Blicher, Steen Steensen Til de unge Skandinaver

Til de unge Skandinaver

ved Mødet i Sommeren 1845.

Nordiske Brødre!

I forrige Tider var "Juta" et Øgenavn i svensk Mund ligesom "Svensker" paa den danske Tunge. Og nu - idag - i den statsligklare Dag - taler en Jyde til Svenskere - men med et heelt modsat Sindelag; thi han taler til Brødre.

Hvorfra denne Forandring? Hvordan et Gimle efter Ragnarok? Det er fordi vi nu see vor strænge Opdragelse fuldendt! Vi har endelig absolveret vore lange, mange, besværlige Studier; have taget Førsteexamen med Hæder - den sidste vil hellerikke være langt borte.

Brødre! vore Fædre have havt haardhjertede Skolemestre; der ej allene selv pryglede Børnene, men tvang dem til at prygle hverandre.

Da disse nu bleve kede af den Indbyrdesunderviisning, saa kom der fremmede Skolepatroner og smed Skillinger ud, at Drengene kunde baxes om - imellem ogsaa forgyldte Æbler - hule - ormstukne. Jeg skal sige os: man vilde nødig have, at een af dem skulde faae Overmagten; men at de skulde baske, slaae hverandre paa Ho'edet, mase hverandre, saa man altid kunde have fersk Kød i sine Slagterboder.

Det nordiske Blod var Vand paa Udlændernes Møller.

Apropos ved Møller! - Der var eengang en mægtig Troldmand - siges der - som havde construeret en saa konstig Værmølle, at den kunde male gamle Folk unge igjen. Dersom vi vare lidt meer overtroiske, kunde vi fristes til at troe, at vi havde faaet os en Svingom paa disse fortryllede Vinger. - Vist er det - vi see det, vi føle det, føle det med ungdommelig Glæde, at vi have traadt vore Børneskoe - de bleve temmelig forslidte - opslidte ere de ikke endnu. -

Vore Forfædre lod sig ærre til Klammerie - Nu forliges vi. Paa vore egne Møller pille vi Skallerne fra Kjernen, bortsigte Nationalfordomme og barnagtig Efterabelse af fremmede Unoder, og blive ikke mere 367 forskrækkede ved Klappren og Buldren af fremmede Vindmøller. Norske! Svenske! Danske Brødre! nu allesammen Heelbrødre - Vort af Søvnen opvakte Folkesind have vore Stormes Styrke! ikke deres Ustadighed! Lad os holde ved at styre den rette Kaas! Saa Efterkommerne maae sige, i ædelstolt Følelse af uforstyrret Velvære, urokkelig indbyrdes Troskab, hjerteligvarmt Venskab - sige: Dette er Arvegods fra vore Fædre! Det skal aldrig komme i nogen Skifterets Hænder.

Amen!

For den nordiske Trefoldighed et sexmillionfoldigt - Forevig!!!

368