Blicher, Steen Steensen Rundskrivelse til gode danske Mænd

Rundskrivelse til gode danske Mænd

Det er aabenbart i Manges Medvidenhed: at Folkeforsamlingen paa Himmelbjerget allerede har faaet en langt folkeligere Betydning end den af blot Sommerforlystelse. De Taler og de Sange, her have lydet, funde aabne Ører og Hjerter. De tolkede aabenlydt Folkets Trang og tause Ønsker - den usynlige Kraft, der er mægtig i Svage som i Stærke virke i Os, for Os og vore Efterkommere! - Aar 1660 havde Adelsmagten overlevet sig selv. Borgermagten, der seirede i den haarde Strid om Tilværelse og Tilintetgjørelse, blev efterhaands tæmmet af Collegialmagten, der endnu i sin længst forældede Form, staaer som en Skillevæg mellem Konge og Folk, Mellem disse finder kun særskildt Tilnærmelse Sted, og den endda ofte paapasset af Mellemmagten. Kongens Magt og Folkets Fordringer tørne begge afkræftede mod disse mossede Mure. - Ikke være hermed talt imod noget Collegialindivid; men allene mod selve den udlevede Institution. -

Den forrige Konge indstiftede Stænderraadene. Havde han formet eet Stænderraad istedetfor de flere, der virke afsondrede fra hverandre; havde han tillagt den noget større Magt, end den blot raadgivende, som i Grunden ingen Magt er, da den kongelige Fuldmægtig kan tage og vrage efter eget Tykke - da havde han grundlagt et unedbrydeligt Nationalværk. - Den nuværende Konge har drevet paa Almeenbevæbning, paa Danskhedens Totalitet. Hvad er udrettet? Ikke synderligt, der kan komme i Betragtning mod de mange Tønder Guld, det derforuden meer end tilstrækkeligt skatbetyngede Fædreland har udgivet, for at læse: hvorledes de færre Dygtiges Paastande have maattet vige for en Enkelts dialectiske Dygtighed, for Fleerhedens Ubevanthed med at bruge Pen og Tunge, samt Mangel paa klart Overblik over sit Standpunct og dettes Fordringer. -

Et meget stort Misgreb var at udelukke Lærestanden - paa et Par vilkaarlig udnævnte Æresmedlemmer nær - En Præst er dog langt sikkrere i sin beneficerede Grundbesiddelse, end Fæstebonden i sin. 340 Man maatte dog have tænkt sig Præster, Skolelærere, som baade kunde tænke, tale, skrive langt anderledes end almindelig Bonde og næringsdrivende Borger; ja i hvis egen Interesse det tilmed var, at see disses retmæssige Fordringer gjennemdrevne.*

Kaste vi vort Blik paa Finantsbestyrelsen, der griber ind i alle andre Bestyrelsesfag, som i den hele oeconomiske Folkeforfatning, da seer her mørkt ud: I Ni og Tive Fredsaar er Statsgjelden ikke formindsket, men Afgifterne føleligt forøgede. 1813 gjordes Statsbankerot; men nu behøves blot en smule Krig, blot Frygt for Krig, til at bevirke en ufrivillig Nationalbankerot . Og saa? - Ja hvad saa? - Her er det ligesaalet at svare som at spørge.

Vi ville blot henlede Opmærksomheden paa efterfølgende Gjenstande for Salg og for aarlige Besparelser:

A. Vore vestindiske Øer, hvor Climatfeberen er langt fra det mindste Onde, hvor Pengegridskhed avler Statsbedrag, Selvtægt, Tyranie, Sørøverie (ikke ret mange Aar tilbage). Hvad har den arme Moderstat, fordi hun sender aarligen af sine Børn mange Slagtoffere did, der, hvis de nu ikke alle crepere i Utide, dog for Størstedelen demoraliseres, og ere, ei allene tabte for Samfundet herhjemme; men hyppigt noget værre for samme.

Sammenregner - hvis det ellers lader sig gjøre med Nøjagtighed - Udgifterne; hvortil hører Embedsmændenes og deres Drabanteres brillante Lønning, tilligemed de Aftrædendes Vartpenge, Milicens Sold, offentlige Værkers Vedligehold, Krigsskibes Udrustning, Bemanding og Gagering m.m.m. da ville Indtægterne', om disse og hine ellers maatte ordentligen revideres, snarere gaae over end under det Salarium, som en Statsauction over disse Øer vilde opløbe til, og saa var endda Kjøbesummen forholdsmæssig stor mod Salairet. Concurrerende Lysthavere kunde ikke mangle. -

B. Vore Forter og tilgrændsende Landbesiddelser paa Guineas dræbende Kyster, giver, efter Slavehandelens authoriserede Ophævelse, et endnu jammerligere Resultat, saavel i moralsk som i pecuniair Henseende - Bort med dem til enhver Priis! Kom her ei engang et Salg udaf, kom der dog en Besparelse.

Ligesaa C ved de ostindiske Husmandslodder. Proprietairerne lagde *

341 dem gjerne under deres Hovedgaarde. - Alle disse Coloniers Producter komme os hertil langt dyrere, end de erholdes f.Ex. i Hamborg og andre handlende Fristæder.

