↩

Kort Efterretning

om

den merkværdigste

Begivenhed

ved

✂ Kongens Hof,

✂ Fredagen den 17 Januarii 1772. da

✂ Dronning

✂ Caroline Mathilde

✂ fik efter Kongelig Ordre sin Residentz paa Slottet Cronborg, og de tvende Grever Struensee og Brandt med flere bleve iudlogerede i Citadellet Fridrichshavn indtil videre,

✂ Samt

✂ Kong

✂ Christian den Syvendes

✂ høytidelige Optog

✂ omkring i Staden, Indvaanernes almindelige Glæde derover og paafølgende lyse og mørke Aften-Scener.

✂ Kiøbenhavn, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

3

✂ Skriv op, o Dannemark og Norge ! denne Dag. Fortæl for Slægterne, som ere og som kommer, At en almægtig Haand fra en retfærdig Dommer@Har styret og udført det Danske Folkes Sag.

✂ Naar Faren synes størst, da Hielpen nærmest er. Vi derpaa til Beviis har levet og end lever;

✂ Og seer det satte Maal for de opsprungne Grever, Om hvilket Haab og Frygt har længe mumlet her.

✂ Vi vidste gandske vist, at noget saadant snart Ufeylbar maatte skee; thi Strængen altid springer, Som man ved Stemningen for høyt i Lyden tvinger. Dog tænkte ingen paa, det blev saa hastigt klart.

✂ Et Forsyn over os har lempet alle Ting,

✂ Saa det Udfaldet er til Nationens Glæde.

✂ Ikkun Tilhængerne af det Partie vil græde,

✂ Som giorde Spring i Spring og kiørte alt i Ring.

✂ Men lad dem længe nok begræde deres Tab:

✂ Saa mange sukket har og blege Kinder vædet,

✂ For hine i Triumf sig yppigt nok har glædet,

✂ Og derved sværtede sin beste Egenskab.

4

✂ Nu kan al Verden see, at Himlens Varetægt Er over Dannemark, og til en Tid kun taalte,

✂ At Uretfærdighed og Synder de imaalte,

✂ Som Kongens Eenemagt gav en uægte Vægt.

✂ Fra Stats-Minister af i Kongens Cabinet Er Greve Struensee Stats-Fange værdig blevet,

✂ Og til vor Held ey fik sit Ønskes Maal oplevet.

✂ Fred være over dem, som har afværget det!

✂ Hvad var hans Ønskes Maal? — det er ey hemmeligt. — Forvovent nok af ham, saa frek at torde vove,

✂ At overtræde Guds og Billighedens Love;

✂ Ja reent at fkeye ud fra Undersaattens Pligt.

✂ Vel nok, at meget Got ved ham udrettet er,

✂ Det selv hans Fiender vil med Ret ey kunne nægte; Men naar man fandt ham fra den Caracter vanslægte, Som Stats-Ministrene udmerke bør i sær:

✂ Saa har han jo fortient alt det, han nu vil faae, Saavel som alle de, der af hans Tanker vare;

✂ Og ingen Advocat vil kunne ham forsvare.

✂ Her seer man høyest Spring for dybest Fald at gaae.

✂ Men vi maae ordentlig fortælle hvad er skeet,

✂ Og lade Struensee og Brandt med hele Resten, Afgive Stof for os i Dag til Glædes-Festen,

✂ Hvis Lige man ey før i Kiøbenhavn har seet.

✂ Ney, ey dens Lige før for os har været til.

✂ Der sig en Glædes-Tid i alles Hierter tændte,

✂ Hvis Lue hos en Deel endog for heftig brændte:

✂ Saa Glædes Scenen var nær bleven Sørge-Spil.

5

✂ Fredag, den Syttende Ianuarii, skede det,

✂ At efter Kongens Bud, blev Dronningen Mathilde Til Cronborgs Slot udført, hvor Kongens Naade vilde Bestemme Residenz for Hendes Majestet.

✂ Grev Sruensee blev strax til Citadellet bragt. Derefter blev Grev Brandt og Gähler med udførte; Og flere ligesaa til samme Sted udkiørte.

✂ Vel alle skyldige i det om dem er sagt.

✂ Ey før var dette skeet, før det strax rygtedes,

✂ Og hele Slottets Plads med Mennesker opfyldtes, Der ydre Glædes-Tegn, som Kongens Naade skyldtes: Saa Mængden raabte sig paa Hurra næsten hæs.

✂ For aabent Vindue Monarchen lod sig see,

✂ Hos Enkedronningen, vor beste Landets Moder,

✂ Og hos Prins Friderich, vor Konges Ven og Broder, Og dette Engle-Syn hvers Hierte glædede.

✂ Ja, Glæden større var, end vi beskrive kan.

✂ Dens Virkninger endog til dennem sig udstrakte,

✂ Som sig i mange Aar til Smil ey fandt opvakte.

✂ De Smilende nu skreeg: Vivat Kong Christian!

✂ Nu saae Monarchen selv sit Folkes Kierlighed!

✂ I alles Fryde-Raab Han samme kunde høre.

✂ Han derfor fandt Behag, en Tuur omkring at kiøre.— Kan foer som i Triumf, og Skaren fulgte med.

