Blicher, Steen Steensen Om Legestuer

Om Legestuer

Der gives Forbud mod disse, Indskrænkninger i dem, Mulcter for dem; men det gaaer endnu stedse med Legestuerne, som med saa mange andre Anomalier; Bissekræmmere gaae deres gamle Gang, omstreifende tydske Haandværkssvende trygle som før, etc. etc. etc. "Der ere mange Ting under Himlen" - troer jeg Shakespeare siger -"som man ikke drømmer om" (nemlig paa Jorden). Vi kunne localisere dette, og sige: "Der ere mange Ting i Jylland, som man ikke drømmer om" (nemlig i Kjøbenhavn).

Den humane og velmeente Yttring: "Hvorfor maa Bonden ikke ligesaavel more sig ved Dandselystighed som de Høiere?" har jeg ofte hørt, og aldrig modsagt. Men vide I, alle mine kjære Læsere: hvad en Legestue er? Vide I det, alle I kjære Jyder? Jeg tvivler. Men jeg vil sige Eder det.

En Legestue er et Institut, en Pensionsanstalt, en Skole, hvor der undervises i Sviir, Slagsmaal og Horerie.* Det er en Klub, hvis Medlemmer bestaae af Tjenestefolk og Børn, som Intet bidrage til Fruekirke, men dog til at fylde i Kirkebogen den Rubrik om uægte Børns Fødsel. Det er en Restauration, hvor Værten hastigt og fordeelagtigt *

262 afsætter sin hjemmelavede Brændeviinsgeist,* Det er en Recreation hvor man rigtignok ikke udhviler sig fra Dagens Arbeide, men hvorfra man dog ved Nattens Ende vender hjem, for at recreere sig næste Dag ved den velsignede Søvn. Det er en Congres, paa hvilken der forhandles sjelden om Fred - men som oftest om Krig.** Det er et Gymnasium - jeg troer, Gymnasium kommer af Gymnos - i hvilket Bondeungdommen oprykker fra Elementarskolen for at erhverve sig practisk Færdighed i den høiere Gymnastik, ja selv under den primære Skolegang og Præstens Veiledning til Confirmationen finde Mange Leilighed til at skride frem foran deres Alder, og freqventere mangt et frugtbringende Cursus i Experimentalphysiken.

Men nok af Ironie! Sagen er i sig selv saare alvorlig. Ungdommen forfører og forføres til flere Slags Udsvævelser, til Ødselhed, Dovenskab, Selvraadighed; Hosbonden lider i oeconomisk Henseende umiddelbart og haardest herved; han maae savne sit Tyende ved den ene Dags Arbeide, og see det trægt og sludskende ved den andens. Hans Kone kan - nok bebyrdet alligevel med smaae Børn, med temporær Ildebefindende - faae Lov til endnu at belæsse sig med Pigens Arbeide - Manden med Karlens. Han maae finde sig i, at denne tager een af hans Heste - vist ikke den sletteste- og tumler den i Vaadt og Tørt fra een Bye til en anden - thi ofte maa to, tre Legestuer besøges i een Nat. At ville ophæve, ja blot at tale imod disse jydske Saturnalier, var det samme som - ingen Tjenestefolk at kunne faae eller holde. De romerske Saturnalier vare kun en saare kort Spas, et Par Dages Maskerade, *

* 263 en haanende Parodie; men vores ere permanente, en umaskeret haanende Trods af Tjenere mod Herrer. I et Arrondissement af 4 à 5 Sogne veed jeg, at der fra Mikkelsdag til Nyaar - 3 Maaneder, 90 Dage, har været holdne 90 Legestuer; og at Mange have deeltaget i de halve, Mange i de 3/4 Dele af Disse. Mon Mange af Eder, I muntre, I rige Kjøbenhavnere! komme saa tidt paa Bal?

        

264