TIL - -

✂ En Børneflok, en Jomfruskare,
En Kreds Veninder samles her.
Som Engle, svævende og klare.
Saa blomstrende, saa skjøn enhver.

✂ O, lykkeligt det Huus, hvor Gjæster
Som disse svæve ind og ud,
Der Aarets Løb er rigt paa Fester,
Der dvæler gjerne Glædens Gud.

✂ Og den, hvis Dag vi kom at feire.
Er uden Bram og ydre Pragt,
Men een, som vinde veed og seire.
Undselig selv ved Yndets Magt.

✂ O du, beskedne, troe Veninde!
Du har et lykkeligt Genie,
Du kan saa roligt Hjerter vinde.
Din Magt er ei saa snart forbi.

✂ Af Børn en Krands dig alt omgiver,
Du bruger ingen anden Pryd;
Den Krands, den voxer og den bliver.
Uvisnelig, en evig Fryd.

✂ Hvad Duggen er for Rosens Rødme,
Er Viin for Læbens Rosenild,
Lad derfor Sødt berøre Sødme,
Løft Glassets skjønne Farvespil!

✂ Hun leve! Vor Veninde leve
Bestandig lykkelig som nu!
Og Alt, Alt, hvad hun elsker, leve!
Din Skaal, din Skaal, Trofaste, du!