MIT BREV JEG SENDER

✂ Mit Brev jeg sender - til en Herrens Tjener, - en af de bedste, jeg kjender, - den kjæreste blandt niine Venner. - Jeg vilde blive - til Alting rigtig kom ilive, - og ventede med Vilie - til den hvide Pindselilie, - Hyacintherne og Violerne - kom i Kjolerne, - til Vinterstøvet var blæst af Bogreolerne, - til mit Inderste var udluftet - og gjennemduftet, - til mit Øre var vakt af sin Dvale - ved Frøernes Tale, - og ved Slaget af Nattergale. - Nu iler min Muse, - medens Kilderne suse, - til de Værslevske Bakker og Gjæstehuse; - hun flyver i Eders Midte, - og kan i Hast ikke hitte - Ord, smukke nok til Din kjære Thrine, - Hanne, Emilie og Nicoline, - til samtlige Sønnerne, til Faster, kortsagt, til Dig og Dine; - Ingen er glemt, selv ikke de mindre, - hvis Navne jeg ei kan erindre; - hun bringer, med venlig Stemme, - Hilsen fra os alle herhjem- me; - (at det ogsaa er Dit Hjem, kan du ei glemme) - fra vore grønne Strande, - Indsøer og Vande, - fra Høiene og Kampestenene, - fra Skovene og Blomstergrenene, - fra Kirkemuren - og Agerfuren, - fra Rosen- og Hvidtjørnene, - fra alle Børnene, - og hvad jeg neppe behøver at melde, - fra Din gamle Doctor og hans Ægtefælle. - Du trækker Musen til en Side, - og gad nok vide, - 43
hvordan vi leve og Ilde - Nuvel! hun sukker - et enkelt Suk, som naar en Rørdrum klukker, - hun sænker Brynet, - Munden bliver lidt tvær og trynet; - Du bekymres ved Synet; - dog hurtig glatter sig Ansigtet blidere, - hun taler videre: - Din Doctor lever som an- dre Beenvridere - og Steensnidere, - Pulsfølere - og Receptsølere; - han har endnu Haar paa Toppen, - Kjole paa Kroppen, - men, som af en Flaske, der mangler Proppen, - er Geisten, den oplivende, - i Næsen og Hjertet rivende, - den digtende og skrivende, -- fremadilende og drivende, - henrunden - og forsvunden, - saa neppe Lugten spores paa Bunden, - og der er vel intet tabt derved i Grunden, - Hans Kone veed du, formerer, -> sig aarlig som en Svibel, skjøndt hun dog endnu saa taalelig florerer, - med Skuldre hvide og runde - med Tænder, som ere friske og sunde - med en naturlig Krøllesætning - med Nakkehaarets lange Fletning - med Kjo- lens Nedringelse - Barmens Optvingelse - og, hvis du det for noget regner, - med de bekjendte Sommerfregner. - Den ældste Søn Carolus - sluger daglig en Underviisningsbolus, - for ei at sige Pille, - og 12 Tvebakker spiser Clara, den mindste Lille. - Emma har flere Dyder, - end egentlige Lyder, - og broderede til Bedste for de Vandlidte Jyder. - Marie (Tilgivelse, - det Stof er for mat til Beskrivelse!) - Lad dig nøie med Antydelse -at hun og Thekla og Alfen ere mere Husets 44 Forhaabning, end Prydelse, - leve uden Fortrydelse, - anseende Livet endnu som en Nydelse. - Doctorens Bolig er mindre vederstyggelig, - men for mig ei synderligen hyggelig; - Prosaisk er alt vort Eiende. - Ukrudtet, som ifjor, i Haugen det overveiende. - Men Doctoren selv? raaber du, mere om ham! - Han er min Blussel, hvisker Musen, min Skam! - Kalvesteg slugende, -- over Aviserne ru- vo gende - Sophapuderne knugende - lad den Streng fare! - Jeg vil helst Beretningen spare, - Dog - idag var en Undtagelse, Kjære, - han var som han burde være - i hans Hjerte var en Vederqvægelse - en sød og sværmerisk Bevægelse, - han skrabede Musset af Kirsebærtræerne; - for at see Aaens Bugter reiste han sig paa Tæerne, - han strøg sig Haaret fra Panden - han gav alle Sorgerne Fanden, - greb Pennen - og skrev til Værslev til Ven- nen. - Send ham nu snart en Foraarsepistel, et Hyrdebrev, en Formaning og Paamindelse, - bring ham til Besindelse, - til sine Synders Erk j endelse, - til Omvendelse - og jeg velsigner Dine Ord og Din venlige Sendelse.