

✂ 14

✂ Før legges nu paa Vægt,

✂ Thi Riget maae vel lære Af Fiende Tidens Slægt,

✂ Om den skal ikke være For andre Riger Spot

✂ Tilsidst gaae reent til Grunde, Naar Ont skal være Got

✂ Og falske Raad de sunde.

✂ Men vel hiins falske Raad

✂ Ved troe Mænds Raad blev Avner Hver Dansk og Norsk i Graad Dig Juliane favner.

✂ Dig Friderich en Søn

✂ Af Friderich den Femte,

✂ Og Kongen er vor Løn

✂ For Troeskab, som bestemte

15

✂ 15 Vor Oldefædres Troe

✂ Til Oldenborgisk Stamme Gud lad i Fred og Roe

✂ Vor Efterslægt den Samme Paa Thronen immer see,

✂ Vi spaaer da Dem den Lykke,@Som vi ved store Tre

✂ Nu nyder, dybt vil trykke Paa Børne-Børn ind,

✂ Den Troeskab De bør vise I Dansk oprigtig Sind

✂ Mod Kongens Huus og prise Vor Kongers Konges Magt, Forræderne her standset Til Naade, Naade lagt,

✂ Naar hine de har danset

16

✂ 16 En skiændig Dødsens Dans,

✂ I Hofmænd her kan lære At I er uden Sands,

✂ Naar Konger I vil være. Og Kongens Huus kan see,

✂ At Gud udi det Høye Var med Dem alle Tre,

✂ Men vi ey uden Føye Endnu istemmer Sang

✂ Til Guds og Kongens Ære, Og lover Nok engang

✂ Troe Danske Børn at være.