↩

Tanker,

skrevne paa Tydsk,

i September 1770,

og

for den mervædigste

17de Januarii 1772

til en

Erindring om begge Tider,

ved Trykken udgivne.

Nu paa Dansk oversatte.

Kiøbenhavn 1772,

trykt og findes tilkiøbs hos I. R. Thiele, boende i store Helliggeiststræde.

2
3

Hvad! skal det mig da ey gelinge Jeg det forsøgt ti gange har, Men hver gang det forhexet var,

Dog skal jeg vist det dertil bringe, Han absolut engang skal fort.

Fra Staden og fra Riget bort.

Forbittret alle Lasters Fader Sin sorte Yngel famle lader;

Nid, Vellyst, Utak, Hyklerie,

Hver troeløs Smigrer og Forræder;

Du hele Hær af onde Sæder, O kommer, Yndlinger, staaer bie!

4

I Dag jer Æren skal tilhøre; Hos mig er den Beslutning giort; Den — Ræv maae drives bort, Jeg ellers intet her kan giøre.

Han selv er villig nok dertil.

Om Tigger-Sværmen tie vil.

For denne stygge Sværm af Arme Hans Medynk sees sig at forbarme;

Han deres Trøst, hans Skyts de er. Just Sværmens Graad hans Marsch giør Hinder, Den ingen Dievel overvinder,

Den trodser al vor hele Hær.

Her nu Helveds sorte Vaaben,

Staaer Vey til Hiep og Raad nu aaben, Saa sværger jeg ved al Uret,

Det jer skal bringe ævig Ære,

Naar Dannemark skal andet lære,

Naar al Ulykke truer det.

5

Mich sollen tansend T * * Holen,

Svor Satanas i bitter Harm,

Giør jeg i Danmark ey Allarm Saa styg, som aldrig var i Polen.

Jo, driver Ræven kun herfra,

I Huset jeg blir Herre da.

Strax Ondskab er med Vellyst rede, Forstilt begynder sagte Spil;

De, tusind gange for dig strede,

Nye Bane nu fosøge vil.

Kast, Helveds-Fyrste! bort al Sorgen; Vi Seyeren vist har i Morgen.

Sin Klædning Ondskab nu tillavde, Paatog stolt Charlatanisk Dragt;

Men Vellyst en af Silke havde Til yppig og løsagtig Pragt.

De begge sprunge i Gallop Med denne Pynt til Slottet op,

6

De intet her at giøre vide,

Før Bernstorff først er gaaet til Side, Og før Monarchen, munter, blid,

En anden Ansigts Mine tager Ved mange Ham til bragte Klager.

Hey! tænkte de nu er det Tid.

Monarch! vi Dine Tienere Maae med en stor Forundring see, Hvordan Din Magt nu bliver krænket. Agt kun paa deres Gierninger,

Som ere Naadets Hoveder,

Og som Din Tillid Du har skienket.

Dit Navn de Folk misbruge tør,

De eet tilsammen mod Dig giør;

O riv Dig løs fra deres Lænker!

Med List de ville tvinge Dig,

At Du skal synge dennem lig.

Du alt for stor en Magt dem skienker.

7

Paa Bernstorff klip kun Vingerne,

1 Giør hines Tøyle kortere,

De meer saa dristige ey bliver.

Vi ville vaage for Dit Navn;

Med Raad og Daad alt Landets Gavn I Flor at bringe er vor Iver.

Din Ungdom til Forlystelse Anvend kun Du; Affairerne At drive, vi skal promte findes.

For Gaver ey, kun af Honnør Vor Treneste vi hos Dig giør,

Af Skienk og Gunst vi ey forblindes.

Det var at treffe Maalet ret;

Kan Fyrster bedre vente det,

End fine Lande see florere.

I Store! saa beføer man Jer.

I øyeblikket fastsat er,

De beste Mænd at ruinere.

8

Triumph sang alle Helveds Brande;

Og Satan ved sin Siel tør bande, Han bedre Streg ey spillet saae;

Her Ondskab ey sin Roes skal savne, Vi glade Vellyst bør omfavne, Og begges Skaal vi drikke maae.

Drik da, forbandet Helved-Skare, Drik Lyster, som før Sodoms vare; Men viid, at efter Aar og Dag Skal Hævnens Straf dig sikkert raine. Din Drik da bliver dig til Skamme Paa Millioner Ønskers Sag.

Gud Herren vist dig dømmer, tugter, Du samler dig Ulykkens Frugter; Thi ingens Ondskab er som din. Styrt da hver Ond, styrt hver Forræder, Der ingen Frelse er for Eder:

Al Hævnen (siger Gud) er min.