Efterskrift og noter til Blichers Jyllands-beskrivelse
✂ En væsentlig del af Blichers forfatterskab er en Jyllandsbeskrivelse. Jyske noveller og mange digte er led i en sådan beskrivelse. I indledninger til noveller som "Hosekræmmeren" og "Røverstuen" skildres heden; et større Jyllandsbillede tegnes i "Vestlig Profil"; et mindre, men mere indgående topografisk i "Viborg Amt". Også "E Bindstouw" må inddrages i denne sammenhæng; her belyser Blicher det jyske sind.
Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe
✂ I sommeren 1838 (fra 1. august til 9. september) foretog Blicher en rejse langs Jyllands vestkyst. Det blev i 1839 til rejseberetningen "Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen". Allerede i 1833 havde han oplevet vestkysten på en rejse over Mors til Thy. Her fik han naturbaggrunden for novellerne "Marie" (II 109), "Eneboeren paa Bolbjerg" (II 91) og delvis "Fjorten Dage i Jylland" (III 9). Senere har han skildret rejseindtryk fra Østjylland og Fyn i "Min Ørejse" (1843).
Viborg Amt
✂ Det kgl. Landhuusholdningsselskab tog initiativet til at få udgivet en række topografier, og Blicher fik bestilling på at skrive to: "Viborg Amt" og "Skanderborg Amt". Den første blev skrevet og udgivet 1838, den anden vistnok skrevet, men aldrig udgivet; man tog simpelt hen bestillingen fra ham, og der findes intet spor af noget manuskript.
✂ Der var også vanskeligheder med udgivelsen af "Viborg Amt". Man måtte trække manuskriptet fra Blicher stykke for stykke. Og han 390 huskede ikke altid, hvad han havde sendt, så det hændte, at han skrev det samme to gange. Men værre var det, at Landhuusholdningssel-skabet på flere punkter var misfornøjet med hans fremstilling. Der blev nedsat et 3 - mands udvalg til at gennemgå manuskriptet og gøre Blicher opmærksom på, hvad man fandt var fejlagtigt. Det tog Blicher intet hensyn til, han stod fast på, hvad han havde skrevet, og resultatet blev, at udvalgets kritiske bemærkninger blev optaget som fodnoter i det færdige værk (ikke medtaget her).
✂ Topografien giver, i overensstemmelse med de fælles retningslinier for Landhuusholdningsselskabets amtsbeskrivelser, et væld af oplysninger. Foruden hvad Blicher fortæller i de afsnit, der her er valgt, skriver han om: åer og søer, vejrlig og temperaturforhold; om de almindelige dyrkningsmåder, om plove og nyere arbejdsbesparende redskaber; om markfred og hegn, om priserne på landejendomme og tjenestefolks løn, og meget mere. Blicher var jo også landmand og interesserede sig desårsag for agronomiske problemer. Det fremgår i høj grad af "Viborg Amt"; men allerede i Randlev-arene 1811-19, hvor han var forpagter af sin faders præstegårdsjord, skrev han om landøkonomiske forhold: i 1816 således en artikel om "Faarefolding", senere om høravlens fremme, om engvandingsanlæg etc.
E Bindstouw
✂ "E Bindstouw" udkom i 1842. En lille ubetydelig tryksag at se til. Den vakte da heller ikke nogen særlig opmærksomhed, førend P. L. Møller i sin udgave af Blichers noveller 1846-47 fremhævede den stærkt.
✂ "E Bindstouw" er en række viser og fortællinger (hvoraf flere tidligere havde været trykt). Til ramme valgte Blicher bindestuen. Et lykkeligt valg. Lysgård herred var jo centrum for det jyske uldbinderi. Og her var det almindeligt med bindestuer (se dette bind s. 77). Det var især de unge, der samledes til disse bindestuer; men Blicher har ønsket i sin bindestue at samle mange typer af begge køn: unge og gamle, muntre og tungsindige, for derigennem at få det jyske sind belyst så alsidigt som muligt - humor veksler med tragik.
✂ I en fortale til "Faawal Mani" i Nordlyset 1828 skriver Blicher: "Det er almindeligt, at Hovedstadens Tungemaal vorder Norm for hele Landets Skrivtsprog; det er næsten ligesaa almindeligt, at Provindsialmundarter 391 foragtes og gjøres til Gjenstand for Vrængeskjemt og Latter [...]". Heroverfor gør Blicher gældende, at "Den jydske Mundart [...] har mange særegne kraftfulde og klart betegnende Ord og Vendinger, som ikke findes i det danske Skrivtsprog". I "E Bindstouw" søger han at vise, at jysk er på højde med rigsmålet som digterisk udtryksmiddel, også hvor det drejer sig om det sørgmodige eller tragiske.
✂ For helt at forstå "E Bindstouw" kræves der en fortrolighed med det jyske sprog, som i dag kun de færreste besidder. Af den grund optrykkes her Peter Skautrups rigsmålsgengivelse fra 1942. Men det må betones, at det ikke er nok at forstå ordene. De digteriske kvaliteter går tabt i en "oversættelse". Det geniale i "E Bindstouw" ligger i måden, hvorpå Blicher anvender jyske dialekter i sin skildring af mennesker og milieu.
392