↩

Lykønskning, Taksigelse,

og

Troeskabs Fornyelse,

til

den Stormægtigste Konge,

Kong Christian den Syvende

fra

den igien oprettede Liv-Vagt,

siungen

i deres nye Mondur,

under den smukke og bekiendte Melodie:

Kongen opnaae Sneehvid Alder rc.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt og findes til Kiøbs hos Morten Hallager, boende paa Nørregade No. 245.

2

FUIMUS (& nunc iterum fumus) TROES.

Virgilius.

3

1ste Vers.

Trækker Brødre op med Fanen

Holder Haanden ret paa Hanen,

Sigter vist og skyder brav!

Hør Commando! — nøye lyder

Det som Officieren byder!

Eders Ting paa Rede hav!

Holder Eder flink og brav!

2.

Vi vel fik vor Afsked ærlig, Omendskiøndt det var besværlig,

Men det var ey Kongens Bud — Vi Ham tiente, flink og troelig — Ved vor Troskab var Han roelig,

Vi trak derfor ikke ud,

Før vi fik om Afsked Bud.

3.

De, som Kongen efterstræbte — (Dem Guds Vrede kraftig dræbte)

Til vor Troeskab skielede — De vel vidste, at vi Livet For vor Konge havde givet;

For vor Moed de skiælvede — De derfor os styrtede. —

4

4.

Men da Himlens Hævn dem ramte Og de ved dem selv sig skamte

For saa stor en Troeløshed. — Kongen os igien antager,

Da det naadigst Ham behager Naade-Glimt at sende ned,

Tegn at Han os ey var vred.

5.

Kongen os vil Naade Skienke,

Vi derfor bør billig tænke,

At vor Eed fornyet blev; Falskhed døe! men Troeskab leve!

Hver sin løn for Gierning hæve!

Kongen os da lønne vil,

Og meer Naade lægge til.

6.

Vores Esquadrons Forening,

Nye Mondur og mere Leening,

Kongens Hyldest—høye Gunst — Hvad vil vi vel ønske mere!

Naar vi engang bliver flere,*)

Fienden lure skal omsonst,

Trods hans falske List og Konst.

*) Man venter 150 Recruter fra Norge med det

første.

5

7.

Under vores Konges Naade (Som for os bør ene raade)

Vi vil tiene stedse troe,

Net og pynter, vi skal trække Daglig op, og aldrig brække

Troeskab, som i Hiertet boer, Den vi vores Konge soer.

8.

Vi med Lyst nu exercere Danske, Danske. commandere,

Lev den Danske! dette bød — Danner-Konge os regierer Vor Lyksalighed formerer,

Hans Befaling den er sød —

Skiælv! den Troeskabs Eed Ham brød.

9. Han af Gud har Fredens Stempel, Lukket være Jani Tempel*)

Under Hans Regiering mild! Fredrigs Søn han elsker Freden — Men vi skyer aldrig Heden —

Frygter ey for Fiendens Ild;

Udi Krigen grum og vild. —

*) Naar dette Tempel hos Rømerne stod lukket, var

der stedse Fred.

6

10.

Udi Fred paa Krig bør tænkes;

Men dog Freden aldrig krænkes — Nok! — vi tør mod Fienden gaae. Fremmede os Danske priiste *)

For vi Tapperhed udviiste;

Uden Frygt vi Fienden saae Under Øyne, for os staae.

11.

Vi fra dem ey bør vandslægte — Vi som ere Danske ægte —

Og af Norskes Jætte-Blod.

Vi for Fienden ey vil frygte; —

Men stadfæste Danskes Rygte;

Om vor Fiende for os stod —

Tappre vi ham gik imod!

12.

Vi unyttig ey vil broutte Og af Pralen være stoutte. —

Skaar i Friehed vi ey leed;

Men naar det, vor Konge gielte,

At Hans Fiender vilde vælte

Ham af Thronens Sæde need,

Vi som Løver for Ham streed.

*) Dronning Anna i Engeland vidnede i et Brev til Friderik den Fierde, om de Danskes Tapperhed. vid. Holb. Introd. til Europ. Rigers Historier.

7

13. Men vi vil vor Sang fuldende,

Og vor Tak tit Kongen sende —

Tag den allernaadigst an!

Vi her er, og de vi venter (Som man need fra Norge henter)

Udi Tak, er som en Mand Fødte i vor Tvilling-Land.

14.

Vivat vores kiere Konge!!!

Synger saa hver ærlig Tunge

Udi Danskes, Norskes Mund. Kongens Lykke vores fremmer Landets Vel Han ikke glemmer.

Han er naadig — mild og rund — Det vi her vil giøre kund.

15. Vi som ere Landets Sønner Ofre vil til Himlen Bønner

Om vor Konges Liv og Vel! Kongen opnaae sneehvid Alder! Fienden for Hans Fødder falder! Dyd giv Styrke i Hans Siæl! Saa forfremmes Landets Vel.

8

16.

Dette Ønske saa bør giøres Af hver Mand, og stedse føres Ivrig op til Himmelen! Christian er vor Landets Fader — Himlen aldrig Ham forlader —

Den bliv Hans og vores Ven! Dobbelt lyd vor Bøn igien.

17.

Gud velsigne Juliane!

Hun har soret Dydens Fane,

Kron- og Arve-Prindsen med; Christians høye Huus florere,

Fryd i Deres Siæl regiere —

Giv Dem Glæde! giv Dem Fred! Udi sand Lyksalighed!

18.

Ordets Kraft Du selv oplive!

Raadet sunde Anslag give!

Borgerskabet sæt paa Foed! Bonden Jorden hældsom dyrke!

Magt til Lands og Vands giv Styrke! Længe lev Haxthausen god!

Saa skal vi ey fattes Moed!