Indhold
- Indhold
-
Jyllandsbeskrivelse
-
Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe
- I. Hamborg og Altona,
- II. Elben og dens Bredder.
- III. Marsken.
- IV. Meldorp.
- V. Himmel og Helvede.
- VI. Wöhrden og Nienkirchen.
- VII. Heide.
- VIII. Nordfrisernes Land.
- IX. Nordstrand.
- X. Halligerne.
- XI. Föhr.
- XII. Fra Husum til Töndern.
- XIII. Tönder og Mögeltönder,
- XIV. Ribe.
- XV. Fanö.
- XVI. Blaabjerg.
- XVII.Tepperne***
- XVIII. Klitboerne.
- XIX.Sidespring gjennem Heden. (Røverhistorie).
- XX. Bowbjerg.
- XXI. Agger.
- XXII. Vestervig.
- XXIII. Havets Gjennembrud.
- XXIV. Færgeborg.
- XXV. Klitmøller.
- XXVI. Hjertehjerg.
- XXVII. Bolbjerg.
- XXVIII. Vildmosen.
- XXIX. Rubjerg og Lønstrup.
- XXX. Strandvejen.
- XXXI. Milerne.
- XXXII. Skagen.
- XXXIII.Grenen.*
- Viborg Amt og andre Skrifter [uddrag]
- E Bindstouw (paralleltekst med Rigsmålsgengivelse)
-
Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe
-
II Humanistiske, politiske og religiøse Skrifter
- Bør Jøderne taales i Staten?
- Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus [uddrag]
- Mosaiterne, som Stænder-Deputerede
- Ikke saameget til B. R. og Sy skind, som om dem til Publicum
- Om Natmændsfolkene
- Forslag til Redningshuse for faldne Piger
- Endnu en Mindelse om Redningsanstalter for faldne Piger
- Om Herredsfogdernes Bopæle
- Om Legestuer
- Om Dødsstraffe
- Sommerreise i Sverrig Aar 1836 [uddrag]
- Liigprædlken
- Danmarks nærværende Tilstand
- Medens vi endnu have - -
- En Røst, men ikke i Ørken
- Om Publiciteten, med Hensyn til Embedsvilkaarlighed
- Betænkninger
- Sammenligning mellem Collegial- og Ministerial-Bestyrelse
- Politik
- Privilegier og Liigtorne
- Conservativ
- Min Tidsalder [Skandinavien]
- Rundskrivelse til gode danske Mænd
- Nationalfordom
- Danskhed
- Nationaldragt
- Almindelig Værnepligt
- Tale paa Himmelbjerget den 1ste i Høstmaaneden Aar 1839
- Den første Folkefest paa Himmelbjerget
- Blik mod Syden
- Himmelbjergtaler 1841 [uddrag]
- Himmelbjerg-Taler for 1844 [uddrag]
- Til de unge Skandinaver
- Min Tidsalder [Theologie med Religion]
- Prædiken, holdt i Randlev og Bjerager Kirker
- En Vielsestale
- Afskeeds-Prædiken (Thorning 1825)
- Efterskrift og noter til Blichers Jyllands-beskrivelse
- Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe
- Viborg Amt og andre skrifter
- E Bindstouw
-
Efterskrift og noter til Blichers humanistiske, politiske og
religiøse skrifter
- 1.
- 2.
- 3.
- Bør Jøderne taales i Staten?
- Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus
- Mosaiterne, som Stænder-Deputerede
- Ikke saameget til B.R. og Syskind...