✂ Igiennem Gaderne, hvor Majesteten kom,

✂ Løb Glæden om Hans Vogn og med Opløftet Stemme Sit Hurra hvirvlede. De Store og Fornemme Sang Hurra med de Smaa, for Bladet vendtes om

6

✂ Igiennem Vinduer, ja op fra Tagene Kom Hurra ham saa sterkt og glædefuldt i Møde,

✂ Ret som vor Konge var for os vakt op af Døde.

✂ Ak! dette Optog var en Hierte-Lyst at see!

✂ Spædt Vivat Christian ! fra Engle-Kiønnets Mund Tilviftedes vor Helt og milde Landets Fader.

✂ Der var ey noget Huus i alle Stadens Gader,

✂ Hvor jo en hæftig Fryd frembrød i samme Stund.

✂ Kort sagt, ey noget Syn var forhen dette ligt!

✂ Thi saa almindelig var Glæden som uventet.

✂ Dens Udraab ikke blev fra tvunget Hierte hentet; Men det var alles Lyst at øve denne Pligt.

✂ Nu kom Monarchen hiem til Christiansborg igien: Hvor Rangsmænd gjorde Cour og ønskte Ham til Lykke Med den Beslutning, som vil Hans Regiering smykke. Ja alle Landets Børn velsigner Ham for den.

✂ Han Undersøgelser nu strax anstille vil,

✂ Hvordan Huusholdningen om Hannem haver været, Hvordan man har misbrugt Hans Naade, den ey æret; Og hvi man ey har søgt det Maal han sigted til.

✂ Hvad Dommen blive vil, os Tiden lære skal.

✂ Saa meget forudsees, den blive vil retfærdig,

✂ Og hver for sin Bedrift vil faae hvad han er værdig Af dem som ere blant de nu Fastsattes Tal.

✂ Hans Liv-Vagt han igien i Stand vil have sat Som Jule-Aften blev afskediget. Hans Ordre Vist meer Forandring vil til gammel Skik befordre. Hvor ikkun Misbrug var til Skade for hans Stat.

7

✂ Det Gode, som man ey kan nægte, jo er skeet Han ønskes Kongelig bestandig at handthæve;

✂ Men derimod enhver til Forholds Regnskab kræve For unødvendigt Nyt, som er iblant os seet.

✂ Liv-Vagten i en Hast man viidt adspredet fik,

✂ Da dette kiekke Corps man ikke kunde tvinge, Feldtregimenter sig at lade underbringe.

✂ Det ret en Lykke var det uden Blod afgik.

✂ Man ey i saadan Hast det faaer igien i Stand; Men naar det skeer, det da vil ret anseeligt være,

✂ Og blive Kongens Magt et Gierde og en Ære,

✂ Som og en Ziir igien for baade Stad og Land.

✂ Bor store Januar sin Dag uu hælde lod,

✂ Og hele Staden blev af Fryd illumineret,

✂ Til Glædens Vidnesbyrd om det, som var passeret;

✂ Lys i hvert Vindue i alle Gader stod.

✂ Til dette Øyeblik var Alting saare got:

✂ Alting bevidnede en overvættes Glæde

✂ At have hos enhver i Hiertet taget Sæde

✂ For det, som Rygtet bar omkring fra Kongens Slot.

✂ Men nu forandredes den Scene, som var spillt:

✂ En Nidkierhed opkom i Tusendes Gemytter,

✂ Til hvis Beskrivelse faa Ord kun lidet nytter;

✂ Den ved et Raserie blir nærmest forestilt.

✂ Nu Jomfrue-Husene skal en Ulykke faae!

✂ Saa svoer den hele Flok af Pøbel sammenblandet.

✂ Og, skiønt de i sig selv fortiener ikke andet;

✂ Man dog Medlidenhed med dem her have maae.

8

✂ Men Hævnens vældig Haand var engang seet udrakt; Og alt uhørligt var, saa var nu ogsaa dette: For Pøblens Raserie ey Grændser var at sette;

✂ Til Vold og Røverie den bleven var opvakt.

✂ En Vold og Røverie jeg Hævnen kalde tør,

✂ Som Himmelen tillod vor Pøbel at ndøve;

✂ Thi man Uskyldige dem saae endog bedrøve.

✂ Sligt har i Kiøbenhavn sig ey tildraget før.

✂ Formanden Gabel blev for dem, som fik Besøg. Ham elskede de meest, og altsaa først besøgte,

✂ Hvorefter de omkring paa andre Steder spøgte;

✂ Dog denne Gang det blev ey blot ved bare Spøg.

✂ Naar slig Besøgelse hos een er forhen skeet,

✂ Da har kun Ruderne i Vinduerne dandset;

✂ Men nu Besøgelsen ey kunde blive standset,

✂ Før intet Møbel meer i saadant Huus blev seet.

✂ De Alting toge bort, nedreve Mure med,

✂ Og disse Steder har et saadant Merke skienket,

✂ At der til Marv og Been har mange af dem krænket. Man tage kan for grumt mod Onde selv afsted.

✂ Saa mørk en Slutning fik den lyse Glædes Dag. Det er Historien i Korthed om den samme.

✂ Gid aldrig nogen Dansk sig efterdags maae skamme Ved det, som ey er Guds og fromme Folks Behag!