? Vartovskoners Fryde-Sang, i Anledning af den 17 Januarii 1772,

Vartovskoners Fryde-Sang, i Anledning af den I7 Januaii 1772.

Kiøbenhavn 1772, Trykt og findes tilkiøbs hos Johan Rudolph Thiele, boende i store Helligieststræde.

2

        

3

For Guds Barmhjertighed mod Kongen og Rigerne, i Særdeleshed bør vi i dette Hospital at skiønne paa, at vi beholdt den gamle gode Indretning. Gud være Lov, at Rovfuglene ei fik fat paa os; det er bedrøveligt, hvor de har faaet Kløerne ind, Gud give os gode Overhoveder, som vi har Forstander, saa skeer vi ingen Uret.

1.

Vor Helt af Juda Stamme, Du Seierskonge riig,

Du tør mod Satan bramme.

Og staae mod ham i Krig, Du al hans ganske Hær Ved Ordets Lys og Lue Nedtrykke, underkue,

Og vor Beskiærmer vær.

2.

Vi frygter ingen Fare,

Naar du i Spidsen gaaer,

Du kan os vel bevare,

Du alle Ting formaaer,

Lad komme, hvad der kan,

Lad alle Vinde suse,

Lad alle Vande bruse,

Du er vor Frelsermand.

4

3.

Naar du din Seiersfane Opsvinger for din Hær,

Maa Satan flye med Skamme, Naar Troens Hielm og Sværd, Dit dyre Korsens Ord,

Som Frydsbasuner røres,

Og Seiers-Tonen høres:

Fred hver, som paa mig troer.

4.

Den Syttende vor Frelser,

Herren Jehova kom,

Han brugte vores Estee,

Og hendes Søn saa from,

Som Redskab i sin Haand,

At Haman maatte bukke,

Som vilde reent tillukke Guds Huus og Helligdom.

5. Dit Naade-Scepter sende Vor Konge ved din Haand, Hans Hierte til dig vende,

Ledsag ham ved din Aand,

At elske dine Bud,

Gid han din Stie maa lære, Saa faaer du Lov og Ære Udaf din Kirkebrud.

5

6.

Vor Kronprints du bevare Udi sin Daabes Pagt,

Saa kan vist ingen Fare Og Synd faae Overmagt, Korsets Betegnelse,

Og Daabens Vand aftvetter Den gamle Adams Pletter, Til Synds Forladelse.

7. Du Atheisters Skare,

Samt Pharisæers Blod, Selv vilde aabenbare

Beskiæmmes ved dit Ord, Lad Achitophels Raad Ei meere os besvære,

O! Jesu ved din Ære,

For dit udøste Blod.

8.

Du bar en Tornekrone,

Fik blodig Hug og Slag, Din Fader at forsone,

Det var en Frelsedag,

Og just, for den blir glemt. Uorden sig indsniger I alle Verdens Riger,

Det er vist ingen Skiemt.

6

6 9.

O Jesu! Livsens Fyrste,

Udfør du selv din Sag,

Lad os blant de Forløste Ret skiønne paa den Dag,

Den store Syttende,

Tak for vor Juliane, Du selv Prints Fridrich danne Efter dit eget Sind.

10.

Giv Fridrich Davids Hierte,

Giv Fridrich Davids Sind, Skriv Fridrich blant de Lærde I Kongebogen ind,

Lad ham i Naadens Tid Sig bøie for din Trone,

Og hisset Ærens Krone Du ham af Naade giv.

11.

Troe Christnes Bønner ere.

At see Regieringen Maa Troens Frugter bære.

Og styres om igien,

Gud give viise Raad,

At Gud og Kongens Ære Bestandig maa florere,

Saa blir vor Ønske naaed.

7

7 12. Saa vilde vi os glæde I denne Jammersdal, Med Bøielse tilbede Tre-enig Gud i Tal, Mens naar vi kommer hiem, Guds Lam skal have Ære, Ved ham vi frelste ere, Vor Sang faaer bedre Klem. Den Nittende jeg aldrig glemmer, Vor Moder med sine to Sønner Udi Slotskirken kommer frem,

Guds Fred være evig over dem.

Før saae vi med Bedrøvelse Uorden paa Sabaterne,

Mon større Ulykke være kan,

End Gud foragtes i et Land?

Naar Hovedet far vildt afsted,

Giør Lemmerne tillige med,

Hvor store Mænd de farer frem, Der løber Skaren efter dem.

8

8 Vi Vartovskoner gierne saae, At Helligdage vi maa faae

Tilbage, som vi før har havt,

Slet intet Got bliv derved tabt.

Saa vil vi bede Hiertelig,

Gud giv Kong Christian langt Liv, Vor Stendrup bør vi skiønne paa,

Gud lad det evig vel ham gaae.

O Jesu! vær du selv vor Præst,

Du kiender alles Hierter best,

O! Gud bevar din lille Flok,

Du har iblant den frekke Skok.

Du Sodoma ei skade kan

Før du faaer taget Loth ved Haand, Saa gaaer det og med Kiøbenhavn, Gud vær vor Hielp i Jesu Navn

af J. K. H.