- Om Natmændsfolkene
- Forslag til Redningshuse for faldne Piger
- Endnu en Mindelse om Redningsanstalter for faldne Piger
- Om Herredsfogdernes Bopæle
- Om Legestuer
- Om Dødsstraffe
- Sommerreise i Sverrig
- Liigprædiken
- Danmarks nærværende Tilstand
- Medens vi endnu have
- En Røst, men ikke i Ørken
- Om Publiciteten
- Betænkninger
- Sammenligning mellem Collegial- og Ministerial-Bestyrelse
- Politik
- Privilegier og Liigtorne
- Conservativ
- Min Tidsalder
- Rundskrivelse til gode danske Mænd
- Nationalfordom
- Danskhed
- Nationaldragt
- Almindelig Værnepligt
- Tale paa Himmelbjerget 1839
- Den første Folkefest paa Himmelbjerget
- Himmelbjergtaler 1841
- Himmelbjerg-Taler for 1844
- Til de unge Skandinaver
- Min Tidsalder
- Prædiken holdt i Randlev og Bjerager Kirker
- En Vielsestale
- Afskeds-Prædiken
- Hovedtræk af St. St. Blichers liv
Alle forekomster
↩
Books as affekted are as men: bøger er lige så kunstlede som mennesker
Gay: John Gay (1688-1732); citatet er fra hans Fables I
Ungunstiges Glück...: En karrig lykke har forpurret magt og rigdom; hvad blev der tilbage for et folk som foruden de to savnede troen på at kunne styre sine livskår... Ikke vantro - tag ikke fejl - men det at bruge troen, ikke det der kommer som nyt fra det fremmede, men det der lærer mennesket at være den det skal være, fastere end før - ud fra nye bevæggrunde - det er oplysning. Citatet er fra Johannes Muller, Geschichte der schweizerischen Eidgenossenschaft, 1786
en Skrivefeide: den litterære jødefejde 1813, se note til "Bør Jøderne taales i Staten?"
Antagonist: modstander 222222 Stentorstemme: kraftig, gennemtrængende røst
Perfectibilitet: evne til at gøre fremskridt
419 "Hvad har stakkels Neger gjort": sang fra syngespillet "Peters Bryllup" (1793) af Thomas Thaarup der som nævnt oversatte Buchholtz' bog. I sit forord til oversættelsen går Thaanip stort set ind for Buchholz' tankegang, men skriver dog at det vil glæde ham om den kan gendrives
barbam video: citat fra "Noctes Atticæ" (attiske nætter) af den romerske forfatter Aulus Gellius (2. årh.): video barbam et pallium, philosophum nondum video: jeg ser skægget og kappen men endnu ikke filosoffen
Den største Lyksalighed...: fra den danske oversættelse "Om Forbrydelse og Straf (1796) af italieneren Cesare Beccarias skrift "Dei delitti e delle pene" (1764), som går ind for human strafferet 223223 Celebritet: navnkundighed
Herostrats og Carpocrats: grækeren Herostratos satte ild på Altemis-templet i Efesos for at vinde berømmelse. Carpocrates, en nærorientalsk gnostisk filosof fra 2. årh., er måske nævnt på grund af sit provokerende kætterske og utugtige levned
en svensk Digter siger...: Johan Henrik Kellgren: Man ager ej snille for det man år galen (1787) bomre: begå bommerter
Jurisprudens: retsvidenskab
captatio benevolentiæ: stræben efter yndest
Machiauel: den italienske forfatter Niccolo di Machiavelli fremstiller i sin bog "Fyrsten" (1515) den fremgangsbevidste statsmands ret til at sætte sig ud over almen etik og til om nødvendigt at nå sine mål ved hensynsløshed og svig 224224 Industrie: foretagsomhed, produktion, handel med formueophobning for øje
Manum de tabula: hånden fra tavlen, "fingrene af fadet"
Syllogisme: logisk slutning udfra to eller flere givne sætninger
Major: oversætning i en syllogisme
Trendegarn: vævningens kædegarn som islætten slås igennem
Bombast: ordbram, højtravende udtryksmåde
Contradictio in Adjccto: selvmodsigelse 225225 en saadan [industri], der tilvejebringer den største Masse af rede Penge: den vigtigste af merkantilismens grundsætninger gik ud på at nationens velstand afhang af dens beholdning af hård valuta, guld og sølv
industriøst: stræbsomt, produktivt, driftigt i næringslivet 226226 Tyrus: hovedstaden i Fønikien
Palliativkure: midlertidigt lindrende men ikke helbredende kure 227227 Scytherne: oldtidsfolk af nomader og agerdyrkere i sydlige Rusland 420 mellem Don og Donau; stod allerede i 5. årh. f.Kr. i livlig handelsforbindelse med grækerne; trængte ofte på krigertogter ind i Lilleasien
Lacedæmonerne: spartanerne
Foment: lindringsmiddel, især varmt omslag
De havde Jern: d.v.s. våben (?)
Pausanias, Lysander: spartanske feltherrer i 5. og 4. årh. f.Kr.; de var begge herskesyge og griske
geilt: yppigt 228228 Cleomenes: spartansk konge i 3. årh. f.Kr., forsøgte at begrænse pengemagten gennem sociale og økonomiske reformer
Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus
✂ Århus 1813. Trykt hos A. F. Elmquist.
