IDET JEG FØLER DET SOM EN INDRE PLIGT

✂ Idet jeg føler det som en indre Pligt - at skrive Noget, der kunde ligne et Afskeds-Elegie et Digt - eller sligt - paa disse Blade - nu, da Hr. Schade - agter at forlade - Oure- bygaard, og flytte - til en Hytte - i Nebbelunde -- ønskede jeg blot at kunne - nogenlunde - finde Udtrykket - for idetmindste Brudstykket - af en Sympathie - der er den absolute Modsætning af Ironi. - Jeg vil efter Evne - i j evne - Ord, fortælle ham, hvorlunde Afstandsgabet - og derfor Tabet - af hans mere umiddelbare Nærværelse, - paa det bekjendte Værelse - er en tung Besk j ærelse - en virkelig Sindets Besværelse - med mulig paafølgende Aands-Fortærelse. - Naar jeg træt, - mæt, - gnaven, - omspendt af Maven - med det ene Been i Graven - aabnede Døren til Værkstedet for hans Flid - og Slid - og jeg fandt ham liggende - paa Sophaen, kikkende - over i en anden - Verden, med Brillerne skudte paa Panden - og han strakte sig magelig - velbehagelig - men dog altid lidt beklagelig - paa sine Puder, - Guder! - hvilken over al Beskrivelse - forandret Omgivelse! - hvilken Tilsidesættelse af den sædvanlige Stivelse! - Selv hans Zigarsky var ingen Bedøvelse - men en Oplivelse; - kun det Trivielle fandt sin fortjente Sløvelse. - 77
Mellem de skjødesløse Bogmasser, - paa alle Hylder og Kasser - i Ridsen - af hans Vindue, paa Spidsen - af hans Blyantspen, paa Randen - af Vandglasset sad altid en og anden - lille Geist Nisse - eller hvad man kalder disse - Aandens Flagermus og Natsvær- niere - der i Hr. Schades Selskab altid kom nærmere. - Hele den fjantede udenoms Forestilling - hvorfor jeg til visse Tider ei gad give 4 G - skjøndt den paraderer som Virkeligheden - forsvandt for Tanketusmørket og Kirkeligheden - i det lille Værelse, - hvor Præsten var Hr. Schades Nærværelse - og ufortrødne Belærelse. - Hvad skal man nu gjøre - naar man banker paa Døre - og ikke kan høre - Hr. Schades Stemme raabe kom ind! - Man maa samle sit Sind - kuske Aan den, - der ved at udstrække Haanden, - kan opvække det Svundne - løse det Bundne - fastholde det Fundne. - Vi ville banke med Længslens Hammer - paa det øde, aandløse Kammer, - vi ville tvinge - den Fraværende ind i vore Besværgelsers Ringe - om ogsaa Personen med Skjorte og Krave, - med Hud og Haar, samt den daarlige Mave - bliver siddende og ryger sin Zigar i Nebbelundes Have. -Om ogsaa Pastoren med Pik og Pak er reist - vi ville have fat paa Hr. Schades Geist - i Buegangene -- naar vi ikke forstaae os paa Fuglesangene - mellem Hyacintherne og Pelargonierne hvor han var saameget til Gavn, - der kjendte dem Alle ved Navn, - mellem Roser- 78 nes Flokke, - som han selv bandt ved Stokke - ved Keglespillet - hvor han blev saa Ironisk drillet - ved Snustobaksdaasen, paa Velen hvor vi spadseerte - ved Whisten, hvori han altid med Forstand Inviteerte - allevegne, hvor vi kunne - trække vi Geisten ud af Nebbelunde - og har den hos os - ved Haanden, under Armen hver Tid paa Dagen - det gjør ikke til Sagen -