VILHELMINE ALVILDA UNSGAARD, FØDT HERBST.

✂ Med omvendt Fakkel saae vi Englen træde
Til Huset, hvor de Lykkelige boede,
Hvor endnu frisk sig Brudekrandsen snoede,
Hvor Hjertet bankede af Moderglæde -

✂ Hvor Vuggen, opredt, ventede den Spæde -
Men Moer og Barn det stumme Vink forstode;
Til Englens Himmelflugt de sig betroede,
Tætslyngte, Haand i Haand, en yndig Kjæde!

✂ Kun med et Smiil blev Mandens Graad besvaret;
Et smerteligt Farvel med et forklaret -
Er da et Savn Alt hvad der efterlades?

✂ Nei! i den sorgopfyldte Sjæl oprinder,
Lidt efter lidt, en Himmel fuld af Minder -
Af Stjerner, skjønnere end selv de Glades!