Kiøbenhavns
Pro Memoria
over
den meget merkværdige
Begivenhed,
✂ som
✂ skede den 17 Januarii
✂ 1772.
✂ Sangviis forfattet under
✂ den Melodie
✂ Det største Glædes Flag.
✂ Kiøbenhavn,
✂ trykt og faaes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.
2
3
✂ 1. Hurra! Hurra! Hurra! Opfylder Stadens Gader For Landets fromme Fader.
✂ Hurra! Hurra! Hurra!
✂ Triumph! Victoria!
✂ Naar fandt en Glædes Dag Et saa alment Behag!
✂ Naar bød en Frydefest Gaa rigt enhver til Giest!
✂ Som Januari Syttende?
✂ For os og Efterkommerne.
✂ Den Dag i Minde staae Til Verden skal forgaae!
4✂ 2 2.
✂ Du glade Kiøbenhavn! Fortæl de andre Stæder Hvorover du dig glæder.
✂ Giv Glæden dog sit Navn:
✂ Alt Landets fælleds Gavn!
✂ Er dette Glædens Grund? Velsignet var den Stund,
✂ Da Sorg og Frygt forsvandt, Som Frommes Hierter fandt. Er Forsyn vaager dog endnu, Og kommer Dannemark ihu.
✂ O glade Borgere!
✂ Saa ændres Tiderne.
✂ 3. Gaaer hen til Kongens Slot, Hvor Mængde Unge, Gamle,
✂ Sig i en Hast forsamle,
✂ Og ønsker Kongen Got,
✂ Men Landets Fiender Spot.
✂ Der spores idel Fryd;
✂ Der høres Glædes Lyd;
✂ Der bliver overalt Merkværdigt Nyt fortalt: Merkværdigt Nyt, at Kongen giør, Hvad høyst retfærdigt kaldes bør: Frigiør sig selv og os,
✂ Hans Navn til ævig Roes.
5✂ 5 4. Et Engle-Syn er her! Monarken og hans Broder Hos Landets Enke-Moder.
✂ Hver af Dem hver har kier,
✂ Som patriotisk er.
✂ Det Syn udgyder Trøst!
✂ Hør Folkets Glædes-Røst.
✂ Ey nogen elskes kan Meer end Kong Christian. Vivat og Hurra for Ham gik. Ret som paa nye vi Hannem fik. O mætter Øynene,
✂ Ved dette Syn at see! 5.
✂ Men hvor blev Hine af, Som før om Kongen vare?
✂ Lad Rygtets Mund dig svare:
✂ De sendtes til sin Straf;
✂ Det Hver Mand Holder af.
✂ Just det, at de kom bort,
✂ Har alle glade giort.
✂ Man alle muntre seer,
✂ Just for de sees ey meer.
✂ Det var just hvad vi ønskede, Vor Konge uden dem at see. Og lovet være Gud,
✂ Som førte Sagen ud!
6✂ 6 6.
✂ Vor Konges Cabinet Bør ubesmittet være.
✂ Mænd, som er Himlens Ære, Kun findes bør i det;
✂ Thi ellers gaaer det slet.
✂ Vi intet Tab har giort Ved det at de kom bort, Som Lænker havde lagt Paa Kongens Eenemagt, Og som sig selv anmasede Regieringens Bestyrelse Med Underfundighed, Hvorved saa mangen leed.
✂ 7. Religion og Dyd,
✂ Med Viisdom sammenbunden,
✂ Omkring en Konge funden,
✂ Befordrer Held og Fryd,
✂ Og stemmer Glædens Lyd.
✂ Den Lykke vor Monark Og hele Dannemark Samt Norges Rige med,
✂ Vi ønske vil i Fred!
✂ Gud give Kongen gode Raad Til Gavn for alles Tarv og Daad, Og flaae med Hevn ihiel Enhver Achitofel!
7✂ 7
✂ 8.
✂ Endnu er meer at see Af Dagens store Glæde.
✂ Man maae os dog tilstæde,
✂ At see det vigtigste Omkring i Gaderne.
✂ Udi Procession Vor Konge sin Person Fremstiller offentlig,
✂ For Folket viser sig.
✂ O hvilken Glæde Folket fik,
✂ Da Kongen med Prinds Friderik I Staden kiørte om,
✂ Og Mængden om ham kom.
