I Anledning af Fredagen den 17 Januari 1772, den Freds og Frelsesdag for Tvillingen.

I Anledning

af

Fredagen

den 17 Januari 1772,

den Freds og Frelsesdag

for

Tvillingen.

2

Saa har dog Himmelen giort Ende paa vor Trængsel,

Og omvendt, Gud skee Tak! til Frihed Zions

Fængsel,

Det er de Vendinger, vor mageløse Hviid, Anviiste os til Trøst, for ganske føie Tid.

3

Saa vendte Bladet sig saa Hastig og saa Hældig;

Til nye Erindring om: Guds høire Haand er

vældig;

Den høie høire Haand vi eene kysse paa,

At Fredag, som en Freds og Frelses-Dag

vi faae.

Op, frelste Tvilling! op! din Frelser at

lovsiunge.

Og tak din Frelses Gud, som frelste saa din Konge,

Hver ærlig Dansk og Norsk omringe

Kongens Slot,

Med Vivat Christian! og for Ham bede got.

4

Sidd Selv Almægtige! paa Tronen i Hans Hierte; Giv Ham den Viisdom, som en Salomon begierte; Giv Ham de Kræfter, som du seer han trænger til, For Kongens dyre Liv vi alle bede vil. Vi alle, Dansk og Norsk, hver ægte Landets Søn; At Kongen leve maa, er og Levitens Bøn. Allerunderdanigst ved Ferdinand Ulrich Friderich Treu, SSti. Minist. Candidat.