Blicher, Steen Steensen Efterskrift og noter til Blichers humanistiske, politiske og religiøse skrifter

Efterskrift og noter til Blichers humanistiske, politiske og religiøse skrifter

De tekster som afslutter dette bind falder i de tre afdelinger som den fælles rubrik antyder, men uden markante skel. Eksempelvis er afhandlingen "Om Dødsstraffe" klart humanistisk i sin holdning, men den anvender i vid udstrækning kristelige argumenter, og med sit sigte: dødsstraffens fjernelse fra straffeloven, er den selvsagt også politisk.

1.

Den første afdeling, til og med uddraget af Sommerreise i Sverrig (side 269), begynder og slutter med tekster som er utvetydigt humanistiske, d.v.s. præget af en livsanskuelse som bygger på det menneskeliges muligheder. Men den rummer også tekster som mere tjener til at vise den blicherske humanismes begrænsninger, eller som rent ud må betegnes som antihumanistiske.

Det gælder bl.a. de to små opsatser "Om Herredsfogdernes Bopæle" og "Om Legestuer", hvori omsorgen for den jævne bondes retsbeskyttelse er omvendt proportional med vurderingen af tyendeklassens moral. Og det gælder afhandlingen "Om Natmændsfolkene" som anviser brutale midler i en human hensigt: at assimilere en foragtet og udstødt minoritet med det danske samfund. Den danner en påfaldende kontrast til det idealiserende syn som i flere af novellerne anlægges på taterne, f.eks. i "Kjeltringliv" (I 396) og "De Udøbte" (II 305).

I skærende modsætning til Blichers forsvarsskrifter for jøderne i 1813 - forøvrigt hans første trykte prosatekster - står de to aggressive avisartikler fra 1838-39: "Mosaiterne, som Stænder-Deputerede" og "Ikke saameget til B. R. og Syskind...". De er en fortsættelse og optrapning af den mere moderate antijødiske holdning han lægger for dagen i artiklen "Betænkninger". I den afviser han, i lighed med bl.a. Frederik VI og biskop Øllgaard i Viborg, tanken om at give jøderne 416 valgbarhed til stænderforsamlingerne. Artiklen fremkaldte modindlæg som fik ham til at skærpe sine angreb, både i indhold og form. Nye indsigelser forstærkede yderligere hans aggressioner og drev ham ud i en ret vulgær debatform. Den egentlige årsag til det bratte omsving skal utvivlsomt søges i hans vrede mod den jødiske nationaløkonom C. N. David som han aldrig tilgav den hårde kritik af Danmarks nærværende Tilstand; jfr. note til "En Røst..." og "Ikke saameget..."

2.

Udvalget af Blichers politisk betonede skrifter indledes med artiklen "Liigprædiken". Hans medleven i grækernes frihedskamp i i820'rne og hans indignation over stormagternes passivitet kommer ellers næsten udelukkende til orde i poetisk form, f.eks. i digtet Ipsara (III 382), og sin bekymring over den reaktionære udvikling i Europa (syd for Ejderen) ytrer han i en række fiktionsagtige satiriske skrækvisioner om tilstandene i det tyvende århundrede ("Nisseavisen for 1925" etc.); men noget seriøst sagligt indlæg afføder den ikke.

Efter tre artikler som forherliger og forsvarer Frederik VI's enevælde (Danmarks nærværende Tilstand, "Medens vi endnu have -" og "En Røst, men ikke i Ørken"), følger så et udvalg af Blichers vidtspændende politiske produktion efter hans omvendelse til liberalismen i slutningen af 1830'rne. Disse tekster er ordnet således at de mere folkelige og nationalt og skandinavisk prægede, bl. a. nogle af Himmelbjergtalerne, følger efter hans kritiske indlæg mod administrationen og regeringsformen.

Af hans talrige og ofte vidtudførte artikler om forsvarssagen er der kun medtaget én ("Almindelig Værnepligt"); men en anden er optaget i Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe (se side 35ff.). Den var oprindelig trykt i Jyllandsposten 1.4.1839 under titlen "Tale, drømt at være holden i Stænderforsamlingen".

3.

