? En deilig Nye Viise om hvorlunde de store Grenaderer finge Erter og Flesk, paa Slottet Christiansborg udi Struenses og Brandts Tid, samt hvorlunde Danner-Kongen ved sine stolte Riddere lode dennem lægge i Bolt og Jern. udi Begyndelsen meget lystig; men siden meget ynkelig at læse og siunge som Holger Danskes og Buurmands Vise.

En deilig

Nye Viise

om hvorlunde

de store Grenaderer finge Erter og Flesk, paa Slottet Christiansborg udi Struensees og Brandts Tid,

samt hvorlunde

Danner-Kongen

ved sine stolte Riddere lode dennem lægge i Bolt og Jern.

udi Begyndelsen meget lystig; men siden meget ynkelig at læse og siunge som Holger Danskes og Buurmands Vise.

Kiøbenhavn 1772, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

1. I Sielland stander et Slot saa stolt,

Der boer en Konge giev og bold,

Hans Børn hannem elske som Fader; Men Gud han raader for Lykken.

2. Der lever saa mangen Ridder Søn, De Riddere dandsed saa lystig, Som tiener deres Konge troe og huld Og Dannemarkes Rige styrer,

Men Gud han raader for Lykken.

4

3. Fra Skiold føst Konge i Riget var, De Riddere dandsed saa lystig, Dannemarks Land floreret har,

Som er af de ypperste Riger,

Men Gud han raader for Lykken.

4.

Der leved en Herre stolt og grum,

De Riddere dandsed saa lystig,

Hans Hierte var fuld af Ondskabs Synd, Hofmodig, vellystig og gierrig;

Men Gud han raader for Lykken.

5.

Han loe, naar andre græd saa fælt De Riddere dandsed saa lystig Fiolen han hørte, ey Landets Suk,

Slet ingen ham kunde bevæge,

Men Gud han raader for Lykken.

5

6. Von Struensee var den Herres Navn, De Riddere dandsed saa lystig,

Han skulde giøre Landet stor Gavn, Derfore den Konge ham lønner,

Men Gud han raader for Lykken.

7. Paa Roser han gik paa Kongens Slot, De Riddere dandsed saa lystig,

Han aad saa lækkert, og laae saa got, Han drak saa tidt, han var tørstig, Men Gud han raader for Lykken.

8.

Han var kun kommen af ringe Stand, De Riddere dandsed saa lystig;

Han sig i Høyhed ey skikke kan,

Slog bag som Hesten hiin værlig,

Men Gud han raader for Lykken.

6

9.

Hans Konge ham elsked meget høyt,

De Riddere dandsed saa lystig.

Han troede ham got som anden Ven, Den Herre deraf blev saa modig;

Men Gud han raader for Lykken,

10.

Han blev saa drukken af Lykkens Viin, De Riddere dandsed saa lystig,

Han blev saa feed af lækkerste Mad, Han blev saa vellystig og gierrig.

Men Gud han raader for Lykken.

11.

Med andre Herrer slutted han Pagt,

De Riddere dandsed saa lystig,

De soer den nøye at holde i Agt,

De vilde vor Konge forraske;

Men Gud han raader for Lykken.

7

12.

Hr. Enevold Brandt og Herr Falkenskold, De Riddere dandsed saa lystig

De Herrer de holdt hemmelig Raad Den Dievel saa leed dem forførte,

Men Gud han raader for Lykken.

13. Liv-Vagten, fom vogte paa Kongens Liv, De Riddere dandsed saa lystig,

De fik afsted med stoer Trætte og Kiv, Hr. Falkenskiold derfor mon raade, Men Gud han raader for Lykken.

14.

De kogte nu Ærter paa Flesket fet,

De Riddere dandsed saa lystig.

De store Grenaderer aad sig mæt,

Alt for, de med dennem skal holde.

Men Gud han raader for Lykken.

8

15.

De satte de gieveste Riddere af,

De Riddere dandsed saa lystig.

De deres Bestilling til andre gav.

Som vidste hvad Løsningen gieldte. Men Gud han raader for Lykken,

19.

Men medens de Herrer de holdt deres Raad De Riddere dandsed saa lystig,

For Tiden var omme, som var fastsat, Sig Blader for dennem omvendte;

Thi Gud han raader for Lykken.

17.

I Bolt og i Jern de Herer blev lagt@De Riddere dandsed saa lystig,

Langt fra, det var vel ikke der Agt Men Gud han dem viiste saa kraftig, At han ikkun raader for Lykken.