D. Hverken det franske eller engelske Hof har saamange Lystslotte som vort, hvis aarlige Vedligehold og deres mange Betjenteres Underhold medtage, ligesom offentlig Bestyrelse af forhen private Godser, ligesom Fabriker, drevne for offentlig Regning, m.m. store Summer, som ogsaa kunde være at holde inde. -

Vi gaae nu over til en langt vigtigere Materie, nemlig den collegiale Styrelsesform, der efter 1660 kunde være antagelig, nu og da ogsaa nyttig; men som allerede flere Decennier tilbage har staaet i Opposition mod Tidsaanden, og mod det fra Sløvhed og Servilitet amanciperede Folks Trang og Krav. 30 Millioner Engellændere, 40 Millioner Franskmænd, fordre ikke flere end 8 à 10 active Ministre. Skulde 2 Millioner Danske (med Holstenere), ikke være tilstrækkeligt hjulpne med 6 à 7? som, vel at mærke: maatte være ansvarlige for Kongen og Nationen.

Allene Cancellicollegiet kræver til egen Lønning, og til sit i mange hundredeviis gaaende Personale, til Ildebrændsel, Lysning, Papiir, Penne etc. et aarligt Tilskud af over tre Tønder Guld. De to af dem kunde spares, og af den tredie alle Ministrene lønnes. Det uhyre Locale kunde sælges, og efter Beliggenheden til høie Priser. - End Rentekammer, Toldkammer, Oeconomie- og Commercecollegium, Generaletat, Admiralitet, o.s.v. lige til Theaterdirectionen, der tager en 30-40000 aarlig Tilskud, istedetfor, som i andre store Stæder at have solgt eller bortforpagtet Theaterentreprisen. Det gik over een Million, hvad der ved Collegial-Bestyrelsens Reduction til en ministeriel, vilde bespares. - Vi holde nok Ministre, men hvor? Ved fremmede Hoffer; hvortil? tilstads og stort Pengespilde. Een udenlandsk Minister, men boende indenlands, var os bedre tjenlig, og for langt bedre Kjøb.

Gaae vi nu ned til de secundære Bestyrelsesfag: Læreanstalter, Hospitaler, Legater, etc.: da see vi hos disse underordnede Collegier samme Tendents som hos de overordnede: idelig overflødig Øsen af Pengekilderne; men utilstrækkelig Rede for Anvendelsen. - Foruden reglementerede Paalæg - store nok - har vor velvillige Nation ydet tilfældige, frivillige Gaver, om hvis Størrelse og Anvendelse, paa eet nær, Giverne ere forblevne ganske i Uvidenhed:

342

Invaliderne fra 2den April og deres Familier, Slottets Brand, Orlogsflaadens Restauration (efterat man havde seet paa, at den blev stjaalen bort) Collecter til de danske Fanger i de nordafricanske Rø. verreder, Collecter til Kirker, hvis Kapitaler vare forsvundne i Smeltediglerne - Hvor er alt dette bleven af? Hvad er det bleven til? - Kortpenge til Tjenerne! - Finantsbestyrelsen har været en Slibesteen for Øinene - Skulde da aldrig findes en Steen, der kunde helbrede for Stær? Broderfolkene heroppe have brugt saadanne: de ere komne op at see. Vi ere endnu nærsynede - Conservationsbriller! Og de godt slebne. Da skulle vi nok see Taagen i Syden, Nordlyset paa Fjeldene; fryde os ved det sidste, og ikke kuldskjære bæve for hiin. Tredobbelt Haandslag skal smælde fra Kronborg til Kjernen, mellem Skagen og Lindesnæs. -

Danske Mænd! taler, uden Mellemmænd, til Eders Konge, som Eders Forfædre paa Thinge til gode Konger, om den Magt han haver - en Fuldmagt, som Kongernes Konge bekræfte ham - at sætte nye, stærke Stytter under den skjøre Statsbygning! Ham selv til Hæder og Glæde! og Folket til uforstyrreligt Held!

Dannemænd! Nu eller Aldrig!!!

Ere alle Dhhr. enige med mig, da bliver Hans Majestæt at petionere om: 1) Det danske Riges Udelelighed, 2) den collegiale Bestyrelses-forms Forandring til ministeriel, 3) Almeenvaabenfærdigheds snarlige Indrettelse, 4) Oprettelse af et fast Forsvarsforbund mellem de tre nordiske Riger, hvorved allene disse i saadan Eenhed kunne hævde deres Selvstændighed.

NB. For at give Petitionen den tilbørlige Vægt, maatte den underskrives af jo flere jo bedre; og til den Ende trykt sendes til paalidelige Patrioter over hele Nørre- og Sønder-Jylland, maaskee vel og til Øerne, med Anmodning om at samle Underskrivter, og enten selv tilstille Kongen samme, eller og tilstille Udsenderen af Petitionen samme.

Hvad eller hvormeget af Rundskrivelsen Mhhr. ville bruge som Motiver for Petit, eller hvorledes de, ved en forhaabet Sammenkomst ville basere den, overlades til eget Skjøn.

ærbødigst

S. S. Blicher.

343