↩

KONG FREDRIK GAV SIT VISE BUD

✂

I

Kong Fredrik gav sit vise Bud
Om Borgerret og Ære;
Han planted Friheds unge Skud,
Som snart skal Frugter bære.
Vi skulde ei med Trællesind
See Dagen gaae og komme,
Men træde selv i Raadet ind
Og fælde sunde Domme.

✂

II

Da tænkte vi: det gamle Huus,
Som stod blandt os saalænge
Og daglig synker meer i Gruus -
Det kan til Bedring trænge.
Det Vidne var til vort Forfald
Saavelsom til sit eget -
Ei meer det langsomt smuldre skal,
Men reises, som saameget.

✂

III

Dog Krykken ved det syge Knæ
Er kun en daarlig Støtte,
Og flikke paa det møre Træ,
Er kun til liden Nytte;
Vi førte derfor op fra Grund
En Bygning heel og holden,
Hvis Kjærne er saa frisk og sund
Som Ret fra Hedenolden.

166

✂

IV

Her læses Lovens Bogstav grant
I disse lyse Sale
Og Alt, hvad der er Godt og Sandt,
Skal komme her paa Tale;
Ja, selv hvor Brødens mørke Sti
Til Fængslets Dyb sig sænker,
Skal Luften strømme lys og fri
Om skaanselfulde Lænker.

✂

V

Velkommen være hver en Gjæst,
Alt inden Nakskov Volde,
Som kom, med os den muntre Fest
Ved Nytaarstid at holde!
Saa vist som Vaaren komme vil
Og Sommerdagens Skygge,
Saa sikkert stunder Tiden til
For Danmarks faure Lykke.

✂

VI

Fred være da med dette Tag,
Hvor Lov og Ret har hjemme,
Hvor, for og mod, i hver en Sag
Skal høres Friheds Stemme!
Og Glæden over fuldført Værk,
Som vi idag udsjunge,
Tidt lade her mod Loftet stærk
Sit kjække Hurra runge!