↩

Kiøbenhavns

Pro Memoria

over

den meget merkværdige

Begivenhed,

✂ som

✂ skede den 17 Januarii

✂ 1772.

✂ Sangviis forfattet under

✂ den Melodie

✂ Det største Glædes Flag.

✂ Kiøbenhavn,

✂ trykt og faaes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.

2

3

✂ 1. Hurra! Hurra! Hurra! Opfylder Stadens Gader For Landets fromme Fader.

✂ Hurra! Hurra! Hurra!

✂ Triumph! Victoria!

✂ Naar fandt en Glædes Dag Et saa alment Behag!

✂ Naar bød en Frydefest Gaa rigt enhver til Giest!

✂ Som Januari Syttende?

✂ For os og Efterkommerne.

✂ Den Dag i Minde staae Til Verden skal forgaae!

4

✂ 2 2.

✂ Du glade Kiøbenhavn! Fortæl de andre Stæder Hvorover du dig glæder.

✂ Giv Glæden dog sit Navn:

✂ Alt Landets fælleds Gavn!

✂ Er dette Glædens Grund? Velsignet var den Stund,

✂ Da Sorg og Frygt forsvandt, Som Frommes Hierter fandt. Er Forsyn vaager dog endnu, Og kommer Dannemark ihu.

✂ O glade Borgere!

✂ Saa ændres Tiderne.

✂ 3. Gaaer hen til Kongens Slot, Hvor Mængde Unge, Gamle,

✂ Sig i en Hast forsamle,

✂ Og ønsker Kongen Got,

✂ Men Landets Fiender Spot.

✂ Der spores idel Fryd;

✂ Der høres Glædes Lyd;

✂ Der bliver overalt Merkværdigt Nyt fortalt: Merkværdigt Nyt, at Kongen giør, Hvad høyst retfærdigt kaldes bør: Frigiør sig selv og os,

✂ Hans Navn til ævig Roes.

5

✂ 5 4. Et Engle-Syn er her! Monarken og hans Broder Hos Landets Enke-Moder.

✂ Hver af Dem hver har kier,

✂ Som patriotisk er.

✂ Det Syn udgyder Trøst!

✂ Hør Folkets Glædes-Røst.

✂ Ey nogen elskes kan Meer end Kong Christian. Vivat og Hurra for Ham gik. Ret som paa nye vi Hannem fik. O mætter Øynene,

✂ Ved dette Syn at see! 5.

✂ Men hvor blev Hine af, Som før om Kongen vare?

✂ Lad Rygtets Mund dig svare:

✂ De sendtes til sin Straf;

✂ Det Hver Mand Holder af.

✂ Just det, at de kom bort,

✂ Har alle glade giort.

✂ Man alle muntre seer,

✂ Just for de sees ey meer.

✂ Det var just hvad vi ønskede, Vor Konge uden dem at see. Og lovet være Gud,

✂ Som førte Sagen ud!

6

✂ 6 6.

✂ Vor Konges Cabinet Bør ubesmittet være.

✂ Mænd, som er Himlens Ære, Kun findes bør i det;

✂ Thi ellers gaaer det slet.

✂ Vi intet Tab har giort Ved det at de kom bort, Som Lænker havde lagt Paa Kongens Eenemagt, Og som sig selv anmasede Regieringens Bestyrelse Med Underfundighed, Hvorved saa mangen leed.

✂ 7. Religion og Dyd,

✂ Med Viisdom sammenbunden,

✂ Omkring en Konge funden,

✂ Befordrer Held og Fryd,

✂ Og stemmer Glædens Lyd.

✂ Den Lykke vor Monark Og hele Dannemark Samt Norges Rige med,

✂ Vi ønske vil i Fred!

✂ Gud give Kongen gode Raad Til Gavn for alles Tarv og Daad, Og flaae med Hevn ihiel Enhver Achitofel!

7

✂ 7

✂ 8.

✂ Endnu er meer at see Af Dagens store Glæde.

✂ Man maae os dog tilstæde,

✂ At see det vigtigste Omkring i Gaderne.

✂ Udi Procession Vor Konge sin Person Fremstiller offentlig,

✂ For Folket viser sig.

✂ O hvilken Glæde Folket fik,

✂ Da Kongen med Prinds Friderik I Staden kiørte om,

✂ Og Mængden om ham kom.

