↩
Fødder, mens du sover. Hulde,
Som en vaersom Gartner dækker
Sydens kjælne Blomst for Kulde!
Ubevidste at de trykke.
Om min Hals, som en Guirlande,
Som et pragtfuldt Ordenssmykke!
Paa mit Knæ - hver Puls, som banker.
Hvert et Hjerteslag, mig bringer
Blide Følelser og Tanker!
Vaersomt paa min Skulder bære;
Hver en Bugt af dine Lokker
Er for mig en Skjønhedslære!
Opgang i de varme Nætter,
Vil jeg vogte paa dit Aasyn,
Til dit Øielaag sig letter.
269
I sin Mildhed tusind Glæder;
Til din Røst med Vellyd fylder
Disse tause, døde Steder.
DEN SOVENDE
I
Lad mig dække dine spædeFødder, mens du sover. Hulde,
Som en vaersom Gartner dækker
Sydens kjælne Blomst for Kulde!
II
Lad mig lægge dine Arme,Ubevidste at de trykke.
Om min Hals, som en Guirlande,
Som et pragtfuldt Ordenssmykke!
III
Lad mig sovende dig holdePaa mit Knæ - hver Puls, som banker.
Hvert et Hjerteslag, mig bringer
Blide Følelser og Tanker!
IV
Lad mig Hovedet, som drømmer,Vaersomt paa min Skulder bære;
Hver en Bugt af dine Lokker
Er for mig en Skjønhedslære!
V
Som et Landskab venter SolensOpgang i de varme Nætter,
Vil jeg vogte paa dit Aasyn,
Til dit Øielaag sig letter.
269
VI
Til dit vaagne Blik mig smilerI sin Mildhed tusind Glæder;
Til din Røst med Vellyd fylder
Disse tause, døde Steder.