? En splinter nye Vise om Gamle Lisbet. Under Melodie: Gammel Kielling maatte hoppe.

En splinter nye Vise om Gamle Lisbet.

Under Melodie: Gammel Kielling maatte hoppe.

Kiøbenhavn. Trykt Hos A. F. Stein.

2

        

3

1. Lisbet var en gammel Kielling, Maatte æde Grød og Velling, Staklen havde ingen Tænder, Stive Knæe og skielvend' Hænder, Hosted, harked Dag og Nat Og af Ælde gandske mat.

2.

Var en gammel Læremoder For en Hoben unge Poder,

Dem hun med sin Færle pidsked Og saa tidt paa Røven vidsked; Hun var vist dog ey saa gred,

Naar hun blev i Skindet vred.

4

4 3. Hver en Morgen hun opstilled To Gelider, som hun pilled I nedstrøgne blotte Ende. Rollingerne bandte hende: Gid dog Pokkeren i Fior Havde taget Læremoêr.

4. Vartov havde ey en Qvinde,

Ja en Abel Catharine;

Som kan Børn bedre skræmme. Grevling hende maa forfremme, Fordi hun en Kielling var;

Hun Projectet intet staêr.

5. Hun bør være en Befaler,

Man skal lyde naar hun taler; Hver som ey vil lydig være Mister Charge, Liv og Ære, Var det ey et Pokkers Hop,

For en gammel Vartov-Krop.

5

5

6.

Hun strax kasted' sine Skiørte Og ved Siden Sverdet førte,

En Paryk paa skaldet Pande, Hun begyndte strax at bande Paa en Höll, hun skulle nok Hilse paa den røde Flok.

7. Med en Sax hun ikke skaante De creperte høye Fronte.

I som Jeg skal være skallet, Hundrede der var i Tallet, Som blev skaaren denne Dag, Dem til Hiertes Vee og Nag.

8. Bort med disse sorte Klude,

Hvad skal I med disse Pude?

Brede Bind med sorte Kanter, Tænk, I ere ey Pedanter.

Og i Nakken en stiv Pidsk,

Sehet rechts, og være bidsk.

6

6 9. Strax hun lod Auction paabyde, Og Liebhabere indbyde

Til at kiøbe gamle Frakker, Sorte Buxer hun udprakker. Alle Schmanse siq indfandt Og paa Kiøbet Penge vandt.

10. Men da nogle kiekke Drenge@Sagde, at de ikke længer

Vilde gaae i hendes Skoele, Maatte denne Stakkel taale, At man sagde aabenbar,

Hun en gammel Kielling var.

11. Hun begyndte strax at true,

Vilde disse Drenge kue

Med en stolt og myndig Mine, Hver en Mand tog til ak grine. Lisbet tag dog Rokken fat,

Læg dig det er næsten Nat.

7

7

12.

Men tilsidst hun blev omkasted,

Af sin Ganger, og strax hasted

Hiem, for ey at faae en Bolig I en Rendesteen saa rolig.

Hun udpusted' disse Ord:

Gid jeg var nu Lære-Moêr.

13. Men da Grevling fik sin Plage, Maatte hun til Takke tage

Med et gammelt Kielling-Skiørte, Som hun før paa Kroppen førte, Uden Kofte man da saae Stakkelen paa Krykke gaae.

8