✂ 9. Hof-Cavaliererne Man Hattene saae svinge Og Glæden meer opbringe:
✂ Saa Luften skingrede Af Hurras Raabelse.
✂ Hvert Huus, Han foer forbi, Med Mængden stemtes i.
✂ Enhver tilkiendegav
✂ Fornøyet Sindelav
✂ Kort sagt, der blev kun seet og hørt,
✂ At hvert et Hierte fandtes rørt
✂ Med inderligt Behag
✂ Ved saa merkværdig Dag.
8✂ 8
✂ 10,
✂ Saa merkelig en Dag@Har ingen før oplevet.
✂ Det er iverksat blevet,
✂ Som er saa høy en Sag,
✂ At Skildren er for svag.
✂ Her en usynlig Magt Det vist i Stand har bragt Som vi i Dag har seet,
✂ Der ellers ey var skeet.
✂ Hvor maae vi glade være nu, Og komme denne Sag ihu, Hvori Gud viser sig Stor og forunderlig.
✂ 11.
✂ Vor Konges Majestet Har herlig forhen været;
✂ Men meer nu bliver æret,
✂ Naar Verden hører det,
✂ Som her hos os er skeet.
✂ Og hvo vil frygte for At Frugten blir ey stor Deraf for hver en Mand Udi det hele Land,
✂ Naar kun vor Konge om sig faaer Troe Mænd, som Ham tilhaande gaaer, Der med retskaffen Siel Vil see paa Landets Vel.
9✂ 9
✂ 12.
✂ Velsigne Christian O Gud! med Held og Naade,
✂ At Han maae eene raade I sin Regierings Plan,
✂ Saa alle hielpes kan.
✂ Lad aldrig Hyklere Og ilde Tænkende Til Hannen nærme sig!
✂ Giør Ham Hans Fædre lig!
✂ Ja lad Ham Dennem overgaae I Dyd og Viisdom, saa vi maae I Hans Regierings Tid See Held af Kunst og Flid !
✂ 13.
✂ At giøre om igien Hvad bedre giort kan være,
✂ Er altid Kongers Ære.
✂ Vor Christian faae den,
✂ Som Landets milde Ven!
✂ Han see paa Fingrene Hans Regnskabs Førere.
✂ Han høre ifleres Raad,
✂ At stille Trængtes Graad.
✂ Han være altid Efterdags Landsfader af det beste Slags, Og faae Velsignelse Med Undersaatterne.
10✂ 10
✂ 14.
✂ Selv Konge, Han nu vil Sin Livvagt atter have,
✂ Som Ordres Afsked gave Der torde sigtet til Et hesligt Sørge-Spil.
✂ Vor Jule-Aften sidst Er mange vel bevidst:
✂ Livvagten Afsked fik;
✂ En Deel til Norge gik;
✂ En Deel, som at formode var, Igien sig engageret har.
✂ Hvor faaer man samlet det, Som da adspredtes let?
✂ 15. Det Corps dog skal i Stand;@Og Regnskab vil nok kræves,
✂ For man det saae ophæves,
✂ Som endog Mand for Mand Var Ziir for Stad og Land.
✂ Hvad dets Aftakkelse Udi Gemytterne Hos Nordmænd virket har Vel ey det Beste var.
✂ Men naar de nu at vide faaer At det paa nye oprettet staaer: Saa voxer Kierlighed Hos dem i andets Sted.
11✂ 11
✂ 16.
✂ Nu maae vi videre Paa Dagens Glæde agte,
✂ Og overalt betragte Gaarde og Husene Illuminerede.
✂ Det alt en Virkning er Af det, som skede her;
✂ Og er et Vidne om Hvad Fryd paa Folket kom, Fordi at Kongens Majestet Lod Dennem vederfares Ret, Hvis Tab beklages ey Af Een paa Dydens Vey.
✂ 17.
✂ I hvert et Vindue Endog i mindste Gader,
✂ Af Lyst til Landets Fader Var tændte Lys at see,
✂ Som alt erklærede:
✂ Her saadan Glæde var,
✂ Som ingen fundet har Ved Glædes-Fester før,
✂ Det jeg frit sige tør.
✂ Thi indtil Halte, Krøblinge Var alle i Bevægelse.
✂ Den hele Holmens Magt
✂ I Glædes-Fyr var bragt.
