MUSEET

✂ Armod har ofte rakt sin Skjærv, at fremme
Pragtbygninger - ei spurgtes om den vilde -
En Kube kun, et Skjønheds Honninggjemme.

✂ Ræk da en hjelpsom Haand Enhver herhjemme!
Giv Eders Skjærv - og lad Jer ei forvilde -
I Alle, som i Hjertet føle stille
For Konstens ædle Sprog et dunkelt Nemme.

✂ Det er ei blot til de studeerte Hjerner,
Ei heller blot til Mænd med Baand og Stjerner,
Skjønhedsgudinden kaster sine Blikke -

✂ Almuens Barn, hvis Kræfter Ingen maalte.
Har hun af Sødmen, hendes Øie straalte,
Som oftest ladet allerdybest drikke.