Blicher, Steen Steensen Liigprædlken

Liigprædlken.

Misolunghi er tilintetgjort, forvandlet - som Echo fordum - til en Lyd; men en Lyd, som aldrig uddøer, en Lyd, som igjennem alle kommende Secler skal bringe ethvert Kristenhjerte til at banke af Smerte og Harme. Misolunghi! dit Navn skal igjennem tusinde Led overgyde hver Kristens Aasyn med Skamfuldheds Rødme, og fylde Øiet med Medlidenheds Taarer. Ufødte Slægter skal blues ved Fædrenes Forvorpenhed, og stirre med Forbauselse og dyb Foragt paa det sorteste Blad af Verdens Historie. Den blodige Tyrk, den vilde Barbar, som knuste sin Fiende, sin Religions Modstander, skal fremtræde i Helteskikkelse ved Siden af den oplyste, dannede Kristen, der med nederdrægtig Kulde og Ligegyldighed tillod sin Broder og Medkristen langsomt at pines tildøde. Den betrængte Græker omfavnede hans Knæe; men sparkedes tilbage mod Tyrkernes Sabler. Som hine forkjæletgrumme Romere sade rolige om den blodige Skueplads, hvor Løver og Tigre sønderreve deres Medmennesker; som de med satanisk Haan tilraabte den døende Gladiator: "morere decenter," saaledes sade Europas ædle Kristne omkring det bloddampende Hellas, opflammede dets arme Børn til at kjæmpe mod den uhyre Overmagt, og skrege omsider ogsaa til de i Dødskampen Gispende deres spottende: "døe med Anstand!" I rolig Betragtning omgave de den Circus, hvor en heel Nation myrdedes - rolig? nei, ei engang dette: medens nogle holdt de hjælpende Hænder, rakte andre Morderne Vaaben og vederqvægede dem med Spise. Saalænge Vinden rører Middelhavets Bølger, skal deres Brusen minde om den Tid, da kristne Snekker førte Afrikas Barbarer til det allerede halv frelste Grækenland, fyldte Tyrkernes Fæstninger med Føde og Vaaben, og deres Rækker med kristne Anførere. Saalænge Frankrig staaer, skal Verden vide, at dets Sønner traadte paa Korset og svoer til den blodige Halvmaane; at de stillede Kannibalens Kanoner og kastede hans Brandkugler ind i kristelige 273
Templer; medens andre derhjemme i Munkers og barbenede Bedesøstres Selskab krøb afsted i gudsbespottelige Processioner, vist nok for at nedbede Held over Hedningenes Morderstaal; thi Munke og Janitskarer ere - i forskjellig Uniform - Djævels-Despotismens Livvagt. Glæd dig Sultan! glæd dig Pave! snart skulle I over legemlig og aandelig Friheds Grav, over Ruinerne af Fornuftens, Oplysningens, Dydens og den sande Gudfrygtigheds Templer række hverandre de blodbesudlede Hænder. Men skjælver, alle I evangeliske Kristne! I ere Kjættere saavelsom Grækerne! Kan Krumsablen ikke naae eder, da udstrækker sig Krumstaven efter eder og efter eders Beherskeres paa Religion og Love opbyggede Troner. Siger ikke: hvorledes skal dette skee? Skuer mod Syden! seer Røgen af Inquisitionens Baal, af Ipsaras og Misolunghis Ruiner, og skjælver! Glæd dig, du iisomgivne Egennytte! du som i Bloddaaben fik Navn af Politik! Glæd dig Kræmmersjæl, du som myrder med Ild og Sværd og Hunger, du som i Aarhundreder mæskede dig med Negerkjød! sluk nu din Tørst med Guld og Kristenblod! udgyd af din overfyldte Offerskaal paa Barbarernes tørre Kyster! slik Støvet for den foragteligste, feigeste Tyrans, for Tyrkedespotens, for Vezirens og hans Slaves Fødder! kys Romerpræstens Fodsaale og læg din Nakke under Sultanens Hæl! Smiil under hans Spark og hans velfortjente: "Giaur!" Og er der endnu nogen, som løfter et ærligt Sværd til Uskyldiges Frelse og Barbarernes Undergang, saa grib det, og hold din Haand ømt og beskyttende over Islamismens hellige Hoved! - Misolunghi er ikke mere! med Sværd og Spyd, med kristne Kanoner og Bajonetter ringes nu til Grækenlands Liigfærd: samler Penge til Gravøllet, I Herrer og Damer! nu er det paa Tiden. I 5 Aar har Europa med mageløs Sindighed seet paa Dødskampen - den nærmer sig til Enden: stræber nu at være med i Liigfølget! kjøber Kvinder til at græde og Riimsmedde til at hyle! Maaskee kunde I faae Deel i Arven; maaskee kan der - mod pligtmæssig Skat til den høie Port - blive Ørkener at befolke med forhungrede Fabrikarbejdere, med landflygtige Højlændere. - Iler nu til de helleniske Ørkener, I Oldgranskere! og rager i Gruset efter Marmorstumper og Potteskaar! Iler did, I Malere, med Pensel og Staffelie, og giver os en Afbildning paa Ødelæggelsens Vederstyggelighed: hvorledes nøgne Kvinder og Børn sprælle paa Tyrkernes Spyd, hvorledes Havet vrimler af Liig! Iler did paa eders Snekker, I vindskibelige Kjøbmænd! henter kristne Been til at gjøde 274 eders Landsmænds Agre! lad det ikke fortryde eder at betale dem andengang! I have jo en dobbelt Fordeel - Fordeel lugter altid godt, og saa gjør en død Medbeiler. Iler hid, I omskaarne og uomskaarne! skakkrer med Bøddelen om de Henrettedes Klæder! og indgaaer - om I kunne - en nye Handel; frygter ikke for eders Penge! Han med Hestehalen giver Anviisning paa ham med Hestefoden; og denne skal nok acceptere, honorere og betale a vista - Amen! -

275