BRUDEN
✂
Fra Floden de unge Piger
Med Fisk og Frugter gaae,
Med sølvhvide Lax i Nettet,
I Kurven Foreller smaa.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Men En, fra Morgen til Aften,
Paa Broen staaer fortabt,
Maalløs, som var af Marmor
Den smekkre Jomfru skabt.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Hun stirrer hen ad Floden -
Blæsten, med al sin Magt,
Trykker om hendes Lemmer
Den vaade Sommerdragt.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Og spørger man: hvem er du?
Hun strækker Haanden ud.
Og kaster et Blik til Himlen,
Og svarer: jeg er Brud.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Og atter i den grønne,
Langsomtløbende Strøm
Hun stirrer ned, som om hun
Drømte den dybeste Drøm.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Fra Floden de unge Piger
Med Fisk og Frugter gaae,
Med sølvhvide Lax i Nettet,
I Kurven Foreller smaa.
✂
Vakkre Piger, lader os synge.
Lader os flette en Krands!
✂
Der trækkes et Liig af den grønne,
Langsomtløbende Strøm -
56
Ak, det er hende, som drømmer
Den allerdybeste Drøm.
✂
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!