Tanker
i Anledning af
Natten
imellem
den 16de og 17de Januarii 1772, da
✂ Grev Struensee
✂ og hans Complot
✂ bleve fængslede.
✂ Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos A. F. Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.
2
3
✂ I Nat, o! Glædes Nat, hvis Fryd ei kunde ventes,
✂ Hvis Haab var skiult med Sorg, og nær med Døden endtes,
✂ I Nat blev Sorg og Død til Fryd og Liv
✂ omvendt,
✂ Da Himlens Hielp os blev, i Dagningen til- sendt.
4✂ Tegn op, o Tvilling Søn, see til, du aldrig
✂ glemmer
✂ Den Lysets Nat for dig, som Mørkheds Hær
✂ nu klemmer,
✂ Den Glædes Nat, som slugte mange Nætters
✂ Graad,
✂ Den Viisdoms valgte Nat, som styrted' Ondskabs Raad.
✂ Den Nat, som Himlens Raad bestemte til
✂ at redde
✂ Sin Salvede fra dem, som nu i Skiendsel græde,
✂ Den Nat os Friehed gav, men dennem
✂ Fængselet,
✂ Som tænkte ei paa Gud, paa Eed, paa
✂ Dom og Ret.
5✂ Den Nat, som fangede de Fugle, som op- fore
✂ Saa hastig og saa høit, i Frækhed, Stolthed store,
✂ Den Nat, som styrtede fra Ærens høie
✂ Top
✂ En Haman, ja vel meer', en mordersk
✂ Røver-Trop.
✂ Den Nat, da Greverne var sidst paa
✂ Masqverade,
✂ Og der med deres Flok var ret af Ondskab
✂ glade,
✂ Den Nat tilmaalte Gud dem Hævnens fulde
✂ Maal,
✂ Saa det dem bliver suurt at drikke Dommens
✂ Skaal.
6✂ Uglemmelige Nat for dem, som er, som kommer, Da Herren viiste sig Forsvarere og Dom- mer, Paa Kongens Huus blev seet Guds Vare- tægtes Magt, Rovfuglene blev fast i Buur og Lænker lagt.
✂ Bliv ved, Almægtige, at redde Kongens
✂ Ære;
✂ Lad Herrens Viisdoms Aand med Kongen altid være;
✂ Giør store Ting imod vor store Christian,
✂ Vi store Ting af ham da og forvente
✂ kan.
7✂ Velsigne Dronningen, vor vigtig' Juliane,
✂ Hvis Viisdoms Raad til Fryd fra Sorg kan Udgang bane,
✂ Hvis ædle Konge-Mod et Lys i Mørket
✂ var.
✂ Som giennem Tvivlens Nat med Haabets Straaler skar.
✂ Velsigne hendes Søn, vor Konges kiere
✂ Broder,
✂ Hvis Dyd, Forstand ham giør ret værdig til sin Moder;
✂ Giør vel mod Kongens Huus den gandske Konge-Slægt,
✂ Lys over dem din Freds og Naades Varetægt!
8✂ Omgierde Kongens Stoel med Mænd, som veed at fremme
✂ Din Ære, Kongens Gavn og Landets Skade hemme,
✂ Som trolig bygge op, hvad hine nedbrudt
✂ fik,
✂ Bønhør mig ringe; thi min Bøn fra
✂ Hiertet Gik!