BYLIVET

✂ Jeg morer mig i Byens
Forlegne, snevre Gader
Ved Synet af en simpel
Naturs Bambocciader.

✂ En gammel, tyk Matrone
I Vinduet, som strikker -
Og i sin lange Kutte
En skaldet Munk, som tigger.

✂ Om Keglerne i Sandet
Opstilt Dagdriverflokken;
Høit over dem i Taarnet,
Med Varselstemme. Klokken.

✂ En Retsbetjent med Bogen,
Og Skrædderen med Saxen,
I Slagterboden Oxen,
Paa Retterbænken Laxen.

✂ Zigeunerbørn i brune
Pjaltkaaber, næsten nøgne,
Med brede Skyggehatte,
Og store, sorte Øine.

✂ Den Døde høit paa Baaren,
Med Fryndser om sit Klæde;
Foran et Kors, bagefter
En Skare Folk, som græde.

✂ Hvorhen, Signor Dottore?
Med Hastværk han sig skyndte;
Den hele Gade lugter
Endnu af Pebermynte.

✂ Friseuren her jeg kjender -
Scapin - det kan jeg lide!
Brudgommens Haar han sætter
Som store Horn itide.

✂ Min Gjenbo - Pantalone! -
Godmorgen! Hvad behager?
Han er endnu ei færdig
Med sine egne Sager.

✂ Ved Stokken frem han skrider.
Ærværdig, rynket, arret
Af alle de Spilopper,
I hvilke han blev narret.

✂ Hr. eligeret Borger
Og Bager, Truffaldino!
122 Tillad mig præsentere
Mig selv som Arlechino.

✂ Og denne unge Dame,
Kan De vel sagtens gjætte.
Er ikke nogen anden.
End min Arlechinette.

✂ Sæt friske Kringler for os!
Lad Jalousien falde!
Vi holde meest af Eenrum;
Kom siden, naar vi kalde.

✂ Pulcinella! Pulcinella!
Lær mig Sækkepiben blæse!
Overlad mig denne Pukkel,
Denne alenlange Næse!

✂ Pulcinella! Pulcinella!
Og til Gjengjeld, til Erstatning
Tag imod mit Sinds Forædling
Og min følsomme Forfatning!

✂ Men han skriger og han flygter
Over Brædegulvets Tylter
Med sin Pukkel, med sin Næse,
Paa de lange, hvide Stylter.

✂ Og han ryster, og han piber.
Skjuler sig bag Teppets Folder,
Og paa Sækkepibens Pose
Fast, som paa sin Sjæl, han holder.

✂ Og han holder fast paa Næsen -
Han er ikke for Gemyttet;
Og han holder fast paa Puklen -
Han er altfor klog til Byttet.