↩

DEN 19DE JUNI 1851.

✂

I

Det var en liflig Sommerdag -
I Gaarden, blandt kjølige Linde
- Hospitalets grønne, susende Flag
Boltred sig Vestenvinde.

✂

II

Professoren holder Bryllup idag! -
Ud, hvor Strandluften strømmer!
Af Ungersvende et lystigt Lag
For Parret Pokalen tømmer.

✂

III

Dengang var ikke een Gud mig nok
Svimmel vaklede Fyren
Imellem Asklepiadens Stok
Og Musens Skjød med Lyren.

✂

IV

Tredobbelt følte jeg mig dengang
Hygæas Præst beslægtet,
Ham, der baade Plektret svang
Og paa Kathedret fægted;

✂

V

Hvem Aphrodite, gunstig og mild,
Fordi han erotisk brændte
110 Og vogted over sin Ungdomsild,
En elskelig Hustru sendte.

✂

VI

Og fem og tyve Aar har ei løst
De sympathetiske Knuder,
Der i Mandens og Ynglingens Bryst
Blev knyttet af mægtige Guder.

✂

VII

Hav Tak for det Vidnesbyrd derom,
Jeg fik fra den Henipelske Lade -
En poetisk Luftning, idag det kom,
Med Duft af de friskeste Blade.

✂

VIII

En Krydder fra de sundeste Strøg,
"Indviftet af Musens Vinge",
Et sindrigt Smykke, et Konstforsøg,
I femten brogede Ringe.

✂

IX

Saa kjækt udskaarne, med Krøller og Kant,
Saa uafhængig af Moden,
Som Folderne i det lette Gevandt,
Der synker Cythere til Foden.

✂

X

Værdige til den skjønne Krands,
Sølvbryllupet fæster i Haaret;
111 Ildfulde som den Ungdomsglands,
Begge i Livet har baaret;

✂

XI

Og som - det styrke Himlen til!
Med stadig Lue vil brænde:
En trofast, ægte Kjærligheds-Ild
Hos Begge til Livets Ende!