Aarestrup, Emil MED ROSER OG RANUNKLER.

MED ROSER OG RANUNKLER.

I

Med Roser og Ranunkler -
En broget Sammensætning,
En deillg Blomstergruppe -
Du fyldte Kurvens Fletning.

II

Alt trængte sig hinanden
Saa smægtende imøde,
Det Aabne og det Lukte,
Det Hvide og det Røde.

III

Adskilt og sammenslynget,
Tættrykt og dog forgrenet -
Livsglæden og Dødsangsten
I en Bouquet forenet.

IV

De dufted - aned Intet.
Tre Døgn jeg kunde lædske
De fine Blomsterlæber
Med Regnens søde Vædske.

V

De glødede, de brændte,
Naar Skyens Urne strøm te -
De hviilte mod hinanden -
Det var dem nok - de drømte.

80

VI

Det var, som da jeg selv i
Vandflodens Strømning skjælved,
Mens over os - os begge -
Regnskjærmens Mørke hvælvcd.

VII

Jeg glemte Afsked, Klage,
Mens Skyens Sluse strømte -
Jeg holdt din Haand omfattet -
Det var mig nok - jeg drømte.