HØIVELBAARNE HR. GREVE

✂ Høivelbaarne Hr. Greve, - som jeg ønsker maa længe leve - og sende mig mange halv danske og halv latinske Breve - For Deres Ærede sidste - bevidste - af 28de forrige Maaned - da Ballet gik, som hverken De eller jeg bivaaned - er jeg megen Forbindtlighed skyldig - og har gyldig - Grund til at takke. Hele Indholdet behagede - saavel det ungdommelig danske som det romersk bedagede - og der var Intet, hvorover jeg med Grund mig beklagede. - Dog skulde jeg sige min Dom - om - til hvilken af Parterne - Afsnittene eller Arterne - den latinske eller den danske - jeg vilde kaste min kritiske Handske - og hvem jeg ved Bedømmelsen - vilde give Berømmelsen - saa foretrækker jeg intetmindre end Slavisk -- det Skandinavisk-Hjemmegjorte - om ogsaa faldende lidt i det Grove og Sorte - det er saa naturligt flydende - saa Jydsk lydende 20- saa galdeudgydende - Hjernen saa lidet brydende - kortsagt, Deres latinske Sætninger er som skytiske Pile - men de danske Ord er en Tordenkile, - der, hvor den dratter - vækker umaadelig Latter. - Jeg glemmer ikke det Genrebillede - De fremstillede - af Dem selv, Høivelbaarne - i et af Borgens afsides Taarnc - indviet til Musen - og Tankerusen - der sidder han - Balforagteren - vis a vis med 72 Forpagteren - foran sig Skakbrikkerne - langtfra Tryglerne, Overfaængerne, Tiggerne - og Spytslikkerne - Piben tændt - Tanken spændt - O det er excellent: - Var jeg en Maler, som Deres Svoger in spe - saa skulde De see - Deres Profil, - i ridderlig Stiil - cog- nakstraalende - med philosophisk Foragt Verden niaalende - og dog inden Døre saameget taalende - Men jeg er ingen Maler - jeg er kun en god Betaler - hvadenten det gjælder Smaasummer - for et Hønummer - eller Gjensvar til en Correspondent der brummer.