Rode, Helge Mummespil

MUMMESPIL

Det maa jo være Spøg og Leg,
at Sandhed slig formummer sig,
for husk vort Liv er Mummespil,
hvor ingenting gaar rigtig til.
Hvor kom vi fra? Hvor skal vi hen?
Vi vokser, svinder bort igen.
Og kære dog — Hvor er vi nu?
Og hvad er jeg og hvem er du —
naar han, som nys var glad og sund,
er Askegrums paa Krukkens Bund.