Aarestrup, Emil FREMTIDEN

FREMTIDEN

I

Alting bagvendt og forkludret!
Plumpe Masser, ingen Sjæle!
Himlen graa og Jorden niuddret,
Mere tydsk, end dansk vort Mæle!

II

Usle Stæder, øde Havne,
Ingen Træer meer i Skoven,
Aadsel kun for Krigens Ravne
Ligger Danmarks Ø i Voven.

III

Ha - til Trods for hiint og dette -
Her - jeg føler Panden gløde -
Her jeg fødtes; her de rette
Hjemmets Toner klang saa søde!

IV

Her - om ogsaa Alting knækker
Om end Alt er nærved Bunden -
Her - en indre Vished lægger
Mig det Spaadomsord i Munden -

2

V

Her skal vore Børn sig tumle
Stolt, fordi de her har hjemme;
Her - lad kun Forsagthed mumle
Hæve frie den frie Stemme.

VI

Her, naar vore Been er gjemte
Under Høien, for at smuldre,
Skal paany de hartad glemte
Frihedsmelodier buldre -

VII

Byerne sig modigt tætte,
Landet smile, Søen skumme,
Og kun Herskesygens Jette,
Som en Ulv i Lænker, brumme.