Velmeente
Glædskabs-Tanker
til
vores dyrebare Monark
Kong Christian den Syvende, Arve-Printz Friderich og Dronning
✂ Juliane Marie,
✂ i Anledning af den 17 Januarii.
✂ Kiøbenhavn,
✂ trykt hos L. N. Svare. 1772, boende i Skindergaden i No. 76.
2
3
✂ Nu sang man saa det skald,
✂ Og Bierges Gienlyd hørte Ved Dragens store Fald Og deres hiins tilførte.
✂ Hver af dem Hoved-Mand,
✂ Som Landet vilde qvæle,
✂ Og vi udi den Stand
✂ At vore Danske Siæle,
4✂ Var udi saadan Qval,
✂ Som Sind og Sands forqvakler.@Vi ønsker, Konge! tael!
✂ Retfærdighedens Fakler Fortære disse toe
✂ Som Mørkheds Ravne-Unger,
✂ Du, vi i Tryghed boe
✂ Hver Patriot udsiunger.
✂ Da Gud og Dig den Tak,
✂ To Guder kan fortiene,
✂ Naar løs fra dette Pak
✂ Vi Bønner vil foreene, Til vore Guders Priis
✂ Den store Gud ey glemmes,
✂ Men først paa vores viis I Hiertet Tak bestemmes.
5✂ 5 Men Du vor Jordens Gud, Staaer dernæst først paa Listen Og dette er et Bud,
✂ Hvorom er ingen Tvisten. Gud hører vores Bøn
✂ Og bøyer Guders Hierter, Juliane, Friderichs Søn Skal lindre vore Smerter. De vover Liv og Blod
✂ Og Snaren sønderriver,
✂ De Toe i Gabet stod
✂ Men Seyer-Herre bliver.
✂ Thi Gud var Deres Skiold.
✂ Fremfører Deres Tale. Vi takke Tusindfold,
✂ Som ikke kan betale
6✂ 6
✂ Med anden Mynt end Tak
✂ Vor Helt, Heltindens Gierning, Her ey er Qvinde-Snak,
✂ De kaste ikke Tærning Om, hvem der først skal gaae
✂ Til Kongen og Ham vække, Allene ønsker saa:
✂ Gid Vores Trop ey trække Paa Skuldre ind og ud,
✂ At Troeskabs-Eeden glemmes Forhindre det, o Gud!
✂ Da Vores Anslag fremmes.
✂ I saadan Troe De gik,
✂ Og alle Ting udførte,
✂ Til mindste Punkt og Prik,
✂ De Kongens Hierte rørte.
7✂ 7 Han ey i Tanke tog
✂ Sit Navn at underskrive,
✂ Et Raad saa snilt og klog Som evig vil forblive Dig Dronning og Din Søn Til varig Ære-Minde Af hver en Stand og Kiøn Skal ingen faae i Sinde At glemme Kongens Navn Syvende Christian,
✂ Til Danskes, Norskes Gavn Vor største Danske Mand, Som paa Sig Selv giør Vold For Folkets Gavn at fremme, Tak, Tak ti tusind fold!
✂ Vi aldrig Dig forglemme.
8✂ 8
✂ Tænk ikke Høye Siæl
✂ At andre faaer Din Ære, Vi andre rose vel,
✂ Men Du skal eene være Den, hvortil Du er skabt,
✂ Regent, Stormægtig eene, Thi ellers har vi tabt.
✂ Regier Du ey allene Med uindskrænket Magt,
✂ Dog Viises Raad betragter Og eet til andet lagt,
✂ Taer deraf hvad Du agter Er got til vores Vel
✂ Og gavner Dine Riger, Af Gud ey andre Træl Ey Sceptret fra Dig viger.
9✂ 9
✂ Til Lykke da paa nye
✂ Med begge Dine Riger! Herefter Ondskab flye
✂ Fra alle dem som kiger
✂ Ind i det Konge-Sind
✂ For hvem du aabner Hiertet Som Avnerne for Vind Bortfiyver, strax lad SnærtetAf en retfærdig Pidsk
✂ Dem jage bort fra Thronen, Du skiønner er pollisk
✂ Og eftertragter Kronen. Jeg meen, regiere vil
✂ Og Magten fra Dig tage, Hvo vover dette Spil, Død, Fængsel lad ham smage.