Der er bare overleveret fire prædikener af Blicher, hans "Vielsestale" medregnet, og de findes alle i denne udgave, idet hans "Prædiken holden i Spentrup Kirke over et til Samme nylig skjænket Skib" (28.7.1838) er indlemmet som et kapitel ("En Skibspræken paa Landet") i novellen "Høstferierne" (II 189). Ud over prædikenerne er af 417 Blichers få tekster med specifikt teologisk emne medtaget afsnittet "Theologie med Religion" fra Min Tidsalder.

Bør Jøderne taales i Staten?

Århus 1813. Trykt hos A. F. Elmquist

Digteren Thomas Thaarup oversatte og udgav i 1813 tyskeren Fr. Buchholtz' 10 år gamle, ekstremt antijødiske bog "Moses und Jesus" og indledte dermed den såkaldte litterære jødefejde. På angribernes side stod bl.a. Christian Bastholm og O. Horrebow. Forsvarerne, som bl.a. talte Jens Baggesen, var i flertal og støttedes utvetydigt af Frederik VI og hans regering som siden 1780'erne gradvis havde åbnet samfundet for jøderne og i 1814 gav dem fuld borgerret. Blichers bidrag i fejden er dels dette korte indlæg, dels efterfølgende udførlige imødegåelse af Buchholtz' bog.

215 216 217 418 218

Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus

Århus 1813. Trykt hos A. F. Elmquist.

221 222 223 224 225 226 227 228

Mosaiterne, som Stænder-Deputerede

Jyllandsposten 6. august 1838.

Artiklerne "Mosaiterne, som Stænder-Deputerede", "Ikke saameget til B.R. og Syskind...", "Om Herredsfogdernes Bopæle", "Om Legestuer", "Betænkninger" og "Om Publiciteten" er ligesom flere andre artikler i Jyllandsposten i 1838 signeret med bogstavet Ø. Blicher har aldrig vedkendt sig forfatterskabet til dem; men i sin selvbiografi fra 1840 skriver han at han har "leveret til forskjellige Tidsskrifter og periodiske Blade mangfoldige (tildeels anonyme) Stykker: humoristiske, satiriske, politiske, landoeconomiske o.s.v." (I 38).

Af flere af de avisindlæg som Ø's angreb på jøderne fremkaldte, synes det at fremgå at man i samtiden tillagde Blicher forfatterskabet. Det gjorde også udgiverne af Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter da de i 1928 måtte tage stilling til om artiklerne skulle med i udgaven.

Senere er identiteten imidlertid blevet antastet af Bjorn von Torne i afhandlingen "Zum Problem der Urheberschaft in Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter" (i: Skandinavistik VII, 1., 1977) og i disputatsen "Zwischen Loyalität und Servilitåt. Steen Steensen Blichers politische Publizistik und ihre Voraussetzungen". Neumünster 1980.

Bjorn von Tornes argumentation, som der ikke er plads til at referere hér, har givet anledning til fornyede overvejelser inden de omtvivlede teksters optagelse i denne udgave, men med samme konklusion som udgiverne af Samlede Skrifter kom til: Ø-artiklerne er efter al sandsynlighed skrevet af Blicher.

Denne påstand bygger på en nøje jævnførelse af artiklerne med Blichers forfatterskab og embedsforhold i 1838. Ikke mindst de Ø-artikler som er taget med i denne udgave peger stærkt mod Blicher, artiklen "Ikke 421 saameget til B.R. og Syskind..." bl.a. ved sin direkte henvisning til hans tidligere forsvar for jøderne og til C. N. Davids ("en anden israelitisk Ordgyder"s) kritik af Danmarks nærværende Tilstand. Skræller man perfidien og vulgariteten af Ø-artiklerne, vil man forøvrigt se at deres beskrivelse af jødernes skæbne og den jødiske "nationalkarakter" temmelig nøje svarer til Blichers fremstilling i 1813. Og der er også tydelige reminiscenser af samtalen mellem Joseph og Salamiel i "Jøderne paa Hald" (I 178-82).

230 231 422

Ikke saameget til B.R. og Syskind...

Jyllandsposten 14. januar 1839. Signeret Ø.

