DEN FØRSTE AUGUST
✂ (1914—1924).
✂
Da sagde Gud: Det vorde Lys
og dermed var det sket.
Den første Glans af Livets Dag,
som intet Blik har set.
✂
Og det blev Morgen, det blev Kveld,
som Livets Herre vil,
og Dag for Dag fuldbyrdes alt,
der hører Livet til.
✂
Og Slægter kom og Slægter gik,
som det nu her skal ske.
Og Glædens Dage sank i Sorg,
og Fryd stod op af Ve.
✂
Og mangt er sket, som ingen ved,
det ligger skjult hos Gud,
og Lys og Mørke skifter end
paa et uhørligt Bud.
✂ *
✂
Vi steg i Magt, vi steg i Glans
paa Dagens Babels Taarn,
vi vandred mod den nye Tid,
men alt var som tilforn.
✂
Det var vel fuldt af Daarlighed,
det, som vi kaldte godt
og det, vi skulde hæge om,
det har vor Fod nedtraadt.
✂
Hvad ved vel vi om godt og ondt,
og hvorfor vi blev skabt,
vi aad af Kundskabstræets Frugt,
da blev den Kundskab tabt.
✂
For hvilken Sjæl kan sige grant,
hvad vi har overtraadt,
men alle føler vi for vist,
at ingenting var godt.
✂
Vi steg i Glans, vi steg i Magt,
vi styred Skæbnens Spil,
vi strakte ud vor Herskerhaand:
Nu ske det, som vi vil!
✂ *
✂
Da rejste sig al Mørkets Magt,
lod Dagen vorde sort,
og Stormens vilde Vætter jog
ud gennem Helveds Port.
✂
Det var en grum og smilløs Dag,
en Dag med vrede Bryn,
med hvasse Tænder sammenbidt
og Øjeglimt som Lyn.
✂
Det var en Dag med benhvid Kno,
og hver en Muskel spændt. —
Alverdens Skæbne var sat ind,
før den Dags Spil var endt.
✂
Saa sort var aldrig nogen Dag,
det er dens Nævneord.
Til Mørkets Daad stod Verden op
med løftet Arm og svor.
✂
Saa sort var ingen anden Dag,
og dog var Dagen stor,
for Mørkets Daad er ikke Løgn
og ikke tomme Ord.
✂
Og naar dens Aag blev baaret her
og taalt dens Djævleklo,
saa skal den stolte, dræbte Slægt
i Evigheden gro.
✂
I Død og Nød og Undergang,
fandt vi vor Skæbnes Spor.
Saa sort var ingen anden Dag,
og dog var Dagen stor.
✂
For mangt skal ske, som ingen ved,
det ligger skjult hos Gud,
og Mulm kan skifte om til Lys
paa et uhørligt Bud.
✂
I Lykke eller Undergang,
hvordan det nu skal ske?
Saa lad os i den dybe Stund,
o Gud, din Sandhed se!
✂
Vi mindes Bogens første Ord
med Barnets Stolthedsgys.
Da sagde Gud: Der vorde Lys,
og dermed blev der Lys.