E Bindstouw
✂ "E Bindstouw" udkom i 1842. En lille ubetydelig tryksag at se til. Den vakte da heller ikke nogen særlig opmærksomhed, førend P. L. Møller i sin udgave af Blichers noveller 1846-47 fremhævede den stærkt.
✂ "E Bindstouw" er en række viser og fortællinger (hvoraf flere tidligere havde været trykt). Til ramme valgte Blicher bindestuen. Et lykkeligt valg. Lysgård herred var jo centrum for det jyske uldbinderi. Og her var det almindeligt med bindestuer (se dette bind s. 77). Det var især de unge, der samledes til disse bindestuer; men Blicher har ønsket i sin bindestue at samle mange typer af begge køn: unge og gamle, muntre og tungsindige, for derigennem at få det jyske sind belyst så alsidigt som muligt - humor veksler med tragik.
✂ I en fortale til "Faawal Mani" i Nordlyset 1828 skriver Blicher: "Det er almindeligt, at Hovedstadens Tungemaal vorder Norm for hele Landets Skrivtsprog; det er næsten ligesaa almindeligt, at Provindsialmundarter 391 foragtes og gjøres til Gjenstand for Vrængeskjemt og Latter [...]". Heroverfor gør Blicher gældende, at "Den jydske Mundart [...] har mange særegne kraftfulde og klart betegnende Ord og Vendinger, som ikke findes i det danske Skrivtsprog". I "E Bindstouw" søger han at vise, at jysk er på højde med rigsmålet som digterisk udtryksmiddel, også hvor det drejer sig om det sørgmodige eller tragiske.
✂ For helt at forstå "E Bindstouw" kræves der en fortrolighed med det jyske sprog, som i dag kun de færreste besidder. Af den grund optrykkes her Peter Skautrups rigsmålsgengivelse fra 1942. Men det må betones, at det ikke er nok at forstå ordene. De digteriske kvaliteter går tabt i en "oversættelse". Det geniale i "E Bindstouw" ligger i måden, hvorpå Blicher anvender jyske dialekter i sin skildring af mennesker og milieu.
392