Kort Efterretning
om
den merkværdigste
Begivenhed
ved
✂ Kongens Hof,
✂ Fredagen den 17 Januarii 1772. da
✂ Dronning
✂ Caroline Mathilde
✂ fik efter Kongelig Ordre sin Residentz paa Slottet Cronborg, og de tvende Grever Struensee og Brandt med flere bleve iudlogerede i Citadellet Fridrichshavn indtil videre,
✂ Samt
✂ Kong
✂ Christian den Syvendes
✂ høytidelige Optog
✂ omkring i Staden, Indvaanernes almindelige Glæde derover og paafølgende lyse og mørke Aften-Scener.
✂ Kiøbenhavn, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.
2
3
✂ Skriv op, o Dannemark og Norge ! denne Dag. Fortæl for Slægterne, som ere og som kommer, At en almægtig Haand fra en retfærdig Dommer@Har styret og udført det Danske Folkes Sag.
✂ Naar Faren synes størst, da Hielpen nærmest er. Vi derpaa til Beviis har levet og end lever;
✂ Og seer det satte Maal for de opsprungne Grever, Om hvilket Haab og Frygt har længe mumlet her.
✂ Vi vidste gandske vist, at noget saadant snart Ufeylbar maatte skee; thi Strængen altid springer, Som man ved Stemningen for høyt i Lyden tvinger. Dog tænkte ingen paa, det blev saa hastigt klart.
✂ Et Forsyn over os har lempet alle Ting,
✂ Saa det Udfaldet er til Nationens Glæde.
✂ Ikkun Tilhængerne af det Partie vil græde,
✂ Som giorde Spring i Spring og kiørte alt i Ring.
✂ Men lad dem længe nok begræde deres Tab:
✂ Saa mange sukket har og blege Kinder vædet,
✂ For hine i Triumf sig yppigt nok har glædet,
✂ Og derved sværtede sin beste Egenskab.
4✂ Nu kan al Verden see, at Himlens Varetægt Er over Dannemark, og til en Tid kun taalte,
✂ At Uretfærdighed og Synder de imaalte,
✂ Som Kongens Eenemagt gav en uægte Vægt.
✂ Fra Stats-Minister af i Kongens Cabinet Er Greve Struensee Stats-Fange værdig blevet,
✂ Og til vor Held ey fik sit Ønskes Maal oplevet.
✂ Fred være over dem, som har afværget det!
✂ Hvad var hans Ønskes Maal? — det er ey hemmeligt. — Forvovent nok af ham, saa frek at torde vove,
✂ At overtræde Guds og Billighedens Love;
✂ Ja reent at fkeye ud fra Undersaattens Pligt.
✂ Vel nok, at meget Got ved ham udrettet er,
✂ Det selv hans Fiender vil med Ret ey kunne nægte; Men naar man fandt ham fra den Caracter vanslægte, Som Stats-Ministrene udmerke bør i sær:
✂ Saa har han jo fortient alt det, han nu vil faae, Saavel som alle de, der af hans Tanker vare;
✂ Og ingen Advocat vil kunne ham forsvare.
✂ Her seer man høyest Spring for dybest Fald at gaae.
✂ Men vi maae ordentlig fortælle hvad er skeet,
✂ Og lade Struensee og Brandt med hele Resten, Afgive Stof for os i Dag til Glædes-Festen,
✂ Hvis Lige man ey før i Kiøbenhavn har seet.
✂ Ney, ey dens Lige før for os har været til.
✂ Der sig en Glædes-Tid i alles Hierter tændte,
✂ Hvis Lue hos en Deel endog for heftig brændte:
✂ Saa Glædes Scenen var nær bleven Sørge-Spil.
5✂ Fredag, den Syttende Ianuarii, skede det,
✂ At efter Kongens Bud, blev Dronningen Mathilde Til Cronborgs Slot udført, hvor Kongens Naade vilde Bestemme Residenz for Hendes Majestet.
✂ Grev Sruensee blev strax til Citadellet bragt. Derefter blev Grev Brandt og Gähler med udførte; Og flere ligesaa til samme Sted udkiørte.
✂ Vel alle skyldige i det om dem er sagt.
✂ Ey før var dette skeet, før det strax rygtedes,
✂ Og hele Slottets Plads med Mennesker opfyldtes, Der ydre Glædes-Tegn, som Kongens Naade skyldtes: Saa Mængden raabte sig paa Hurra næsten hæs.
✂ For aabent Vindue Monarchen lod sig see,
✂ Hos Enkedronningen, vor beste Landets Moder,
✂ Og hos Prins Friderich, vor Konges Ven og Broder, Og dette Engle-Syn hvers Hierte glædede.
✂ Ja, Glæden større var, end vi beskrive kan.
✂ Dens Virkninger endog til dennem sig udstrakte,
✂ Som sig i mange Aar til Smil ey fandt opvakte.
✂ De Smilende nu skreeg: Vivat Kong Christian!
✂ Nu saae Monarchen selv sit Folkes Kierlighed!
✂ I alles Fryde-Raab Han samme kunde høre.
✂ Han derfor fandt Behag, en Tuur omkring at kiøre.— Kan foer som i Triumf, og Skaren fulgte med.