10✂ 10
✂ Nu har Du Manddoms Aar
✂ Og meer end før kan skiønne, Hver Dag nye Got vi spaaer,
✂ Med Troeskab vi belønne.
✂ Vi vover Liv og Blod
✂ For Dig, vor store Konge! Og siunge Eyegod,
✂ Saa det i Skyen ronge.
✂ Blant Danske Konger stor
✂ Den Roes Dig ingen nægter, Men vi dog alle troer
✂ Du større blier herefter Ved Herrens vise Raad
✂ Og Mænd udi Conseilet, Hvis trygge Raad og Daad Vi falskelig har speilet
11✂ 11
✂ Ey forhen i et Speil
✂ Som dennem kan flatere,
✂ Ey nogen uden Feil Og ingen reflectere Paa troe Mænds mindste Feil,
✂ Naar Ondskab ey regierer For Falskheds fulde Seil,
✂ Som sønderriver, snærer Alt hvad som kaldes got,
✂ Om Skin af Got end giøres Af Grunden Falskhed, Spot, Hvorved dog andre føres Fra Ærens rette Maal
✂ Og Landet dermed skades, Imens Vellystens Skaal At drikke dem tillades.
12✂ 12
✂ Som Tydste, Franske Kneb
✂ Af Hiertet digter, tragter Og i et kort Begreb
✂ Vor Danske Mænd foragter. Men got er Alting giort;
✂ Thi da de spotter Faren Det heder: skynd jer fort!
✂ Og de løb ind i Snaren, Til andre stillet var
✂ Og herved fik at vide,
✂ Hver Dansk er ei en Nar Og Tydsken ey maae ride Paa troe og Danske Mænd,
✂ Men sig at lade nøye Med Kongers Danske Læhn, Og ikke uden Føye
13✂ 13
✂ At giøre Æren Vold Og søge at tilsnige
✂ Sig uretfærdig Told
✂ Af Konge-Gunst, som lige Maae deles Ud til dem, Fortienester har inde,@For Dagen har lagt frem De ikke ere blinde Af Ære Syge meer,
✂ Som hine falske Græver Og mange andre fleer
✂ Ved deres Fald dog bæver Udaf en billig Skræk,
✂ Hvad før er skeet, betragtet Fra størst til mindste Træk Er dette ikke agtet.
14✂ 14
✂ Før legges nu paa Vægt,
✂ Thi Riget maae vel lære Af Fiende Tidens Slægt,
✂ Om den skal ikke være For andre Riger Spot
✂ Tilsidst gaae reent til Grunde, Naar Ont skal være Got
✂ Og falske Raad de sunde.
✂ Men vel hiins falske Raad
✂ Ved troe Mænds Raad blev Avner Hver Dansk og Norsk i Graad Dig Juliane favner.
✂ Dig Friderich en Søn
✂ Af Friderich den Femte,
✂ Og Kongen er vor Løn
✂ For Troeskab, som bestemte
15✂ 15 Vor Oldefædres Troe
✂ Til Oldenborgisk Stamme Gud lad i Fred og Roe
✂ Vor Efterslægt den Samme Paa Thronen immer see,
✂ Vi spaaer da Dem den Lykke,@Som vi ved store Tre
✂ Nu nyder, dybt vil trykke Paa Børne-Børn ind,
✂ Den Troeskab De bør vise I Dansk oprigtig Sind
✂ Mod Kongens Huus og prise Vor Kongers Konges Magt, Forræderne her standset Til Naade, Naade lagt,
✂ Naar hine de har danset
16✂ 16 En skiændig Dødsens Dans,
✂ I Hofmænd her kan lære At I er uden Sands,
✂ Naar Konger I vil være. Og Kongens Huus kan see,
✂ At Gud udi det Høye Var med Dem alle Tre,
✂ Men vi ey uden Føye Endnu istemmer Sang
✂ Til Guds og Kongens Ære, Og lover Nok engang
✂ Troe Danske Børn at være.