↩

De Syv merkværdige

Fanger.

Den 17 Januarii 1772.

Kiøbenhavn.

Trykt og findes tilkiøbs hos A. F. Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.

2
3

Tegn op den syttende, som lærte dem at sandse,

Man Aftenen tilforn saae gladefuld at

dandse,

Med Skalkheds Masqve paa, nu demasqverte

er;

Før Grever og Baron' - nu Jern-Lænker

bær.

Besee en Struensee, før Greve, nu en

Fange, Før glad af Ondskabs Haab, nu er han slaget,

bange,

Hans Grevskab var en Vind, som fløi med

hastig Fart,

Da Kongens Ordre var: Han skulde

fængsles snart.

Han skiød sig med en Hast, som Ceders høie

Toppe,

Nu kan han knap tre Skrit fra Veggen fremad hoppe,

Før bar han Frekheds Pant i Stoltheds

høie Bryst,

Nu faaer han Vredens Viin af Hevnens Drue kryst.

Besee hans kiere Broer, som gik ham fix

til Haande,

At legge Ondskabs Plan, nu er han lagt i

Baande,

Nu Fange, som før var Retfærdighedens

Raad.

For Uretfærdige afskieres Lykkens

Traad.

Grev Brandt, som brændte saa af Ondskabs, Vellysts Lue,

Nu i en Hede er, som giør, at han maae

grue

For Hevnens mægtig Arm, der truer med et

Slag,

Der dømmer dem, som slaaer, der redder Sines Sag.

En Falk og fangen blev, men ingen Skiolde

brugtes,

Thi Jagten først gik an, da Falkens Lys

udsluktes.

Ja, tredske Jægere! du ogsaa fangen

blev

Ved Himlens Viisdoms Magt, som Dommen underskrev.

Hr. Gähler, General, er ogsaa Fange

bleven.

I Krigs-fær Stats-Puds var han tredsk og gammel dreven.

Ja! Ræver fanges og, og Fangne Vidner

er,

At Falskhed Had imod sin egen Herre bær.

Hans Dame ogsaa maae i Fængsel indlogeres;

Thi Kiøn og Skiønhed ei af Hevnen reflecteres.

Galanterie forsvandt den Masqverades

Nat,

Som greb Galanter og Galanerne ret

fat.

Hr. Berger var og med blant dem som skulde

smedde

Til Ødeleggelsen en tredsk og listig

Kiede,

Hans Haand og Hierte var opfyldt med Ondskabs Gift,

Som ønskede Ruin ! ryk op! hug af! giør

Rist!

Men Himlen lærte ham og andre om at

qvæde,

I Fængsel maae de nu af Skam og Skiendsel

græde.

Guds Haand, den var mod hver, som var mod Kongens Vel, Guds Haand, den var med hver, som elskte Kongens Siel.