Rode, Helge Til Betty Hennings

TIL BETTY HENNINGS

(1920).

De reneste Strenge
dirrer saa længe,
som om deres Sølvtone ikke vil dø.
Den blomstrer som lysende Liljer i Rummet,
og er den forstummet
fremblomstrer der Liljer af Liljernes Frø.

Men Smilet, som lyser,
naar Tvivleren gyser
for Magternes mørke, kaotiske Spil,
er Guldglans fra Egne,
som aldrig skal blegne,
fra dejlige Dybder, hvor Død ej er til.