✂ Igiennem Gaderne, hvor Majesteten kom,
✂ Løb Glæden om Hans Vogn og med Opløftet Stemme Sit Hurra hvirvlede. De Store og Fornemme Sang Hurra med de Smaa, for Bladet vendtes om
6✂ Igiennem Vinduer, ja op fra Tagene Kom Hurra ham saa sterkt og glædefuldt i Møde,
✂ Ret som vor Konge var for os vakt op af Døde.
✂ Ak! dette Optog var en Hierte-Lyst at see!
✂ Spædt Vivat Christian ! fra Engle-Kiønnets Mund Tilviftedes vor Helt og milde Landets Fader.
✂ Der var ey noget Huus i alle Stadens Gader,
✂ Hvor jo en hæftig Fryd frembrød i samme Stund.
✂ Kort sagt, ey noget Syn var forhen dette ligt!
✂ Thi saa almindelig var Glæden som uventet.
✂ Dens Udraab ikke blev fra tvunget Hierte hentet; Men det var alles Lyst at øve denne Pligt.
✂ Nu kom Monarchen hiem til Christiansborg igien: Hvor Rangsmænd gjorde Cour og ønskte Ham til Lykke Med den Beslutning, som vil Hans Regiering smykke. Ja alle Landets Børn velsigner Ham for den.
✂ Han Undersøgelser nu strax anstille vil,
✂ Hvordan Huusholdningen om Hannem haver været, Hvordan man har misbrugt Hans Naade, den ey æret; Og hvi man ey har søgt det Maal han sigted til.
✂ Hvad Dommen blive vil, os Tiden lære skal.
✂ Saa meget forudsees, den blive vil retfærdig,
✂ Og hver for sin Bedrift vil faae hvad han er værdig Af dem som ere blant de nu Fastsattes Tal.
✂ Hans Liv-Vagt han igien i Stand vil have sat Som Jule-Aften blev afskediget. Hans Ordre Vist meer Forandring vil til gammel Skik befordre. Hvor ikkun Misbrug var til Skade for hans Stat.
7✂ Det Gode, som man ey kan nægte, jo er skeet Han ønskes Kongelig bestandig at handthæve;
✂ Men derimod enhver til Forholds Regnskab kræve For unødvendigt Nyt, som er iblant os seet.
✂ Liv-Vagten i en Hast man viidt adspredet fik,
✂ Da dette kiekke Corps man ikke kunde tvinge, Feldtregimenter sig at lade underbringe.
✂ Det ret en Lykke var det uden Blod afgik.
✂ Man ey i saadan Hast det faaer igien i Stand; Men naar det skeer, det da vil ret anseeligt være,
✂ Og blive Kongens Magt et Gierde og en Ære,
✂ Som og en Ziir igien for baade Stad og Land.
✂ Bor store Januar sin Dag uu hælde lod,
✂ Og hele Staden blev af Fryd illumineret,
✂ Til Glædens Vidnesbyrd om det, som var passeret;
✂ Lys i hvert Vindue i alle Gader stod.
✂ Til dette Øyeblik var Alting saare got:
✂ Alting bevidnede en overvættes Glæde
✂ At have hos enhver i Hiertet taget Sæde
✂ For det, som Rygtet bar omkring fra Kongens Slot.
✂ Men nu forandredes den Scene, som var spillt:
✂ En Nidkierhed opkom i Tusendes Gemytter,
✂ Til hvis Beskrivelse faa Ord kun lidet nytter;
✂ Den ved et Raserie blir nærmest forestilt.
✂ Nu Jomfrue-Husene skal en Ulykke faae!
✂ Saa svoer den hele Flok af Pøbel sammenblandet.
✂ Og, skiønt de i sig selv fortiener ikke andet;
✂ Man dog Medlidenhed med dem her have maae.
8✂ Men Hævnens vældig Haand var engang seet udrakt; Og alt uhørligt var, saa var nu ogsaa dette: For Pøblens Raserie ey Grændser var at sette;
✂ Til Vold og Røverie den bleven var opvakt.
✂ En Vold og Røverie jeg Hævnen kalde tør,
✂ Som Himmelen tillod vor Pøbel at ndøve;
✂ Thi man Uskyldige dem saae endog bedrøve.
✂ Sligt har i Kiøbenhavn sig ey tildraget før.
✂ Formanden Gabel blev for dem, som fik Besøg. Ham elskede de meest, og altsaa først besøgte,
✂ Hvorefter de omkring paa andre Steder spøgte;
✂ Dog denne Gang det blev ey blot ved bare Spøg.
✂ Naar slig Besøgelse hos een er forhen skeet,
✂ Da har kun Ruderne i Vinduerne dandset;
✂ Men nu Besøgelsen ey kunde blive standset,
✂ Før intet Møbel meer i saadant Huus blev seet.
✂ De Alting toge bort, nedreve Mure med,
✂ Og disse Steder har et saadant Merke skienket,
✂ At der til Marv og Been har mange af dem krænket. Man tage kan for grumt mod Onde selv afsted.
✂ Saa mørk en Slutning fik den lyse Glædes Dag. Det er Historien i Korthed om den samme.
✂ Gid aldrig nogen Dansk sig efterdags maae skamme Ved det, som ey er Guds og fromme Folks Behag!