✂ 9. Hof-Cavaliererne Man Hattene saae svinge Og Glæden meer opbringe:

✂ Saa Luften skingrede Af Hurras Raabelse.

✂ Hvert Huus, Han foer forbi, Med Mængden stemtes i.

✂ Enhver tilkiendegav

✂ Fornøyet Sindelav

✂ Kort sagt, der blev kun seet og hørt,

✂ At hvert et Hierte fandtes rørt

✂ Med inderligt Behag

✂ Ved saa merkværdig Dag.

8

✂ 8

✂ 10,

✂ Saa merkelig en Dag@Har ingen før oplevet.

✂ Det er iverksat blevet,

✂ Som er saa høy en Sag,

✂ At Skildren er for svag.

✂ Her en usynlig Magt Det vist i Stand har bragt Som vi i Dag har seet,

✂ Der ellers ey var skeet.

✂ Hvor maae vi glade være nu, Og komme denne Sag ihu, Hvori Gud viser sig Stor og forunderlig.

✂ 11.

✂ Vor Konges Majestet Har herlig forhen været;

✂ Men meer nu bliver æret,

✂ Naar Verden hører det,

✂ Som her hos os er skeet.

✂ Og hvo vil frygte for At Frugten blir ey stor Deraf for hver en Mand Udi det hele Land,

✂ Naar kun vor Konge om sig faaer Troe Mænd, som Ham tilhaande gaaer, Der med retskaffen Siel Vil see paa Landets Vel.

9

✂ 9

✂ 12.

✂ Velsigne Christian O Gud! med Held og Naade,

✂ At Han maae eene raade I sin Regierings Plan,

✂ Saa alle hielpes kan.

✂ Lad aldrig Hyklere Og ilde Tænkende Til Hannen nærme sig!

✂ Giør Ham Hans Fædre lig!

✂ Ja lad Ham Dennem overgaae I Dyd og Viisdom, saa vi maae I Hans Regierings Tid See Held af Kunst og Flid !

✂ 13.

✂ At giøre om igien Hvad bedre giort kan være,

✂ Er altid Kongers Ære.

✂ Vor Christian faae den,

✂ Som Landets milde Ven!

✂ Han see paa Fingrene Hans Regnskabs Førere.

✂ Han høre ifleres Raad,

✂ At stille Trængtes Graad.

✂ Han være altid Efterdags Landsfader af det beste Slags, Og faae Velsignelse Med Undersaatterne.

10

✂ 10

✂ 14.

✂ Selv Konge, Han nu vil Sin Livvagt atter have,

✂ Som Ordres Afsked gave Der torde sigtet til Et hesligt Sørge-Spil.

✂ Vor Jule-Aften sidst Er mange vel bevidst:

✂ Livvagten Afsked fik;

✂ En Deel til Norge gik;

✂ En Deel, som at formode var, Igien sig engageret har.

✂ Hvor faaer man samlet det, Som da adspredtes let?

✂ 15. Det Corps dog skal i Stand;@Og Regnskab vil nok kræves,

✂ For man det saae ophæves,

✂ Som endog Mand for Mand Var Ziir for Stad og Land.

✂ Hvad dets Aftakkelse Udi Gemytterne Hos Nordmænd virket har Vel ey det Beste var.

✂ Men naar de nu at vide faaer At det paa nye oprettet staaer: Saa voxer Kierlighed Hos dem i andets Sted.

11

✂ 11

✂ 16.

✂ Nu maae vi videre Paa Dagens Glæde agte,

✂ Og overalt betragte Gaarde og Husene Illuminerede.

✂ Det alt en Virkning er Af det, som skede her;

✂ Og er et Vidne om Hvad Fryd paa Folket kom, Fordi at Kongens Majestet Lod Dennem vederfares Ret, Hvis Tab beklages ey Af Een paa Dydens Vey.

✂ 17.

✂ I hvert et Vindue Endog i mindste Gader,

✂ Af Lyst til Landets Fader Var tændte Lys at see,

✂ Som alt erklærede:

✂ Her saadan Glæde var,

✂ Som ingen fundet har Ved Glædes-Fester før,

✂ Det jeg frit sige tør.

✂ Thi indtil Halte, Krøblinge Var alle i Bevægelse.

✂ Den hele Holmens Magt

✂ I Glædes-Fyr var bragt.