221221 Skrivtet Moses og Jesus: se den indledende note til "Bør Jøderne taales i Staten?" side 417Books as affekted are as men: bøger er lige så kunstlede som mennesker
Gay: John Gay (1688-1732); citatet er fra hans Fables I
Ungunstiges Glück...: En karrig lykke har forpurret magt og rigdom; hvad blev der tilbage for et folk som foruden de to savnede troen på at kunne styre sine livskår... Ikke vantro - tag ikke fejl - men det at bruge troen, ikke det der kommer som nyt fra det fremmede, men det der lærer mennesket at være den det skal være, fastere end før - ud fra nye bevæggrunde - det er oplysning. Citatet er fra Johannes Muller, Geschichte der schweizerischen Eidgenossenschaft, 1786
en Skrivefeide: den litterære jødefejde 1813, se note til "Bør Jøderne taales i Staten?"
Antagonist: modstander 222222 Stentorstemme: kraftig, gennemtrængende røst
Perfectibilitet: evne til at gøre fremskridt
419 "Hvad har stakkels Neger gjort": sang fra syngespillet "Peters Bryllup" (1793) af Thomas Thaarup der som nævnt oversatte Buchholtz' bog. I sit forord til oversættelsen går Thaanip stort set ind for Buchholz' tankegang, men skriver dog at det vil glæde ham om den kan gendrives
barbam video: citat fra "Noctes Atticæ" (attiske nætter) af den romerske forfatter Aulus Gellius (2. årh.): video barbam et pallium, philosophum nondum video: jeg ser skægget og kappen men endnu ikke filosoffen
Den største Lyksalighed...: fra den danske oversættelse "Om Forbrydelse og Straf (1796) af italieneren Cesare Beccarias skrift "Dei delitti e delle pene" (1764), som går ind for human strafferet 223223 Celebritet: navnkundighed
Herostrats og Carpocrats: grækeren Herostratos satte ild på Altemis-templet i Efesos for at vinde berømmelse. Carpocrates, en nærorientalsk gnostisk filosof fra 2. årh., er måske nævnt på grund af sit provokerende kætterske og utugtige levned
en svensk Digter siger...: Johan Henrik Kellgren: Man ager ej snille for det man år galen (1787) bomre: begå bommerter
Jurisprudens: retsvidenskab
captatio benevolentiæ: stræben efter yndest
Machiauel: den italienske forfatter Niccolo di Machiavelli fremstiller i sin bog "Fyrsten" (1515) den fremgangsbevidste statsmands ret til at sætte sig ud over almen etik og til om nødvendigt at nå sine mål ved hensynsløshed og svig 224224 Industrie: foretagsomhed, produktion, handel med formueophobning for øje
Manum de tabula: hånden fra tavlen, "fingrene af fadet"
Syllogisme: logisk slutning udfra to eller flere givne sætninger
Major: oversætning i en syllogisme
Trendegarn: vævningens kædegarn som islætten slås igennem
Bombast: ordbram, højtravende udtryksmåde
Contradictio in Adjccto: selvmodsigelse 225225 en saadan [industri], der tilvejebringer den største Masse af rede Penge: den vigtigste af merkantilismens grundsætninger gik ud på at nationens velstand afhang af dens beholdning af hård valuta, guld og sølv
industriøst: stræbsomt, produktivt, driftigt i næringslivet 226226 Tyrus: hovedstaden i Fønikien
Palliativkure: midlertidigt lindrende men ikke helbredende kure 227227 Scytherne: oldtidsfolk af nomader og agerdyrkere i sydlige Rusland 420 mellem Don og Donau; stod allerede i 5. årh. f.Kr. i livlig handelsforbindelse med grækerne; trængte ofte på krigertogter ind i Lilleasien
Lacedæmonerne: spartanerne
Foment: lindringsmiddel, især varmt omslag
De havde Jern: d.v.s. våben (?)
Pausanias, Lysander: spartanske feltherrer i 5. og 4. årh. f.Kr.; de var begge herskesyge og griske
geilt: yppigt 228228 Cleomenes: spartansk konge i 3. årh. f.Kr., forsøgte at begrænse pengemagten gennem sociale og økonomiske reformer