233 234 235 236

Om Natmændsfolkene

Indsendt til kancelliet 1820, formentlig gennem Jonas Collin, som svar på regeringens efterlysning af forslag til taternes socialisering. Afhandlingen havde kun været kendt gennem Blichers hentydninger til den i et par breve fra 1822-23, indtil manuskriptet i 1918 blev fundet i Landsarkivet i Viborg. Trykt i Tilskueren 1919. Et forslag som i hovedtrækkene er identisk med Blichers fremsattes i 1836 i Stænderforsamlingen i Viborg af en vestjysk deputeret, men forkastedes.

423 237 238 239 240 242 244 245

Forslag til Redningshuse for faldne Piger

Danske Minerva december 1815.

246 249 250

Endnu en Mindelse om Redningsanstalter for faldne Piger

Nordlyset IV, december 1827.

254 255 256 257 425

Om Herredsfogdernes Bopæle

Jyllandsposten 7. maj 1838. Signeret Ø.

258 259 260

Om Legestuer

Jyllandsposten 7. maj 1838. Signeret Ø.

261 262 263

Om Dødsstraffe

Nordlyset IV, november 1827.

264 265 266 267 268

Sommerreise i Sverrig

Randers 1840. Trykt hos J. M. Elmenhoff. Bogen skildrer Blichers 5 ugers Sverigesrejse i juli-august 1836. Disse to små beretninger om mødet med det svenske straffesystem slutter sig til hans øvrige indlæg for et mere humant syn på forbrydelse og straf.

269 270 427

Liigprædiken

Randers Avis 15. juni 1826. Signeret Noctua (natuglen). Et af Blichers mange stærkt engagerede indlæg om grækernes frihedskamp mod tyrkerne i 1820'rne.

272 273 274

Danmarks nærværende Tilstand

Randers 1828. Trykt hos S. Elmenhoff. Udkom 1. november. Den fulde titel er: Danmarks nærværende Tilstand kortelig fremstillet i Anledning af Deres kongelige Højheders, Prinds Frederik Carl Christians og Princesse Wilhelmina Maries, Formæling den første November 1828.

428 275 276 277 278 279 280 281 282 283 429 284 285 286 287 288

Medens vi endnu have

Randers Avis 17. juni 1830

289 430 290 291

En Røst, men ikke i Ørken

Trykt første gang i Otto Borchsenius "Fra Fyrrerne" II (1880). Artiklen er skrevet omkring 1. april 1835 og sendt til Jonas Collin som i et ledsagende brev anmodes om at lade den trykke i et hovedstadsblad. Det skete ikke. Den er et indlæg i striden mellem Frederik VI og den voksende liberale opposition som bl.a. ønskede at give stænderforsamlingerne reel indflydelse på landets styre. En artikel herom i det nye ugeblad Fædrelandet i december 1834 og et par andre artikler som gik ind for adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, fik kongen til at reagere med krav om en drastisk beskæring af den i forvejen begrænsede trykkefrihed. En adresse, underskrevet af 572 fremtrædende mænd, bønfaldt kongen om at afstå fra sit forehavende, men den blev afvist ("Vi alene vide"). Den umiddelbare anledning 431 til Blichers indlæg er et forsvar for trykkefriheden i Fædrelandet den 29. marts 1835.

292 293 294

Om Publiciteten

Jyllandsposten 18. og 25. juni 1838. Artiklen er usigneret, men i bladets følgende nummer meddeles at signaturen Ø er udeladt ved en forglemmelse.

295 296 432 297 298 300 301 302 304 305

Betænkninger

Jyllandsposten 14. og 21. maj 1838. Signeret Ø. Den fulde titel er: Betænkninger ved Assessor Algreen-Ussings Skrivt "om en Forening af begge de danske Stænderforsamlinger."

433 307 308 309 310 311 313

Sammenligning mellem Collegial- og Ministerial-Bestyrelse

Jyllandsposten 4. februar 1840.

314 434 315 316

Politik

Jyllandsposten 4. februar 1839.

317 318 319

Privilegier og Liigtorne

Ugebladet Dannevirke (Haderslev) 13. juni 1840. Usigneret.