12

✂ 12

✂ 18.

✂ Fra hver af deres Mund Man Hurra! Hurra! hørte.

✂ De alle vare rørte Af Fælleds Glædes Grund I en uventet Stund.

✂ Ja Sinds Fornøyelse Dem saa bestormede,

✂ At De om Aftenen

✂ Gav sig aldeles hen

✂ Til Glædens Overgivenhtd

✂ Og toge alt for grumt afsted:

✂ Saa til-Udskeyelse

✂ Den dem forledede.

✂ 19.

✂ Matroser overalt Med Pøbel samlet vare,@Og Hvor de kom, var Fare

✂ At blive dræbt og qvalt Af Trykken og Gevalt.

✂ De tumlede omkring Og slæbte af med Ting: Saa deres Forhold kan Med rette kaldes Ran. Det bedre Navn fortiener ey; Thi det var ret en hurlumhey, Som før ey var at see, Og gid ey mere skee

13

✂ 13 20.

✂ De Hun-Contorene

✂ I hver en Krog besøgte;

✂ Men alt for fælt de spøgte.

✂ Og ruinerede Hvad de ey ranede.

✂ Spektakel, ret uhørt Af dennem blev opført. Hver Gade, hvor de var, Sit Kiendemærke har.

✂ Paa Østergade, de i sær Besøgte een de havde kier, Og reent udfeyede Meer, end han eyede.

✂ 21.

✂ Det for vidtløftigt er,

✂ Hver Gade at opregne,

✂ Og hvert et Sted betegne,

✂ Hvor de har været her Og giort Forretninger.

✂ En stod den anden bi;

✂ De holdte eet Parti,

✂ Og agtede ey om,

✂ At Vagt og Forbud kom.

✂ Saa vidt gaaer hidsig Nidkierhed, Ak den sig ey at styre veed. Saaledes gik det her.

✂ Som nu berettet er.

14

✂ 14

✂ 22.

✂ Alting gik meget got.

✂ Allene det undtagen,

✂ Som skede ey om Dagen,

✂ Og er kun visses Spot.

✂ Men nu til Kongens Slot!

✂ Ministerne sig der Forsamler en og hver,

✂ Saa mange, som her er,

✂ Og fleer vil komme her.

✂ De ønsker Kongen Lykke til Den Bygning, Han opføre vil Paa Statens gamle Grund! Det skee i heldig Stund!

✂ 23.

✂ Bør saa merkværdig Dag I Glemmebogen skrives!

✂ Ney den et Sted bør gives Med meget Velbehag I Mindets beste Fag.

✂ De meest Nysgierrige Ved denne Tidende Sit Sind tilfreds kan stille,

✂ Og seer nu Kongens Ville,

✂ At alting gandske ret og reent Af Hannem selv er altid meent. Men er det saa ey skeet,

✂ Da har Han det ey seet,

15

✂ 15

✂ 24. Om den Begivenhed Vi længe ville tale Og ofte den afmale.

✂ Gid den befordre Fred,

✂ Og Held paa hvert et Sted!

✂ Gid Kongen Sundhed faae Og gammel blive maae.

✂ Ja gid Han Glæde, see Omkring i Rigerne.

✂ Hans Norge venter Ham til sig; Han komme der saa lykkelig, Som Han nu hos os er! Thi Nordmænd har Ham kier.

✂ 25.

✂ Af Kongens Stiftelser,

✂ Som nyttelige ere,

✂ Enhver i sær florere Og vore meer og meer,

✂ Saa Frugt deraf Han seer

✂ Han alting faae i Stand Udi sit hele Land!

✂ Han sit Skatkammer see Bestandig rigere!

✂ Selv see Han sig lyksalig her Hos os, som alle har Ham kier Og vover Liv og Blod For Ham med tappert Mod.

16

✂ 16

✂ 26,

✂ Saa blev den Dag da endt; Men gid vi aldrig Ende Paa Kongens Naade kiende ,

✂ Som blive dem tilvendt,

✂ Der Har den best fortient.

✂ Vi Himlen takke bør,

✂ Som vel imod os giør,

✂ Endog i denne Sag,

✂ Som ligger for en Dag.

✂ De Onde sin Betaling faae,

✂ For de af Verden bort skal gaae; Og alt, hvad Onde er,

✂ Ey komme Kongen nær!