KARNEVAL

✂ JEG titter gennem Døren ind i Salen,
som nylig straalede i festlig Glans.
Et skummelt Mørke ruger over Valen,
og alt er stillet op til Dødedans.

✂ Den hvide Dug af Roser overglødet,
det blanke Sølv, det tindrende Krystal.
Alt skrællet bort, som man afskræller Kødet,
ved Livets sidste, sære Karneval.

✂ Se dette magre Bord, de nøgne Flader
med Pladerne af graahvidt, knastet Træ.
Og Stolene, som viser deres Skader
(der skjultes, da vi sad paa deres Knæ).

✂ Ja Stolene, som da jeg nys tog Ordet,
var værdige og hørte høfligt paa,
er allesammen kravlet op paa Bordet
og staar og venter kun, at jeg skal gaa.