12✂ 12
✂ 18.
✂ Fra hver af deres Mund Man Hurra! Hurra! hørte.
✂ De alle vare rørte Af Fælleds Glædes Grund I en uventet Stund.
✂ Ja Sinds Fornøyelse Dem saa bestormede,
✂ At De om Aftenen
✂ Gav sig aldeles hen
✂ Til Glædens Overgivenhtd
✂ Og toge alt for grumt afsted:
✂ Saa til-Udskeyelse
✂ Den dem forledede.
✂ 19.
✂ Matroser overalt Med Pøbel samlet vare,@Og Hvor de kom, var Fare
✂ At blive dræbt og qvalt Af Trykken og Gevalt.
✂ De tumlede omkring Og slæbte af med Ting: Saa deres Forhold kan Med rette kaldes Ran. Det bedre Navn fortiener ey; Thi det var ret en hurlumhey, Som før ey var at see, Og gid ey mere skee
13✂ 13 20.
✂ De Hun-Contorene
✂ I hver en Krog besøgte;
✂ Men alt for fælt de spøgte.
✂ Og ruinerede Hvad de ey ranede.
✂ Spektakel, ret uhørt Af dennem blev opført. Hver Gade, hvor de var, Sit Kiendemærke har.
✂ Paa Østergade, de i sær Besøgte een de havde kier, Og reent udfeyede Meer, end han eyede.
✂ 21.
✂ Det for vidtløftigt er,
✂ Hver Gade at opregne,
✂ Og hvert et Sted betegne,
✂ Hvor de har været her Og giort Forretninger.
✂ En stod den anden bi;
✂ De holdte eet Parti,
✂ Og agtede ey om,
✂ At Vagt og Forbud kom.
✂ Saa vidt gaaer hidsig Nidkierhed, Ak den sig ey at styre veed. Saaledes gik det her.
✂ Som nu berettet er.
14✂ 14
✂ 22.
✂ Alting gik meget got.
✂ Allene det undtagen,
✂ Som skede ey om Dagen,
✂ Og er kun visses Spot.
✂ Men nu til Kongens Slot!
✂ Ministerne sig der Forsamler en og hver,
✂ Saa mange, som her er,
✂ Og fleer vil komme her.
✂ De ønsker Kongen Lykke til Den Bygning, Han opføre vil Paa Statens gamle Grund! Det skee i heldig Stund!
✂ 23.
✂ Bør saa merkværdig Dag I Glemmebogen skrives!
✂ Ney den et Sted bør gives Med meget Velbehag I Mindets beste Fag.
✂ De meest Nysgierrige Ved denne Tidende Sit Sind tilfreds kan stille,
✂ Og seer nu Kongens Ville,
✂ At alting gandske ret og reent Af Hannem selv er altid meent. Men er det saa ey skeet,
✂ Da har Han det ey seet,
15✂ 15
✂ 24. Om den Begivenhed Vi længe ville tale Og ofte den afmale.
✂ Gid den befordre Fred,
✂ Og Held paa hvert et Sted!
✂ Gid Kongen Sundhed faae Og gammel blive maae.
✂ Ja gid Han Glæde, see Omkring i Rigerne.
✂ Hans Norge venter Ham til sig; Han komme der saa lykkelig, Som Han nu hos os er! Thi Nordmænd har Ham kier.
✂ 25.
✂ Af Kongens Stiftelser,
✂ Som nyttelige ere,
✂ Enhver i sær florere Og vore meer og meer,
✂ Saa Frugt deraf Han seer
✂ Han alting faae i Stand Udi sit hele Land!
✂ Han sit Skatkammer see Bestandig rigere!
✂ Selv see Han sig lyksalig her Hos os, som alle har Ham kier Og vover Liv og Blod For Ham med tappert Mod.
16✂ 16
✂ 26,
✂ Saa blev den Dag da endt; Men gid vi aldrig Ende Paa Kongens Naade kiende ,
✂ Som blive dem tilvendt,
✂ Der Har den best fortient.
✂ Vi Himlen takke bør,
✂ Som vel imod os giør,
✂ Endog i denne Sag,
✂ Som ligger for en Dag.
✂ De Onde sin Betaling faae,
✂ For de af Verden bort skal gaae; Og alt, hvad Onde er,
✂ Ey komme Kongen nær!