321 435 322 324

Conservativ

Ugebladet Dannevirke (Haderslev) 14, maj 1842. Holdt som tale ved Himmelbjergfesten 3. august 1842 og herefter indgået i referat af festen i Randers Avis 18. august 1842.

325 326

Min Tidsalder

Skandinavien

Min Tidsalder udkom 1842 på A. F. Høsts Forlag. Trykt hos S.Trier, København. På titelbladet står 1843. I et brew nordmanden P. Chr. Asbjørnsen (24.12.1842) fortæller Blicher at skriftet blev holdt tilbage af censuren indtil han "havde ladet Vedkommende vide: at blev det forbudet i Danmark, saa skulde jeg vel faae det ud i Norge, hvorfra jeg haabede, det vilde nok indsmugles hernede".

Den fulde titel er: Min Tidsalder (Fra 1782-1842). "Et Stykke af Verdenshistorien i Perspectiv" , Afsnittet om Skandinavien slutter med digtet "Soven og Drømmen" (III 388)

327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 440

Rundskrivelse til gode danske Mænd

Skrevet 1843. Beregnet til at rundsendes gennem Himmelbjerg-festkomiteen til "paalidelige Patrioter". Det skete formentlig ikke. Et af komiteens medlemmer, justitsråd, stænderdeputeret J. P. With, kaldte i et brev til et andet medlem Blichers "Rundskrivelse" galimatias. Trykt første gang i Gads Danske Magasin 1929.

339 340 341 342 441

Nationalfordom

Jyllandsposten 19. november 1838

343 344

Danskhed

Jyllandsposten 26. november 1838.

345 346

Nationaldragt

Jyllandsposten 22. oktober 1838.

347 349 350 351 443

Almindelig Værnepligt

Jyllandsposten 24. september 1838. Usigneret.

352 353 354 355

Tale paa Himmelbjerget 1839

Jyllandsposten 13. august 1839.

356 444 357

Den første Folkefest paa Himmelbjerget

Randers Avis 6. august 1839.

358

Blik mod Syden

Ugebladet Dannevirke (Haderslev) 5. september 1840.

360 445

Himmelbjergtaler 1841

Randers Avis 5. august 1841.

361 362

Himmelbjerg-Taler for 1844

Randers Avis 15. og 17. august 1844.

363 364 365 446

Til de unge Skandinaver

Trykt første gang i Min Vinterbestilling i 1844 og 1845. København 1845, Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. Manuskript til en tale ved den skandinaviske studenterfest i København 23.-24. juni 1845. Men talen blev aldrig holdt, for Blicher fik ikke adgang til festen.

366

Min Tidsalder

Theologie med Religion

Jfr. noter side 327.

368 369 370

Prædiken holdt i Randlev og Bjerager Kirker

Trykt i: Børnemorderen og Selvmorderen Christian Speitzer's Levnet og gyselige Endeligt tilligemed en Sørgetale og Elegie i den Anledning og nogle Betragtninger over Selvmord. Af N. Blicher, Præst i Randlev. Trykt i Aarhuus Stiftsbøgtrykkerie 1817.

Natten mellem den 30. og 31. maj 1817 dræbte en gårdejer i Falling ved Horsens sine tre drenge og sig selv. Søndag den 8. juni blev de tre børn begravet på Falling kirkegård, og samme dag prædikede St. St, Blicher i sin fars, Niels Blichcrs, to kirker. Hans prædiken blev taget med i Niels Blichers skrift.

371 373 448 374 375 376

En Vielsestale

Trykt første gang i Dansk Tidsskrift 1902 efter en unøjagtig afskift. Talen blev holdt i Spentrup 12. maj 1826 til brudeparret Johannes Ivar Bruun og Maren (Marie) Jacobsdatter. Han tilhørte en fremtrædende købmands- og fabrikantfamilie og var selv ejer af fabrikkerne Bruunshåb og Søndermølle; jfr. side 131. Hendes far var gårdejer og sognefoged.

377 378 379 380 449

Afskeds-Prædiken

Trykt første gang i 1921 i Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter efter en samtidig afskrift af Blichers manuskript. Af prædikenens talrige, tildels frie, bibelcitater er kun en del medtaget i noterne.

382 383 384 385 386 387 450