SOPHUS CLAUSSEN

✂ (1915).

✂ Paa dit Held og til din Ære,
som Septembersol forgylder.
Kære, sære, stundom svære,
drilske troldske Sprogfortryller.

✂ Aanden paa den brede Bane
har en slap og haanlig Mine,
Mor hed: Flane, Far hed: Vane,
Aanden hedder selv: Rutine.

✂ Du har valgt dig friske Stier,
Genvej, Omvej, Gemmeveje,
hvor der slumrer Melodier
for dit danske Stemmeleje.

✂ Ikke til den brede Bane,
vanebunden og forsvoret.
Heller i et Vildnis ane
Gaaden, som vi er paa Sporet.

✂ Perlestukken, silkebroget
Troldmandskappe skal du bære.
Du har vævet den af Sproget
til dets Held og til dets Ære.

✂ Varmet af din muntre Lues
Straaleleg i Livets Mylder,
løfter jeg din friske Drues
røde Blod, som Sol forgylder.